Nej, nej, nej, tjoo, måske, øv optaget, nej, nææh, nej, heller ikke dér, nej,
nej... nå, så blev det Ystad. Ringer til Per og hører om han er hjemme, så jeg
kan hente de Snaps jeg har bestilt 100 af. Heller ikke der er jeg heldig.
Revene glider forbi ruden og vandet på Sydkysten er som det har været længe:
Grumset og trist. Men fiske, det skal jeg. Fruen er sendt udenlands for en dag
og har taget den lille med, så det er bare om at bruge tiden fornuftigt. F.eks
45 min. på at skifte batteri i regnmåleren. Til gengæld tog det kun 2 minutter
at tjekke musefælderne for de var for en gangs skyld tomme.
Det er ellers noget jeg har været god til at fange i år. Mus! 11 stk. er jeg
oppe på, og var der en konditionsfaktor for mus, havde jeg forlængst vundet med
den første der gik i fælden. Sådan en kornfed lille gnaver, der troede at mine
brunkager lige var noget den kunne få - klap, sagde det...
Nå, men jeg kan da kigge til den enlige fisker der stod på strækningen
Hörte-Ystad, på vejen tilbage mod Trelleborg. Måske er det en man kender og
måske har han endda fanget noget? Uden at rigge til, går jeg i vandet og kan til
min glæde se at det er Micke der står udvadet. Fisk har han ikke fået, men
vandet er en smule mere klart her, end nogle af de andre steder jeg har set. Det
gode ved at møde nogen man kender på kysten, er at man kan få en hyggesnak og
måske få lov at fiske på den anden side af revet, uden sure miner. Men inden jeg
kommer så langt, så kan jeg ikke lade være med at kigge efter rav. Så godt er
fiskevejret heller ikke, så jeg når at finde 21 stykker, inden jeg har bevæget
mig ud på revets anden side. Det ser ikke særlig godt ud. Klart vand inde ved
land, men så snart man bevæger sig ud i brændingen, er vandet gråt af sand og
skidt, og så flyder der en del tang rundt. Nordenvinden fra de foregående dage,
førte højvande med sig. Vandet tog det opskyllede tang på stranden og førte det
ud igen. Ikke til glæde for nogen, vel.
Micke og jeg ender med at lave en mindre "pub-crawl" eller rettere en
"rev-crawl" i jagten på mere klart vand og ikke mindst fisk! Men uanset hvor
dybt vi vader, hvor langt vi vader, hvor meget vi end prøver at vade, så er
jagten forgæves. Vandet er og forbliver uklart og jeg må indse at endnu en dag
er gået uden fisk. Micke havde et mindre hug på den sidste plads, men mærker som
jeg, ellers ingenting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar