2008.02.24 Østpå II

Mere vil have mere og nu da kontakten til havørreden var etableret, var der intet der var mere naturligt end at tage en tur til Österlen igen. Mon der var flere fisk, man kunne få i tale?
Jim stod udvadet da jeg ankom og havde intet mærket den sidste time. Fra om morgenen havde de 3 gutter fisket lige foran deres hus og fået nogle små blanke og et par sorte. Jeg gik straks igang med at kaste og havde allerede i første kast fisk der huggede. For at gøre 2 timer meget korte, så gentog historien sig fra igår. Altså, jeg mistede et par fisk og havde adskillige hug. De andre fangede ganske vist ingenting, men så forsigtigt plejer havørreden ikke at hugge.

En hurtig frokost i huset bag os og så ned på kysten igen. Hvad der var sket med fiskene ved jeg ikke, men nu var de hugvillige. I første kast får jeg fisk helt ude. En lille blank er oppe og får hele 3-krogen ud af munden. Det samme sker i andet kast. I tredje kast et forsigtigt puf og i fjerde kast mister jeg en fisk. Det gik stærkt, og ligeså hurtigt som de kom med åbne munde, ligeså hurtigt forsvandt de igen. Senere fighter jeg en blank helt ind til mig og ser den kaste 3 store rejer op. Det er måske det de går og guffer nu?

Men hugvilligheden fortsætter når fiskene er der, for vi fanger flere. Men resultaterne er nedslående med tanke på hvad vi drømmer om. Der er ingen store blanke grise på 5 kg og derover. Alt hvad der mærkes af interesse, er Michaels heftige hug helt ude i kastet. En fisk der springer og flår line af hjulet, og er væk...

Endelig lidt fisk, men størrelsen var ikke noget at tale om.