2021.04.21 Tobis-bevis i en strid nordvestenvind

Ternerne havde været på vingerne og de lystige skrig fra denne utroligt elegante fugl, havde fyldt lydbilledet på mere end én tur. Men det de så småt var begyndt at dykke efter, havde jeg endnu ikke set skyggen af. Vi er alligevel et stykke fremme i april og tobisen plejer at være synlig omkring månedsskiftet, men endnu havde jeg ingen set. Ej heller havørreder på jagt efter dem. Alt i alt, virker foråret i vandet lidt forsinket med de normalt proportionerede havørreder. De skal have mere sul på kroppen og proteinpakken tobis er en vigtig fødekilde hertil.

Alligevel så vidste jeg godt de var kommet og derfor sad der igen i dag et tobis bedrag ovenfor krogen. Javier havde skrevet tidligt på dagen og var som jeg, helt klar på at en tur ud var et must. Det skulle ikke vendes, drejes eller diskuteres så jeg sprang igen aftensmaden over, da de blå skærme på hjemmekontoret blev sorte. Fisketur i sigte, kysthabitten på, 3 overhalinger på kystvejen. Vandet!

Ahh... 

Fralandsvinden, som havde forvandlet gårddagens behagelige forårstur, til noget der mindede om februar, var kold og knastør. Der ud over var vandet skubbet ud og havde efterladt kysten med et brunligt tæppe de første 150 meter. Jeg var lige ved at vende om, men noterede mig at spidsen hvor Javier stod, var helt klar og så går man heller ikke fra det man tror på, uden at tjekke det først. Bedraget viste sig siden at være et belysningsproblem. Solen skinnede lystigt mellem de drivende skyer og når den var fremme, så jeg udmærket bunden i vand til skridtet. Når jeg havde sigt, havde fiskene sigt.

Men der skete ikke noget den første lille time. Jeg havde cirka 15 meter klart vand, jeg i medvinden kunne nå. Resten foregik i det brunlige vand og 2 hårde hug ude i det klare vand, fik mig til at overveje en flytning over mod Javier. Men så skete det igen i dag. Samme plads, næsten samme tid... denne gang uden puf eller stød til wobleren... et riffelskud af hug. Det var imponerende hårdt, hvilket jeg overraskes over hver gang det sker. Fisken rystede med hovedet og så stak den af i et langt udløb. Jeg begyndte hurtigt at bakke mod land, for dette virkede som en "keeper". Og en fantastisk fight senere, kunne jeg håndtaile en gudeskøn blankfisk på 3 kilo, som på land blev sendt til de evige tobismarker.

Jeg begyndte at storgrine da jeg igen stod i vandet. Jeg har fået et par fine fisk i år, men hver gang er som om det er nyt igen. De der sindsygt hårde hug. Udløbene... hold kæft hvor var det en fed fight, grinte jeg videre. Det er sådan havørredfiskeriet skal være og jeg ønskede at mine piger en dag kunne være med til at opleve den slags. Det er den frådende vildskab, som en sulten havørred angriber på og som sender chokbølger gennem stangen, der besegler skæbnen. Man vil have mere - opleve det igen. Sådan har jeg det i hvert fald.

Og det skete igen. Helt ude i enden af et kast, med linebue, tordnede endnu en fisk på i samme vildskab. Stangen krummede dybt sammen og et stærkt udløb tog sine ende, da krogen mistede grebet. Der er sejre og der er tab. 1-1 mellem havørrederne og jeg.

Javier, der havde stået anonymt ude på spidsen, fordi vinden ikke tillod mange kast i hans retning, kom mig grinene i møde, da vi tog en pause. Vi talte i munden på hinanden om de hårde hug, følgerne og de fisk vi havde set i overfladen. Det var uhelbredlig fiskefeber mellem 2 havørredfiskere. Javier der havde stået i det mere klare vand, havde en føring på 3-0 til de blanke skønheder, der som mine også havde tordnet på vores tobisbedrag. Vi var helt enige om at den på 5 ikke kun gik derude, men også kunne og ville blive fanget og ikke mange minutter senere, stod vi der igen med dyb koncentration. 

Men med den øgende nordvestenvind, gik vi ind i de sidste kvarter af den kølige forårsaften uden at møde mere modstand fra de 5 kilos vi fiskede efter. Ja der var så heller ikke nogen under 5 kilo, skal jeg måske tilføje. Men vi havde haft endnu en dejlig aften og ja, tobisen er kommet. Der lå nemlig en tobis i svælget på min havørred og yderligere 4 samt en hundestejle nede i sækken på den. Fornøjeligt at få bevist.