2008.02.10 Fiskedags

Jeg fatter det ikke, men DMI´s 5 døgnsprognose har 2 dage i træk vist vindstyrker under de 10 m/s. Det kan jeg ærligt talt ikke huske hvornår jeg sidst så. Men mere stille vejr har jeg ventet længe på, for nu kunne jeg endelig komme på Sydkysten. Med Møn i baghovedet satte jeg mig i bilen et godt stykke op af formiddagen. Jeg tror ikke der er mange andre end Ralf, der ville være enig med mig i at det var et passende tidspunkt at køre på.

På vej til kysten, i sms-pauserne til fiskegutterne der allerede er ude, kom jeg til at tænke på meldingerne fra lørdagens sydkystfiskeri. Der stod vist ingenting, nogen steder. Var der virkelig ingen der havde fanget noget og hvad mente de med grumset vand? Linus bil var parkeret ved en forårsklassiker og jeg måtte lige ned og hilse på. Jeg forstod straks den med det grumsede vand, men hvor dælen kom det fra? En blank undermåler og en sortfisk var gået til biddet og det var alt. Videre i teksten - jeg havde havørred i tankerne og mente bestemt at min udsete plads ville byde på tilfredsstillende flex på klingen.

Alle kender det der med at køre på landet. Der er ikke så megen bebyggelse, men jo tættere man kommer på en storby, jo flere huse... kender I så den med kystfiskerne? Hvorfor var I alle sammen overalt i dag og var der fisk der hvor I stod og klumpede sammen? Man skulle tro det var påske. Af endnu uopklarede årsager, så var min udsete plads faktisk ledig. Helt ledig... ikke skyggen af andre fiskere til hverken højre eller venstre. Meget meget mærkeligt, for her var vandet ikke mindre uklart end andre steder. Jeg vandrede yderst glad og tilfreds mod revet, og glædede mig til den første fisk. Var den blank? Over målet, måske? Der plejer jo at være godt med fisk der! Efter en halv time er der intet sket, men de kommer nok lige straks. Observerer at der en anden fisker på vej mod revet. Da han stiller sin taske 10 meter fra min, bliver jeg lidt mistænksom, for det er ikke nogen jeg kender. Måske fornemmer han mit blik, for han rykker op i tasken og går videre - for så at stille den 40 meter på den anden side. Aha... han vil også fiske her, hvilket er forståeligt. Men hvad jeg så ikke forstår, er hvorfor han absolut skal fiske så tæt på mig. Fjolset stiller sig nemlig 30 meter fra mig og begynder at kaste der hvor jeg fisker. Et "hallå du" virker ikke. Jeg prøver med "haaallåååå - kan du flytta dig lite" men hans hørelse må ikke være for god. Jeg opfører mig barnligt og giver ham fingeren, inden jeg går ind og kører min vej.

Gad vide hvorfor folk gør det der? Hvorfor går folk ud, på en mennesketom kyst og stiller sig lige ved siden af en medfisker? Hvis der sidder en derude og har dårlig samvittighed over at have gjort det en gang, så skriv lige og fortæl hvorfor du gjorde det, for jeg fatter det simpelthen ikke. Jeg garanterer dig anonymitet, bare du krænger dit indelukkede hjerte ud og vrider dig i dårlig samvittighed...

Sidste år lovede jeg Johan H. et brugt fiskehjul af mit. Han smiler da jeg kommer gående med 2 hjul på stangen. Ham og gutterne har ikke fanget noget, men haft et enkelt hug. Vandet er mere klart her og en grad varmere. Det ser faktisk bedre ud end ventet og jeg når også kun at fiske i 15 min. inden jeg mærker kontakten. Den starter et stykke ude og bliver ved i form af hug og slag til blinket - uhhh hvor jeg elsker det. Hugget mangler, men det er fedt og pulsen er helt i top. Spinstoppet kommer, hugget følger efter... slap line og så sidder den der alligevel. Mærkeligt hug, men fighten bliver endnu mere besynderlig og det er først efter et par minutter jeg forstår hvad der sker. Jeg havde regnet med at krogen sad i munden og at linen bare havde viklet sig om fisken, men hvad jeg får op er en blankfisk kroget i halen. Det forklarer det mærkelige hug og alligevel ikke hug, som igen blev et hug. Det er surt... årets første og så kroger man den i halen. Endda en smuk blank på omkring 2 kg., men eftersom den ikke er kroget rent sætter jeg den ud igen.

Johan forstod budskabet og kastede dernæst meget koncentreret, hvilket gav ham dagens første fisk. Desværre en lille blank, men fisk var der i hvertfald. Selv havde jeg 2 hug til og så måtte jeg ellers pakke sydfrugterne og tage hjem uden en blank på tasken.