2008.02.09 Hjemlige udebaner

I efteråret mødtes Ralf og jeg efter mere end 6 måneders mail frem og tilbage. Det blev til en kort efterårstur hvor Ralf nuppede 2 mindre fisk. Ralf var dermed i førerposition og følte sig absolut ovenpå til at gentage "succesen" hvorfor vi aftalte at tage på endnu en tur. Det gjorde vi så endelig i dag efter et utal af forslag... Ralf er ligeså heldig med tiden til rådighed, som jeg.

Møn blev aftalt for en måned siden og det var bare at krydse fingre for at vejret holdt. Meldingerne dernede fra var ikke begejstrende, men det er nu heller ikke dem vi fisker efter - så skulle vi alle tage til Bornholm i stedet, hvis ellers der er nogen der tjekker "din-fangst.dk". Nej, Møn er bare et lækkert sted og da Ralf har sommerhus dernede kender han lidt til området og lokalkendskab er ikke af det dårlige. Jeg husker tydeligt engang først i 90´erne hvor jeg var på klubtur til Møn og sammen med 3 andre venner endte med at køre i ring omkring en by der hedder Hårbølle. Alle skilte viste til Hårbølle, men der var ikke rigtigt nogen der viste ud derfra.

Så var der Jacob. Jacob havde snakket om en fisketur snart og jeg havde havde snakket om det samme - meget heldigt at jeg sådan skulle til Møn og at Ralf havde plads til en til i bilen. Så kl. 7 mødtes vi alle på en skummel parkeringsplads nær den sydgående motorvej og læssede alt grejet ind i Ralf´s bil.


Første stop tog næsten pusten fra mig. Vandet var lidt uklart og vinden kom langs kysten, hvilket gav lidt gang i vandet. Det lugtede af forår og havørred og det så bare hammergodt ud, men efter et par meter i vandet, erfarede jeg hurtigt at det kun var under land, det var uklart. Længere ude var vandet spritklart og det med fuld sol på. Fisken skulle nok være svær idag, hvis de var hjemme. Det var de så ikke, fandt vi ud af efter et par timer. Jacobs mave knurrede og min begyndte også at hjemsøge mig.

En tur mod Hårbølle området bragte gamle minder frem, men vi drejede af (det kunne man!) inden vi kom så langt. Det første vi gjorde var at sætte ild til noget træ og så kunne vi lige nå at fiske en halv time, mens vi ventede på gløderne. Her skete der heller ikke rigtigt noget. Hmm... var det et hug jeg havde ovre på den første plads, eller bare en sten? Skulle vi være blevet dér? Nå, nu var bålet nedbrændt og nu skulle de pølser bare på!

Efter et lækkert måltid var det i gang igen. Ralf fandt rav og jeg må indrømme at blikket mere og mere blev rettet nedad, i stedet for mod vandet. Der skete ingenting... hverken i vandet eller oppe på stranden. Møn er smukt - utroligt smukt, og det er perfekte omgivelser at fange nogle ordentlige fisk i, men vi måtte i dag nøjes med en fantastisk smag på det kommende forår.