Men jeg ved at min mor ville blive grøn af misundelse - hun der altid vil have rav og være med på tur, men når hun så ser vejret, så trækker hun i land. Men sådan er det. Det nytter desværre ikke at vente til det er blevet stille og fint vejr, for så har alle de andre været ude og har plukket alt det der ligger fremme, medmindre man er heldig at sparke en stor knold op under tangen.
Det venter jeg så også på sker en dag...
Så med min kese var det ud og skovle i tang. Heldigt for mig, så havde havet bygget en bræmme af tang op og lige foran den var der flere steder masser af områder uden det store ålegræs eller det her brune tang. Jeg kunne med andre ord, gå lige til fadet, som jeg kom ned på stranden og allerede i første dyk, var der gevinst i form af en lille gul smuksak som glimtede i pindemøget. Og sådan gik det lidt slag i slag, mens min iver på at nette en enorm guldklump bare tiltog, som pindelaget blev bedre og bedre, for pludselig at være væk. Videre til næste hul - samme histore igen.
Og sådan blev det ved indtil dagen ikke havde mere lys at byde på og jeg måtte vende snuden hjem, mens vinden tiltog yderligere fra sydøst og gjorde at tankerne fløj over på alverdens undskyldninger for ikke at komme på arbejde mandag morgen. Hvor ville jeg gerne stå der igen.
Men jeg må tage til takke med shorts og varm kaffe indenfor på en kedelig mandag i computerens blå lys, mens jeg ved at andre tømmer havet for mig og håber de er så grådige at de gemmer de små stykker til mig, så jeg igen kan glædes når jeg får tid næste gang.
Dagens fangst af rav resulterede i øvrigt i en ravperle. Den er jeg ved at få undersøgt, først via nettet, om den kan have noget oldtid over sig. Hvis det viser sig at det er en mulighed, vil jeg gå til museet her for at vise den frem. Det ville være et fantastisk fund!
Hej Anders Dk, flot med alt det rav, er det oppe på stranden mellem tang og ravpinde eller nede i vandet du finder det rav? og er det nede på sydkysten eller østkysten Österlen vh Kenneth DK
SvarSletHej Kenneth. Det fra turen herover, er stort set kun fra vandet. Jeg keser ravet i tangen. Og det er på Sydkysten. Man skal være hurtigt ude hvis man skal finde det på land nu for tiden.
SvarSletOk, jeg vil købe sådan en kese og så se om der kommer østenvind i det nye år, jeg vil meget gerne finde et stykke rav! Vil dog heller af vinden fra vestlige retninger når der skal fanges Havørred. ser frem til en ny Havørred sæson på sydkysten og Österlen. Glædelig jul. Kenneth
SvarSletGlemte lige at høre hvor man køber sådan et kesenet henne, syntes ikke rigtig der er nogle på nettet, ved du det? Kenneth
SvarSletMine er alle hjemmelavede. Men til en start, så køb en rejeglip. Magen til omend materialet er lidt mere klent. Jeg ombyggede min første glip og monterede et kosteskaft i stedet.
SvarSletDer ud over enig i vinden. Helst syd og vest til fiskeriet, men den østlige er god til rav trods alt.
Glædelig jul