onsdag den 15. januar 2014

2014.01.15 Nullet er væk

Jeg har aldrig frosset min fod så meget, som jeg gjorde idag. Det var helt vildt. På vej hjem fra fiskepladsen, var min venstre fod så kold og gennemfrossen, at jeg vrikkede om 3 gange på helt almindelig vej. Det føltes som om jeg havde en skøjte på og jeg havde absolut ingen fornemmelse i skroget, fra min velvoksne mave og ned. Det samme gjaldt faktisk fra maven og op, men det er heldigvis ikke noget der gik ud over mit skriftsprog, for havde jeg skulle dikteres på dette... havde du ikke fattet en klap. Det lyder måske mærkeligt, men udover mine fødder og ikke mindst den venstre, så havde vinden været så meget på den fastgjorte statue i vandet (mig) i 3,5 time at mit venstre øje føltes tungt og jeg ikke kunne se klart med det. Den samme følelse havde jeg i munden i venstre side og da jeg blev nødt til at foretage mig noget blodomløbs-aktiverende, hvilket var skide svært i dagens fiskeri, var det underligt at tage mig selv i at stå og forsøge at gestikulere "Gangnam style" på stranden. Men det var hvad jeg gjorde, for at bevæge hvad jeg nu kunne, herunder munden..
Det har sikkert set utroligt sjovt ud, med en Charlotte Bircow i waders og fisketøj, udføre knæbøj, armbøjninger og i løb på strandens sten, men på den anden side, så ville de der så den stakkels kolde dreng, aldrig fatte at der på den anden side af brændingen løb en helvedes masse fisk rundt og bare ventede på at smage en snaps.
Eller til dels, for de fisk der blev mig tildelt var langt fra de fisk der var tilstede.

Det startede østpå og med 4 konkurrenter i vandet. Jeg var den 5. og hurtigt dukkede en 6. op i form af et 28" gammeldags tv ude i vandet. Sælen fik ingenting, det samme gjorde vi - ikke.
Men en fluefisker nappede da siden en flot lille blank og så troede vi alle at stimen kom. Men ikke. Vi måtte pause i den tiltagende og enormt kolde vind og lod vandet hvile. Da jeg igen trådte vandet (ikke vande) var jeg sikker på at det måtte give fisk. Det SKULLE fandme give fisk, så godt som det så ud. Og det gav fisk. Da de sidste 2 af de 4 kørte, stod jeg alene ude på spidsen og så sagde det endelig haps. Åhhh hvilken forløsning, som så varede i 2 sekunder. Jeg kunne have revet megasælen midt over, hvis den turde komme tæt på mig, af bare arrigskab. Kastet efter, gav en følger. Så fik jeg et hug og så fast fisk igen. Denne gang til afkrogning og megasælen slap i denne omgang.
Erkendt, allerede der var det koldt og jeg burde af helbredsmæssige årsager have stoppet for dagen. Åndbare waders, 2 grader i luften, 4 i vandet og en temmelig frisk vind fra Ø, var ikke lige den bedste termos idag.
Men da jeg kørte forbi McDonalds og tænkte på de dejlige burgere og piger de har derinde, bestemte jeg mig for at nappe et rev til og derudover, nappe et æble istedet, så min mave kunne få en mulighed for at trække sig lidt tilbage.
Maven trak sig tilbage, omend den stadig yder varme. Men jeg var også sulten da jeg gik fra vandet. Og våd. I det hele taget var jeg i en særdeles ringe forfatning, som kun en stædig lystfisker kender til, men jeg gik også og grinte på vej til bilen. Jeg kender ikke mange der ikke forlængst var gået amok eller andet, men os havørredfiskere... vi griner.
Men vi fanger også nogle gange lige pludselig 12 blankfisk på en dag og i januar er det sgu ikke så ringe endda. Det endnu bedre er at du ved at alle andre har stoppet for dagen og du er alene om det. Det varmer altid lidt ekstra og det var netop hvad jeg tænkte da jeg fightede nummer 7 ind.
Jeg havde lige haft mit Bircow show på stranden og håbede på bare lidt mere liv i kroppen, for i vandet var der liv. Helt vildt meget liv.

Faktisk så meget at jeg savnede en kammerat til at opleve det. Ikke nok med at jeg i et og samme kast mistede 1 og havde 2 hug, men også havde en følger... det blev ved i 5 minutter med vildt mange fisk på plads. Hug og følgere, men kun... og ene og alene... af små fisk. Mærkeligt. Jeg holdt mig oppe af troen på den store, der ville komme. Men ingen af de 3 tabte, de 12 fangede eller de følgere der var efter blinket, holdt målet eller maksimalt kun lige, men ved du hvad... ? Det var årets første. Årets første 12 fisk og det var skidesjovt at stå og fryse med al den action.
Nu er varmtvandsbeholderen også tømt, mens jeg uden kulderystelser kan sidde her og skrive :-)

2 kommentarer:

  1. Godt at se at du endeligt fik hul på bylden. Ingen køer? Er du sikker på at "sælen" ikke bare var et stykke halvrådden ko?

    SvarSlet
  2. Ja, det var rart med lidt flex - og her tænker jeg ikke i mine lår og balder - men på klingen :-)
    Stadig ingen sø-køer, men jeg er virkelig bange for at vade ind i en som sagt. Sælen var god nok, men ikke halvt så stor som den vi så på Listerlandet engang. Den glemmer jeg ikke.

    SvarSlet