Javier og jeg bestemte allerede tidligt på ugen at vi skulle ud og fiske i weekenden og at vi gerne ville køre efter det, ikke mindst fordi vi havde hørt om fiskeri på Österlen og det var efterhånden noget tid siden vi havde været der senest. Nye, gode gamle pladser, blev opsøgt og så stod vi der med en uigennemskuelig overflade og en bund der ikke var til syne. Det så egentlig godt ud på en måde, men vi var begge hurtigt tilbage på kyststien og enige om at vi skulle videre. Videre til næste plads, hvor der stod en udvadet længere nede og måske har haft klart vand, men det var bestemt ikke hvad vi stod i. Det var meget grumset og langt ud brunligt i overfladen og atter engang var vi uden at sige et ord, eller kaste håndtegn til hinanden på vej op på det gule sand og tilbage mod bilen.
Den næste plads var derimod fin. Rigtigt fin endda og vi gik til hånde som vi plejer, men trods en halv times effektivitet, var der ikke noget effektivt over resultatet. Javier valgte en ny pynt og senere fulgte jeg efter og netop som jeg kom ned til ham, krogede han dagens første havørred. En rigtigt flot blank på målet som atter engang blev taget på den der lede tobis wobler som er så pisse irriterende at kaste med, men som (desværre for mig) fanger alt for mange fisk.
Jeg troede nu alligevel på Sillingen kunne gøre min dag bedre og da jeg havde vadet en lang strækning og endelig fundet en flad sten at stå lidt stabilt på i den til tider tunge sø der rullede ind, gik der ikke mange kast inden jeg mærkede de små nyk i agnen, der siden førte til spinstop og sluttede med fast fisk. Også jeg kunne i dag og et par kast efter fik jeg endnu en, hvorefter en større nedgænger bestemte sig for også at smage på Sillingen. Hvad den ikke kunne i udløb, udførte den så stabilt i tunge og dybe stød, samt luftakrobatik. Det var en fornøjelig fight selvom det var en sortfisk.
Maven begyndte at knurre og efter jeg havde tabt en fisk og en periode på 10 minutter havde vildt mange hug, var det tid til mad... og endnu en fisk. Men mad sagde vi!
Henrik var så flink at stille op med grillen på hans terasse og så sad vi hjemme hos ham uden konstant susen om ørene. Det var tørt og der var varmt. Og pølserne og den følgende kaffe sad lige i skabet.
Men Javier og jeg var ikke kun på hygge visit og måtte efter kaffen, takke for det gode selskab og drive afsted til kysten igen, hvor vi efter lidt ubeslutsomhed, valgte samme plads igen, da dagene her i januar stadig er korte og vi gerne ville fiske så meget som muligt i stedet for at køre.
Der skete ikke en skid til at starte med og det var måske også ventet, men netop som jeg tænkte at gå ind havde jeg pludselig et hug helt ude i kastet. Fisken fulgte helt klart agnen med ind, for den huggede flere gange forsigtigt og halvvejs inde efter flere spinstop kom det rigtige hug endelig - for at siden forblive ved det ene dybe hug. Men mere vil have mere og et par kast efter sad den der lige foran mig, men stor var min forbløffelse over hvad der nu sad på... en tromletyk torsk (!) havde taget Sillingen og kæmpede som torsk nu engang gør det. Det er MANGE år siden jeg fik en kysttorsk, så jeg var ovenud lykkelig over fangsten.
Faktisk stod jeg stadig og tænkte på torsken da jeg fik endnu en havørred og da jeg syntes at nok kunne være nok, kom der pludselig en følger med ind over den lille klippekant jeg stod ved. Den skød frem og vendte hidsigt foran mig, hvilket udløste et kort kast og så skraldede den bare på. Som med nedgængeren, var der ikke noget udløb her, men fisken var blank, den væltede rundt og så var den ret så flot. Men hvad den også lykkedes med, var at rode min line så meget sammen at der ud fra munden, kun stak en lille stump af flourcarbon linen. Resten var snoet rundt om sig selv og blinket og jeg måtte til sidst vade ind, for at klippe linen, så fisken kunne slippe helskindet ud af mødet med mig.
Det var lidt ligesom en tur i Netto. Man går ind og finder altid et eller andet. Nogle gange er der noget godt, men ofte er det lidt blandet hvad de har på hylden.
Hej Svensken... du är inte glömd. Jag skall göra ett inlägg till på svenska, da jag fick beröm för senaste. Bannemaj! Beröm du! Tack :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar