Endelig fik jeg tid til at fiske. Vejret var endda godt, så jeg
fløj ud af døren, da jeg kunne holde fri fra barn, job osv.
Kenn og jeg havde aftalt at mødes på kysten, hvor han kom imod
mig med omkring 50 mtr. line på slæb. Det var efter et par kast og så kludrede
det sammen. Jeg indtog derfor pladsen foran ham (meget venligt) og gik igang med
fisket, med ordene fra Kenn i nakken; "Der er fuldt af horn".
Første kast afslørede just hvad Kenn havde sagt. Et horn skød efter blinket og huggede foran mig. Øv, øv og atter øv. Jeg syntes ikke engang at den første er særlig sjov... men da klokken nærmede sig 21, håbede jeg at de forsvandt og at havørreden ville indfinde sig. Det gjorde den sådan set også. Først så jeg en "head and tail" og dernæst havde Kenn lavet et fortov foran sin plads, ved at hive alt tang op og dernæst kroge en undermåler på 30 cm. Altså var de der. Nu skulle de store bare findes og lokkes til hug. Men alt hvad der skete var at jeg havde et hug og at Kenn fik endnu en undermåler mellem sine tangbuske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar