2009.06.26 Glad sommer

Jeg ved ikke om det bare er mig, men har det ikke blæst og blæst og blæst de sidste mange uger? Jeg har haft flere planlagte ture og kun en af dem blev til noget, hvilken er omtalt tidligere i denne måned. Hele 3 kast på en aftentur på 2 pladser og ellers er vandet bare grumset, hvis ikke det blæser. Det er lidt en kedelig omgang og jeg går lige nu og frygter at sommersæsonen er væk allerede inden den kom igang, for et kig i prognoserne for den kommende uge, giver temperaturen et ordentlig hug opad. De snakker om sommervejr, så langt øjet rækker. Mellem 25 og 30 gr., giver fantastiske sommerdage på terrassen og sikkert også på kysten, men nu hvor kystvandet allerede er oppe på 12-14 gr., er der ikke langt til badedagene men rigtigt langt til fiskedagene. Sådan er det bare. En eller anden har sagt at "vi skal være glade for vejret, så længe vi kan trække det"...


Og ellers går det som meget godt. Alt for meget arbejde og suverænt for lidt fiskeri, men fanen holdes højt og lidt farve på næsen har jeg da fået, da jeg forleden var på Christiansø. Hvilken fantastisk smuk ø vi danskere har ude i Østersøen. Prøv at besøge den en dag - altså dig med interesse for naturen. Øen er 700 mtr. lang så du kan gå rundt om den et par gange på de timer du får til rådighed, inden færgen sejler igen. Ellers kan du gøre som jeg. Sætte dig på byens kro og spise et megastort stykke smørrebrød med røget kartoffel og bacon. Og så lige hjemmelavet brændevin til - Christiansø Slåensnaps og en stor fadbamse... Se, det er godt!

Nå jo. Spørger du måske om hvordan det går med projektet om fiskeetik og regler for Skåne? Jo, men det er igang. Janne Blanking, Kasper Mühlbach og jeg har haft vores første møde og fået de første ting på plads. Der kommer snart lidt information fra os, men forvent nu ikke at der fra imorgen står ordensvagter på Sydkysten ved hvert rev. Ting tager tid og i særdeleshed hvis man har ønsker der kun går at ændre på "regeringsniveau" - og her taler jeg ikke fisketure, der skal meddeles ministeren herhjemme, men den rigtige regering i landet. Det nytter sgu ikke noget at der står en sur gubbe i plasticwaders og skælder på en lokalpolitiker, fordi hans fiskeplads er optaget af (lovlige) net... Så tålmodighed, ikke alene gennem forsøget på at fange en 5+´er, men i særdeleshed i at få ændret lovgivningen. (Jeg håber så ikke politikerne er lige så længe om at ændre noget, hvis muligt, som jeg er om at fange en blank på over 5kg.)

Nå jo igen... idag er det 17 år siden at......

2009.06.04 3 kast - 4 fisk?

Nej, nej... fruen kommer nogle gange med uforklarlige udtalelser til mine fisketure eller ansigtsudtryk. De er nok ikke særligt tydelige... ansigtsudtrykkene. Eller det kunne også være fisketurene, men det er vist mere bogstaveligt.

Der er gået næsten en måned uden fiskeri. Det er den sædvanlige med arbejde og vejret - og så lige horn. Men nu skulle jeg ud og prøve. Vinden har ligget på fra N og NV en par dage og når jeg er kørt både til og fra jobbet, har jeg langs Trelleborgbugten ikke set andet end fladt vand. Ergo, fiskeklart til en aftentur?

Den nye plads dunker. Jeg ved ikke om jeg skal gå til højre eller venstre for det er fladt med fladt på og længere ude kan jeg se lidt småbølger der bryder over det der ligner et rev. Går jeg til højre bliver dunkene højere, så jeg vælger at prøve til venstre hvor en lang arm fra en lille odde stikker ud i havet. Der skulle være dybt herude i modsætning til resten af området. Og netop dybden skulle trække fisk ind på denne årstid, så det er spændende om de så er på plads. For mig ligner det verdens største horn magnet så på vej til nærmeste odde mod venstre ringer jeg lige og forhører mig om det nu også er klogt at vade hele vejen ud og ganske rigtigt, nej det er det ikke. Tilbage til parkeringspladsen og bilen og så i vandet lige foran, hvor dunkene nu afslører at en fest er igang. Festens dunk følges af duften fra et overdrevent stort forbrug af tændvæske til grillen. Forbruget afsløres også af meterhøje flammer fra en grill der næppe holder mere end 4 tynde pølser på en gang. Skal der være fest, så lad der være fest - bare I ikke brænder huset af.

Efter at have vadet en 40 meter i vand til lårene, er hverken sigt eller bund ændret. Gad vide om jeg vil stå her til midnat med et par fulde unge i baggrunden og på ukendt terræn 100 meter ude i vandet - helt alene? Nej, så enkelt er svaret. Jeg går yderligere nogle meter ud og forsøger med det første kast. Bundhugget og det efterfølgende tunge slæb med at hive en del tang ind, giver mig syvmile skoene på længere ud i vandet. Jeg har vist fundet en ende på dette flade helvede. Kastet afslører horn i overfladen og blinket bliver kun tungere og tungere, men det er ikke horn. Det er massive mængder af det her fine tang der hænger til tørre på linen og klæber til blinket. Nej, det gider jeg ikke. Så hellere bruge tiden på en kendt plads, så jeg forlader festen efter de 2 kast.

Så er det at dette tredje kast må være det der giver hele 4 fisk, hvis fruen skal have ret. Det gør det langtfra. På den nye plads er tangen lige så nærværende og linen klippes over blinket for at trække al tangen hurtigere af. Blinket lægges i æsken og så går jeg mod bilen igen. Kører hjem med et trist og skuffet ansigtsudtryk. Hvordan det tolkes til 4 fisk, ved jeg ikke, men måske er fruen også bare ude i et forsøg på at gøre mig glad, eftersom jeg er hjemme en hel del tidligere.

2009.05.08 Stik piben ind

Det er strømmen og det er vejret. Sine steder på Österlen giver de rette forhold i vind og vejr, nogle forudsætninger i vandet der trækker fisk til. På den rette dag kan du fange 15 havørreder på et par timer, som Harry gjorde forleden. Harry mistede også 5 fisk hvoraf de 2 nok ikke var dem man mest af alt ønskede at miste. Vi snakker 7+ på dem begge, men alt der kom med hjem var en fin blanko på 3,5 kg.

Hvordan så det mon ud idag? Forholdende var faktisk suveræne, men der manglede lidt i strømmen, men mon ikke man kunne lokke havørreden til hug alligevel? Ralf og jeg stod på pladsen kl. lidt over 8. En præstation at lokke Ralf ud, så man kan være på pladsen kl. 8! En præstation jeg ikke skal håne for meget, jeg med et ligeså godt sovehjerte. Men sovehjertet vidste godt hvad dagen stod på, for 45 min. inden uret ringede alt for tidligt, var jeg allerede vågen og jeg kunne ikke sove igen. Jeg skulle på fisketur!

Lige som vi gik igang, så jeg fisk i overfladen. Sikkert de forbandede horn der lå og hyggede, selvom det absolut ikke lignede horn. Kast i retningen gav heller ingen horn. Gad vide om Harry havde talt sandt, da han sagde han kun havde fanget en forleden? Et horn på en hel dag... det er også en præstation! Så fik Ralf en fisk - en havørred, må jeg hellere tilføje. Jeg så en fisk springe og så havde jeg 2 hug. Flere fisk var i overfladen og da jeg byttede sten for at kaste lidt bedre, fik jeg også dagens første fisk - havørred altså. Et par kast efter huggede det igennem længst ude igen. Et par kast inden havde jeg netop mistet en fisk, men nu sad den der. Den tog line de første par sekunder og så fulgte den ellers pænt med ind til stranden 50 meter fra mig, hvor den begyndte at rode rundt i sten og tang. Langsomt fik jeg bakset fisken til mig og så begyndte et postyr uden lige i vandet foran mig. En smukker blankfisk på 55 cm., blank og fed kunne afkroges efter en let blodig operation, fordi krogen sad helt nede i svælget på den - de fisk ville bare have agnen!

Foran Ralf og piben snuppede jeg en til og så syntes Ralf det var på tide at afskære mig kasteretningen. Da han gjorde det vendte han min 3-1 føring til en 3-4 i hans favør. Fiskene kom fra venstre... jeg stod til højre.

Heldigvis er piberygere magelige mennesker så mens Ralf endnu engang sad og sugede i piben, fik jeg lov at komme til igen hvilket gav mig årets mindste ørred. Den har næppe været over 10 cm. og var sandsynligvis lige kommet ud fra åen. Den blev byttet med en langt bedre fisk et par kast efter. En blank nedfaldsfisk som kæmpede som besat med udløb og hop inden den kom til afkrogning. Til de af Jer der hvert år siger "den skulle lige have 14 dage til" kan jeg sige at det ikke går så stærkt. Nok var fisken blank og smed skæl, men som den jeg tog i kastene efter og dem Ralf også tog, var der ingen tvivl. Fiskene var meget tyndere end de blanke fede grise vi også tog. Mon ikke de skal have til sommeren, før de opnår en status hvor man kan tage dem med, med stolthed?

Dagen endte 5-5, selvom jeg var lidt led ved at tage min utroligt lille ørred med i beregningen. Ralf og jeg nød et par pølser lavet på bedste vis på min nye Smokey Joe kuglegrill. Lækkerier!
Som vi skulle til at gå, kom Harry forbi. Han havde aftale andetsteds, men den mand holder du ikke fra kysten hvis der er 30 min. at fiske i... Harry stod på pladsen i 10 min. og havde dernæst fisk på. Ralf og jeg blev lidt lange i næbbet, men kunne ånde lidt lettet op, da fisken kom op med hans krog i halen. Følgende fik jeg en sms fra Harry om at han havde snuppet en lille blank og en blank nedfaldsfisk på målet, da vi var kørt.

Nye strømme og vindforhold råder - indtil det ændrer sig, sparer jeg fisketuren. Så kan du måske læse om hvorfor, en anden god fiskedag

2009.05.03 Hornfest

Horn... masser af horn...

"Hej Anders, det er ikke kun fortropperne der er kommet. Det er dem alle! Jeg var nede her til aften og de huggede i hvert kast." Det stod der i en mail til mig, som jeg så belejligt kunne læse her til aften - sådan ca. 24 timer efter den var skrevet. Altså efter jeg havde fisket på pladsen og næsten konstateret det samme. SUK!

Med andre ord, fik jeg idag afviklet forårssæsonens sidste heldagstur. Det har været et sølle år, men jeg må hellere skrive at det kun har været det for mig, for forleden skrev jeg på en hjemmeside at sæsonen atter engang ikke tilhørte den bedste og fik straks svaret at den havde været super. En enkelt fyr havde nemlig fanget 40 havørreder og derfor var sæsonen reddet. Nå ja, hvis det bare var ham der reddede den for os alle. Nej, jeg må hellere læse på nogle af de andre hjemmesider, hvor danskere har fanget 200 fisk på en weekend herovre. Uha ja... 200 blanke grise! Alle sammen! Lige til kummefryseren, så de er klar til konfirmationen, familien, naboerne, vennerne og selvfølgelig... vejfesten!

Dagen endte med en nulbon, så det er nemt at pege fingre af andres pral. Jeg havde aftalt at mødes med Harry og fiske på en af hans pladser, hvor der burde være en chance for en blank eller 2 af de bedre. Eller i det mindste bare en blank. Vi fiskede og vi fiskede rigtigt længe, da vi kom ud på kysten. Horn var der nok af og så havde vi nogle mistænkte hug og følgere der opførte sig mere som havørred end som horn, men vi fangede ingen. Harry så en rigtig fisk der hoppede og mistede senere en. Dagen endte med en ufattelig solbrændt pande, en meget øm ryg og nogle ildelugtende fingre, selvom jeg gjorde alt der stod i min magt for at undgå at pille ved de slimede horn der huggede i hvert andet kast. Enkeltkrog? Jo, det virker... hornene hugger derfor dobbelt så meget og når de så sidder der, så bliver de der.

Nu står den på natfiskeri, aftenfiskeri og ahemmm... "morgen"fiskeri.

2009.04.30 Opstød del II

Det er ikke kun Lars, der har reageret på den seneste tids "debat" om fiskeriet og fiskerne. Også Ralf har sendt mig en mail og ligeledes har jeg fået lov at offentligøre denne.

"Hvorfor rejser man helt fra Nordjylland til Sydsverige for at fiske? Absolut naturen men selvfølgelig også historierne om de mange fangster af blanke havørreder. Det hele startede oprindeligt for en del år siden med at vi kun fiskede i Mørrumsåen. Det blev vi på et tidspunkt trætte af. Det var køfiskeri og næsten ingen fangster. I stedet for begyndte vi at udforske kysterne i Blekinge. Det var ikke de store fangster vi løb ind i, men hellere gå i Blekinges natur end skulder ved skulder
langs Mørrums åen.

Rygterne om de mange fangster på sydkysten nåede os på et tidspunkt, så et år planlagde vi en kombitur til Blekinge og Sydkysten. Og rygterne talte sandt, der var masser af fisk på sydkysten og ikke så mange lystfiskere. Vi droppede Blekinges kyster og satsede kun på Sydkysten, og siden da er det kun gået opad m.h.t. antallet af "lystfiskere" og nedad med fangsterne. Med det stigende antal lystfiskere er der næsten altid lystfiskere på de gode pladser, og det stiller jo krav
til moral og god opførsel. Det er da klart, at når man er gæst, bliver der lagt ekstra mærke til ens opføresel, og det er nemt at pege fingre af de "fremmede" - det flytter lige som fokus fra ens egne rækker.

Der er masser af kystlinie i Sverige, og der er plads til os alle. Alle kan bare ikke kun stå på de gode pladser. Vi er ikke de mest seje morgenfiskere, så derfor er dagens udsete pladser som regel optaget. I stedet for har vi ofte hellere fundet et andet og mindre besøgt sted at fiske end lige at dumpe ned, hvor der er optaget i forvejen. Det giver måske ikke det samme antal fisk, men det giver fred og ro til at nyde fiskeriet og i ny og næ at vade i land og sidde og nyde naturen uden at der er en lystfisker, der drøner ud på ens plads.

I år, og det er ikke første gang, var der en af gutterne, der fangede en fisk på en plads, og skulle efterfølgende lige ind og skifte blink, hvorefter en svensker nappede pladsen lige foran næsen på ham. Det er ikke for at pege fingre, men vi danskere bliver ofte beskyldt for at opføre os dårligt ved kysten i Sverige, men på det område er nationaliteten underordnet. Der er idioter i begge lejre.

En ting der altid har undret os er, at alle andre end os fanger masser af blankfisk, så det er sgu helt befriende at se Lars bruge udtrykket svenskerblank, for det er jo det de andre kalder blankfisk !

Sjovt nok nævner Lars en fangst på 200 fisk, det er også mange gange det tal vi hører, når vi spørger andre om deres fangster. Enten er de mange afsted eller også er de bare dygtigere end os til fiske. Men at fange 200 fisk, hvoraf som regel halvdelen er "blanfisk" og sikkert er røget hjem i fryseren, og hvordan er genudsætterne så lige blevet behandlet, der er sikkert ikke mange af dem der klarer det. Joh, Sydkysten virker til at være i knæ af fiskepresset fra alle sider.

Måske bliver der lidt mere plads fremover. Jeg vil nødig undvære den skønne svenske natur, men et sceneskift er på tale i vores gruppe.

2009.04.30 Opstød del I

Hermed en turrapport fra Lars i Århus, der har nogle yderst interessante og højaktuelle synspunkter på mine hjemlige kyster. Meninger og indtryk (udtryk) der genkendes fra ikke bare mine egne fisketurer, men også fra diverse hjemmesider.

Till svensken; Innan du börjar läsa vill jag gärna påpeka att uttrycket "lorteland" inte bör uppfattas som det låter. Det är det mycket dansk som inte bör, men det är en annan grej.


"Lorteland......

Besøgte sydkysten den 22. april efter nogle års fravær grundet børn og en følelse af at det ikke var besværet værd, men nu stod jeg der så igen. Det var nok den indre jæger og håbet om noget særligt og stort der igen bragte mig herover, derudover var det svært at sige nej tak til en tur til fantastiske kyster og hygge med drengene.

Efter et par dage at være fartet rundt på må og få gik det dog efterhånden op for os, at der var langt mellem fiskene i år. Spredte nedgængere eller små stimer af mindre fisk var hvad det gav. Vejrforholdene var ellers ok, men efter 5 timers morgenfiskeri på en af sydkystens bedste pladser, på den rette sten, men fine forhold osv. knækkede jeg psykisk torsdag morgen efter intet at have mærket eller set.

Om aftenen drog vi dog vestover til Löderup, men desværre stod der allerede to fiskere ved bunkeren. Så vi satte en mand af som observatør forud morgenfisket som vi ville tage der. Knap havde vi andre forladt pladsen før garnbåden fra Kåse (Kåseberga red.) kom rundt om hjørnet for at lukke pladsen for lystfiskeri ved at sætte 5 garn mellem bunkeren og p-pladsen....... (Hørte fra en dansker at garnene var spækket med fisk og at garnfiskeren satte ca. hver 3. ud igen. Disse fisk lå så og drev rundt halvdøde nær stranden). Der stod derefter garn på pladsen den resterende tid.

På Skillinge fiskede vi fra sidste rev og sydover på sandstrækket. Faktisk så fandt vi en lidt hemmelig plads ca. 300 meter inde i vigen hvor et stort stenrev pludselig dukkede op af sandet. Der fik vi to lige under målet. På det sidste rigtige rev så vi, at der stod tre mand og tog fisk. Det havde der for øvrigt gjort hele ugen, altså tre mand og tre mand osv... noget lumsk og med kraftig lugt af fisk. Næste morgen stod vi klar klokken 04.50 i blik vand på denne plads. Mistede to gode fisk på de første 5 min og så døde det. Klokken 5.20 kom de tre mand som plejede at fiske der. To stillede sig ca 30 meter til venstre og fandeme om ikke den sidste mand pludselig dukkede op af disen mellem os. Han stod så 10 meter fra mig og kunne så lige afskære mine kast til badekarret...... jeg var total målløs, og på grænsen til bare at tage direkte hjem til Danmark.

Jeg valgte dog at tage dialogen op med den (a)sociale klaptorsk.
- "hvad fanden laver du?"
- "godmorgen" sagde klaptorsken bare.
- "du kan sku da ikke stille dig der 10 meter fra mig, når du har tre km frit rev at fiske på!"
- "Sådan er det"........ sagde klaptorsken og fortsatte ufortrødent.

Herefter valgte jeg så at skifte plads til en sten 2 meter foran ham.

- "Hvordan har du tænkt dig at jeg skulle kaste?" sagde klaptorsken så....
- "Sådan er det".... svarede jeg rystet.

Kraftedme en klaptorsk.......

Jeg snakkede med en svensker, som havde fisket med de tre gutter på samme plads to dage før, hvor der som de foregående dage havde været et kanonfiskeri. De tre havde efter sigende taget omkring 200 fisk på under 1 uge, hvoraf mange havde været fine blanke eller sikkert "svenskerblanke". (Svenskerblank = en nedgænger som er ved at komme sig og har en kondi lige under eller på 1 med løse skæld og næsten fin hale). Vi forlod pladsen klokken 9.30, her stod vi nu 7 fiskere indenfor 100 meter kyst. Mon det var en god plads ?

Nå men vi fik på turen ikke eneste blank over målet, skulle kæmpe med garnkongerne om de få fisk der var og ellers med den ene klaptorsk efter den anden, som åbenbart sidestiller kystfiskeri med sildefestivalen i Hvide Sande..... Alt i alt en større skuffelsen end jeg havde turde frygte. Det blev for os den sidste tur derover med mindre der dukker noget
lukrativt fiskeri op, uden alt bøvlet og med fisk..........

Anders, har du tænkt over om ikke kurven er knækket for sydkysten......

Alle snakker om, at fiskeriet ikke er det samme længere. Trods bedre viden om fiskeriet, langtkastende agn, de rette farver og uendelige fisketimer er fiskene der bare ikke længere. Hver eneste dag er stort set alle de gode pladser besatte at fiskere der dunker deres blink længere end nogensinde før, der køres næsten skiftehold på pladserne, og der er altid nye folk til
at tage over. De stakkels fisk bliver jaget stort set hver eneste dag i 4 mdr.og dette krydret med et tiltagende og mere ihærdigt garnfiskeri har for mig at se bragt især sydkysten i knæ.
Derudover er prisen for et garn faldet med ca 80 %.

Jeg tror at bestandene i syd er ved at kollapse efter broen er kommet. Gydemulighederne i vandløbene er de samme og produktionen af fisk skulle dermed ligeledes være det. Men hvor er fiskene så henne. Gad vide om ikke der efterhånden kan være så få fisk der vender tilbage til vandløbene, at det ikke er nok med disse for at opretholde deres normale bestande. Er dette en realitet tror jeg at vi står overfor nogle virkelig dårlige år, hvor kampen om fiskene vil bringe Sydkysten alvorligt i knæ."

Far er ikke sur, far er skuffet.... lorteland ;-)

Med venlig hilsen

Lars Spring

2009.04.19 Tak for sidst

For knap 3 år siden stod Linus og jeg på kysten en sommermorgen. Vi havde hver vores fiskeri, så at sige, og fik begge lidt fisk, men det var Linus der løb med sejren da han frækt nok kastede efter en følger jeg netop havde haft. Snydefisken. I dag fik jeg gengældt det tarvelige trick som jeg siden da har båret "frygteligt nag" over...

Da Linus om morgenen skrev at vandet var grumset og ikke fiskbart, blev jeg sur. Her havde jeg droppet en ellers planlagt tur til Listerlandet og så mødes man af en så negativ sms når man står op? Efter en time, 3 kopper kaffe og et dårligt fiskeblad, måtte jeg lige høre om han var kørt hjem. "Nej... jeg står og fisker. Det var kun inde ved land det var grumset". Så meget for den sms. Bilen kom i gear og afsted over slätten. En frygtelig masse bilister + en meget langsom traktor, fyldte op på vejene. Ved kysten så det straks bedre ud, selvom der stadig var mange mennesker ude. Sjovt så mange der tror at ugen efter påske er tidspunktet de kan fiske hvor de vil på. Forleden talte Linus 29 mand mellem Ystad og Charlottenlund. Så meget for den plads, hva´? Og Kasper kom op på 37 dagen efter - på samme strækning!

Så farligt var det ikke idag. Der stod en del her og der og hvor Linus netop kom fra, ja der var ingen. Men han ville nu gerne bytte plads og så trissede vi ned over sandet for blot at konstatere at vandet var fyldt med det der klæbrige og slimede tang der sidder på line og blink hele tiden. Det sidder endda fast på hjul og øjer, hvis bare det kommer i nærheden af det. Og så sad der en stor iglebefængt sortfisk på Linus blink et par kast efter. Nej, det var ikke pladsen vi havde drømt om, det her. Måske til sommer. Måske en dag med højere og mere rent vand. Måske måske... men ikke i dag.
Så stod vi på et af de rigtige hotspots og følte os som konger - revkonger, måske? Min ellers så stensikre plads viste ikke skyggen af fisk. Ikke så meget som et hug eller en følger. Der var bare dødt. Vi var længe ikke de første på pladsen denne dag. Både Linus og andre havde set masser af folk stå og fiske. Nå ja, det forklarer en del. I weekenden går fiskene langt ude efter kl. 11 om lørdagen. Forklaringen er simpel. Alle turisterne vælter jo i baljen, for NU skal der fiskes! Fiskene er væk og kommer først ind igen efter lang tids ro. Medmindre der kommer en stime forbi... det gjorde der ikke. Kasper kom forbi og eftersom ingen af os var særligt dygtige til at fange fisk idag, var det på sin plads at Kasper bød på kaffe fra sin havudsigts-terrasse. Som sagt så gjort, da jeg havde afkroget en lille blankfisk der mente at mit blink alligevel var godt nok.

Efter kaffepausen, der mere var et stop i dagens fiskeri, end en pause, var det på den igen. Kasper valgte at koncentrere sig om nogle asparges, så det var Linus og jeg igen. Eftersom jeg tidligere fik tildelt min yndlingssten på det første rev, var det naturligt - men mod min vilje - at tilbyde Linus hans supersten på det næste rev. Jeg måtte tage til takke med indløbshullet (hvor der ret tit kommer fisk helt ind under land) Ingenting skete og alt jeg så var isser på bunden. Den skal lige forklares; En isse er en alge begroet sten hvorpå en fisker har stået og skrabet algerne af. Stenen ligner derfor en isse og med andre ord, havde der været mange før os, for der var mange friske isser.

Et hug og så en følger der vendte langt ude var alt jeg kunne skrabe sammen, inden Linus fik fisk på. I modlyset kunne jeg kun se en bøjet stang og en fisk tages op, så jeg blev overrasket da jeg kom over og så fisken hænge i hans waders. Jo fisken var blank og over målet og selvom Linus ville genudsætte den, så kunne han ikke da krogen havde smadret gællerne. Og så kommer hævnen, for da Linus lige havde fået fisk, gik jeg ud for at tale med ham om fangsten og hvorfor ikke tage stangen med? 8 meter bag ham tager jeg et kast ud over ham og fortæller at jeg nu vil fange en blankfisk, hvorefter en fisk tager mit blink og efter en god fight kan kanes op på det tørre. En smukker blankfisk på 2,2 kg. og med mange prikker, får en grøn sten i nakken. Tak for sidst, Linus!

Der er åbenbart kommet fisk ind, for et par kast efter mister jeg en fisk i samme størrelse. Linus får en blank målsfisk og jeg gør ham derefter kunsten efter. Og så gentager vi lige det hele en gang til efter et par minutter. Udemærket plads her! Senere misser jeg totalt en fisk i hugget og så syntes vi at solen har gjort rigeligt for at gøre os brune hvorefter vi beslutter at køre hjem.

Sådan en dag som i dag, med SV vind istedet for den irriterende SØ vind, havde givet rigtigt mange fisk.

2009.04.07-10 - Listerlandet

Tirsdag 07. april

Solen skinner da jeg henter David og på turen mod Listerlandet sidder vi og glædes over hvor varmt det er og hvor perfekte vindforholdende er. Meldingerne fra Jim og Michael lyder på lidt revkonger, men David og jeg er sikre på at vores ankomst vil sætte fiskene i gang. Altså de store!
Skuffet er udtrykket i ansigterne da skyerne i samme øjeblik vi ankommer, trækker for solen og giver fiskedagen et anderledes udseende. Når vandet er 6 grader og vinden kommer fra havet, skal solen helst være på. Handskerne ligger kun 30 minutter i rygsækken før de kommer i brug og fiskene... dem ser vi ikke skyggen af. En lidt sur måde at begynde 4 dages fiskeri på, i og med at dagen fortsætter på denne måde. David runder af med at fange en revkonge på en ny plads og vi har begge lidt følgere. Rapporten for i dag er kort for det er mere eller mindre hvad der skete.


Onsdag 08. april

Da fiskene nærmest helt var forsvundet fra kysten i går, var vi i tvivl om hvor vi turde starte. Hvad er godt og hvor? Af mærkelige årsager er vi begge og mest jeg, meget i tvivl om hvor vi skal fiske. Jeg tror på alle pladser og jeg tror på ingen pladser. Det ene sted er det 5 grader i vandet, det andet er det 8. Fiskeriet er alvorligt når temperaturen svinger sig op over 6 grader. Er der fisk ved de 8 grader eller kommer de på pladsen hvor der er 5 gr., når solen får varmet vandet op? Og vinden... den ligger på fra SØ igen og er ikke særlig varm. Til gengæld er solen mere fremme og mon ikke den kan gøre noget ved musikken? Vildrede og pladsvalget bliver lidt tilfældigt, men vi ved også godt at alle pladser heroppe kaster fisk af sig og ofte gælder det bare om at være på pletten når de store trækker forbi. Men det gør nu ikke noget at man også tror på det - for fiskeriet bliver derefter.
Måske er det derfor vi ikke fanger noget de første timer? David og jeg besøger kortvarigt en af favoritpladserne, men uden held. Dernæst vender vi tilbage til revet vi startede på. Vi plejer altid at fange noget der og eftersom vi tidligere på dagen så fisk, kunne det være de var mere i hopla nu? Jo, det er de. Jeg har hug i første kast og ser på lang afstand fisken vende i overfladen. Et nyt kast lægges i samme retning og så sidder der en revkonge for enden af linen. Efter den hugger det endnu en gang i samme område og så dør fiskeriet igen. Men troen på pladsen gør at vi fortsætter. Og vi fortsætter længe endnu, for fiskene MÅ komme ind, i forhold der bliver bedre og bedre at se på. Faktisk så fisker vi frem til kl. 20 uden længere pauser og vi oplever absolut ingenting. Der ligger efterhånden nogle fisketimer på det rev, der gerne snart må udbetales i form af en rigtig stor blanko.


Torsdag 09. april

Vi starter hvor vi sluttede. Hvorfor ikke gøre det når man har troen? Resultatløst kører vi efter en time til en ny plads vi aldrig har betrådt. Dér får jeg mig en revkonge. Vandet er ganske klart, men i modsætning til områdets lyse pladser, er denne helt mørk hvilket gør at genskinnet fra bunden ikke er lige så kraftigt og agnen derfor ikke gennemskues lige så let. Andre fordele med mørk bund, er at de varmes op meget hurtigere. Jeg måler 8 grader i vandet allerede om formiddagen, men eftersom min revkonge er den eneste vi mærker står vi igen med pladsproblemer. De andre har som det eneste mærket større fisk i form af en tabt på et andet rev og ellers kører vi alle i samme spor. Hvor skal vi fiske, for hvor er der godt? Vi kører til vores fælles storfavorit på østsiden. Vinden er drejet i S og SV og det ser egentlig kedeligt ud, men en redegørelse over de sidste par års bedre fisk, viser hurtigt at vi faktisk har fanget flere fisk i diskovejr end i det de fleste vil kalde rigtigt havørred vejr.
Lavvande og dermed større muligheder for at vadefiske fører os længere ud på revet end jeg før har været. I medvinden kan vi kaste rigtigt langt så det gør David, mens jeg kaster på tværs af ham og hans line i sidevinden. En klage fra David over at jeg står og driller ham med at hive i hans line fører til et modhug og så har han fast fisk. Det var ikke mig der pillede ved hans line, som han ellers troede. Det var smukker blankfisk på 3,6 kg. der giver David en fornøjelig fight som jeg kan følge på helt nært hold. Det eneste der ærger mig, er at vi står så langt ude i vandet for jeg har ikke mit kamera med. Med sikker hånd nettes fisken og jeg beslutter mig at blive stående nu jeg er kommet helt herud. Allerede i kastet efter hugger det hårdt ude på distancen. Der er tydeligvis fisk inde. Et par kast efter igen kroger jeg en fisk der går helt grassat med flere høje spring på fuld line. Fisken ryger af og det er der bare ikke noget at gøre ved. Ikke så heldig jeg har været her på det sidste med de springende fisk over målet...

Dagen udvikler sig til det bedste vi oplever på Listerlandet i denne omgang og inden du læser videre, skal du vide at vi faktisk ikke får flere fisk over målet. Det eneste der holder dagen oppe er et par revkonger og så har jeg en del hug helt ude i enden af kastet. Ikke en af fiskene bliver siddende, hvilket jeg finder meget mærkeligt.


Fredag 10. april

Naturligvis starter vi på revet vi sluttede på igår. Vinden har lagt sig fuldstændigt og vandet er spritklart. Var jeg en fisk, ville jeg have svært ved at tro på noget som helst metal der blev kastet efter mig. Derfor diskuterer vi også fjer istedet for metal men det er kun Michael og David der gør noget ved det. Jim gider ikke fiske og jeg tager kun et par sølle kast. David har faktisk en følger, selvom han mistænker det er en gedde og Michael ser tobiser springe forvildet omkring lige foran sig. Jeg følger det hele oppe fra en stor sten mellem dem og håber at de begge får fisk på, men der sker intet. Det er helt helt stille.

Vinden tager langsomt til og pludselig forandres fiskepladsen fra et vindstille og varmt smørhul til en rigtig fiskeplads. Selv Jim går i vandet og så fisker vi alle 4 inden det er tid til frokost. Efter frokost skal det ikke blive noget problem at finde fiskevand, men der sker det som der plejer at ske... vinden har lagt sig igen og vandet ligger endnu engang fladt hen.

Opdelingen fører Jim og Michael sydpå og David og jeg prøver næsten det samme. Den sidste dags sidste mange timer ender resultatløst. Kun et par følgere og et par hug indikerer at vi ikke er helt alene på pladserne, men ingen fisk vil med op og lege.

Listerlandet... jeg elsker det stadig, men det gælder så sandelig om at være der i de rette forhold på de rette tidspunkter. Vi er kun lige taget hjem da der kommer 2 rapporter på havørredfangst på hhv. 4,3 og 3,8 kg.

2009.04.06 Grævling og tobiser

Dagen var udset til en tur til Danmark eller egentlig blev det lavet om til en retur til Blekinge, men ingen af delene blev til noget. Luften er gået lidt af ballonen og så er det påske, hvilket indebærer en anseelig mængde fiskere på kysten - ihvertfald hernede. Det var så ikke lige hvad Kasper kunne berette. Ihvertfald ikke i den første samtale, hvorimod antallet fiskere betragteligt var steget efter den anden samtale. Sikkert, havde heller ikke de fanget noget af betydning hvorend de havde været inden - jeg mener, hvad skifter man ellers plads for? Jeg skifter ikke plads, hvis jeg har fiskene hos mig. På den anden side, hvem har egentlig fiskene? Hvem har fisk på sig?

Nå, men den der retur til Blekinge havde måske ikke været så sølle endda. En sms fra en bekendt i de tidlige morgentimer (altså omkring kl. 10...) bekendtgjorde fangsten af en 4,5 kg´s fisk. Med søvnen i øjnene satte jeg mig med min kaffe og redegjorde for gårddagens fiskeri på siden. Skulle jeg have sparet det sidste opkald til Janne og Kasper og have mødtes med dem på udvalgte strategiske steder for at "samåka" til Blekinge? Vinden udenfor eller rettere, manglen på samme, fik mig i bedre humør. Nej, fisken fra Blekinge var sandsynligvis nok bare en enlig svale. En fisk som ligeså vel kunne komme op her som i Danmark på sådan en smuk forårsdag.

Vandet lå helt fladt hen. Helt fladt! For sjov skulle jeg lige måle temperaturen under land og til min glæde viste det 9 grader. Dæleme noget af et spring på få dage og hen over bunden væltede det rundt med dyr af diverse karater. De fleste vandlevende - hermed udelader jeg ikke at der fandtes andet i vandet som ikke hørte hjemme her! Bl.a en grævling som jeg blev noget så forbandet bange for, da jeg opdagede den alt for tæt på. Nu er det sådan med grævlinger at de ikke lever i vand, men har du nogensinde set en "komme imod dig"?

På listefødder sneg jeg mig ud over kanten af blæretang. Lavt vand afslørede hver en busk og hver en sten, på vejen mod det dybe. Det stille og utroligt klare vand til trods - fisken måtte være hjemme og med en perfekt sol ind fra siden og det levende vand var det bare at vente, som jeg nu engang er så dygtig til.. (I stil med andre med samme hobby) Den totale mangel på liv længere ude fremkaldte en panderynken. Jo, vandet var stille... jo, det var godt nok klart... nøøjjjj vandet var faktisk også varmt herude - hele 8 grader... jo, det kunne give fisk... Nej, det gjorde det ikke.

Tankestreger... for et par år siden på samme plads med samme forhold:

"Tobisen er netop vågnet og dagen har givet et par mindre blanke samt nogle sortfisk. Hen under aften står Lotti og jeg fiskende på revet mens solen gør som den plejer. Den sidste halve time viser fisk under land, men det er først da tobisstimen jages op i overfladen at vi er klar over at der virkelig er en jagt igang. Lyden glemmer jeg aldrig. Tobiser der flygter fra jagende havørred lyder i skrift nogenlunde sådan her; Plop plop plop plop plop plop - der er mange flere "plops" for der var mange flere tobiser. Den er svær at forklare, men jeg kan forestille mig at en dartpil der kastes mod vandet, lyder som en tobis der dykker efter at have taget en flyvetur fra den jagtende fjende i dybet. Det er vildt at se på og da kastet lægges i retning mod tobiserne kommer et voldsomt hug der flexer stangen i bund. Fisken vender og knaser i øjerne på stangen inden stangen rettes op og en bøjet krog kommer op."

Det er 4-5 år siden og nu her, mens jeg levende genkalder det lækre (og ærgelige) minde "plopper" tobiserne ikke som jeg havde håbet. Alligevel hugger det, selvom hugget nok ikke kan kaldes specielt hårdt. En sortfisk har, i samme stil som fiskene igår, suttet blinket PÅ sig - ikke I sig, for så var den sgu ikke røget af, og jeg kan fighte en halvdød fisk i et par sekunder inden den genudsætter sig selv.
Det er en smuk aften og da revkammeraterne forsvinder kommer den totale ro op i mig. Pyt med fisk, pyt med fulton, pyt med trofæer (som om jeg havde nogen) pyt med det hele. Det er mig, det er vandet, det er solnedgangen. Behøver jeg mere? Nå jo, det skulle da lige være et par fingervanter og min hue, for det er ikke specielt varmt her 10 minutter i solnedgang. Kast efter kast lægges mod Tyskland, Danmark og Polen (det hedder vifteform) men der sker ikke det fjerneste. Da jeg kaster mod Polen, ser jeg en stor hvirvel i overfladen efter mit seneste kast mod Tyskland. Hvad fa´en... jeg har haft fisk efter og det ser jeg først nu? Hvorfor huggede ikke den? Mange kast senere er jeg klar over at det var en enlig svale. Jeg aner ikke hvor den blev af, men den kom fra Tyskland og stående hvor jeg står, er kast mod Tyskland og Danmark altid gode. Specielt når der er tobiser...

Mine fingre ligner tobiser. Jeg må hellere gå op til grævlingen og sige tak for i aften.

2009.04.05 Dem der hopper... af

Det var fiskeri lørdag, der var planlagt. Det blev søndag af diverse familiære årsager og godt det samme, for lørdag viste sig fra en grim fiskemæssig side, med vindstille vejr og swimmingpool på kysten. Til forskel fra den dag hvor vi havde Blänkeren, med samme vindforhold - men godt fiskeri - var den direkte sol og vandtemperaturen. D. 14 marts havde vi en temperatur på omkring 4 gr., men da vendte foråret tilbage til os - derfor var det tåget. I går var solen direkte på og vandet er allerede mere varmet op - lyset er stærkt og fisken dermed sky. Det er min teori på hvorfor det blev som det blev.

Hvorom alting er, så skulle jeg have fisket om aftenen men da der kom en kalveculotte på grillen og en Amarone blev åbnet, så blev fiskeriet udsat til i dag. Ikke så dårligt et valg, hverken med Amarone eller fiskeri.

Jeg hentede Kasper kl. 7. Ferietid og så skal jeg tidligere op end når jeg arbejder... men det er noget andet at tage på fisketur og derfor stå tidligt op, ikke? Blekinge var målet og da vi stod på kysten ved halv ni tiden kunne jeg egentlig godt tænkte mig at jeg var vågnet kl. 4 i stedet. På den anden side, ville jeg være så frygtelig træt sidst på eftermiddagen at hjemturen ville blive et helvede.
Intet skete de første par timer. Vi havde ikke det bedste vejr med en rimelig hård vestlig vind, men den var bedre end ingen vind. Et pladsbytte blev kort diskuteret og inden vi stod på det nye rev havde vi handlet diverse mad og sad så ellers op af bilen og guffede rejesalat, rullepølse, leverpostej, slik og drak både sodavand og drikkeyoghurt. Super hyggeligt, selvom den hårde vind var kold. Det skulle gøre godt med en lang gåtur ud til revet så varmen kunne fordeles i kroppen igen. Allerede efter et par kast ser jeg en skygge bag blinket - eller er der 2? Fisken vender foran mig, men hvad var det bagved? Var der ikke 2 der fulgte efter? Kasper står langt ude på revet og jeg kan ikke signalere at kontakten til salmo trutta er etableret. Endnu engang har jeg fisk efter, men den hugger først - ikke specielt hårdt, det er nærmere et puf og så er den også væk. Gad vide om det klare vand får fisken til at mistænke alt? Jeg overvejer at sætte monofil forfang på, men vil først lige prøve et nyt sted, da jeg får noget på krogen der får blinket til at stoppe den vrikkende gang. Op kommer en stor hundestejle kroget midt i bugen. Den bliver kastet ud i igen og så tager jeg et par kast til. Bag blinket kommer en fisk pludselig buldrende - den hugger voldsomt i en stor virvel og er væk igen.

Den anden spids på revet plads giver ikke så meget som et hug og Kasper og jeg tænker længe over hvad der skal få fisken frem. Kasper vælger at prøve mit udgangspunkt, hvis nu fiskene er der endnu. Imens fisker jeg en anden strækning af helt uden resultat. Tilbage til udgangspunktet - nu med monofilforfang og et mindre blink. Så kommer piftet fra Kasper. Fluestangen bukker sammen og jeg er glad. Fisk der hugger - kanon, selvom Kasper er utilfreds med sin fisk. Jeg har netop fortalt ham at der godt kan gå en 10-15 blanke på en nedfaldsfisk og hvad afkroger han? En nedgænger. På den anden side, så vil de næste 14 fisk heroppe fra være blanke!

Et par kast bliver lagt i retning mod hans område og efter et spinstop sidder der "bare" en fisk på. Den hverken huggede eller stødte til blinket, den bare sidder der ligeså forsigtigt. Men hvad der var forsigtigt i hugget er det ikke de følgende 30 sekunder. Fisken går fuldstændig amok og er helt fri af vandet 7 gange i store solide plask. Det 7.ende hop giver en + 4 kg´s fuldfed og skinnede blank havørred friheden igen. Hvor surt... Da jeg tager et par kast i den anden retning sker det samme igen.

Det hugger yderst forsigtigt tæt på og en blankfisk vrider sig i vandet 10 meter foran mig. Fandme om ikke også denne vælger at blive genudsat lidt for tidligt. Så blev jeg noget muggen! Krog, line og det hele bliver skiftet og et par kast efter hugger en fisk endelig ordentligt og til min glæde, noget længere ude end de andre. Desværre er den ikke i nærheden af de 2 jeg lige har mistet og efter en benhård fight med udløb og hop kan jeg afkroge en blankfisk på målet så smuk som jeg sjældent har set dem. Enkelte store sorte prikker og knitrende blank og helt lyse finner. Den lignede en laks - gad vide om... ?

Resten af dagen er Kasper og jeg på helspænd efter fiskene men alt der sker er en følger hos mig. Det virker som om fiskene er vågnet lidt, både i Blekinge og derhjemme. Nu afgør vejret om vi kan fange dem. Solskin med vind giver fisk. Overskyet med regn giver fisk. Men diskovejr (sol og vindstille) er nærmest umulige forhold.

2009.03.28 Kridtfiskeri

Det med vejret - igen. 5 døgnsudsigten bliver altid nærstuderet for at vurdere om vinden på dagen og de foregående dages vind, kan have en positiv eller negativ effekt på fiskeriet. Jeg vurderede at 9 m/s fra hhv. SØ og SV 2 dage før fiskedagen, ikke ville være af det bedre til Sydkysten og gjorde dermed alvor af min trussel om at køre til Stevns. Ikke fordi jeg er farlig på Stevns, men det der med at gå over åen efter vand... Jeg bor trods alt, i mine øjne, tæt på noget af det fineste fiskevand med utrolige mængder af fiskemuligheder. Men jeg må også erkende at jeg løbet lidt træt dernede. Mine rapporter fra sidste uge forklarer det, for du ser ingen billeder af større blankfisk, vel? Det gør jeg heller ikke og jeg har ikke glemt at uploade noget.

Det var ikke sådan at jeg regnede med at fange en af de store, men det er ikke nogen hemmelighed at Stevns ofte leverer drømmefiskeri og klokken lidt over 8 stod Ajes og jeg på den udvalgte plads. Kun en bil stod parkeret og jeg kiggede forundret rundt for at finde de andre, der burde være på plads. Ingen i sigte. Var vi kørt ned det forkerte sted eller... ? Fremme ved kysten åbenbarede den smukkeste strækning sig for os. Ejeren af den enlige bil stod udvadet hvor vi havde tænkt at fiske, men Stevns er stort - enormt faktisk, så vi gik bare den anden vej. Rundt om hver en pynt og store sten ventede jeg at se andre ude, men alt jeg så var den ene overdådige fiskeplads efter den anden. Vandet var let uklart og det stank langt væk af havørred. Ajes og jeg talte allerede inden vi gik igang med fisket, om at det her da var noget at det vildeste og lækreste vi længe havde set. 15 kast efter blev pladsen udødeliggjort i erindringen. Det var ikke bamsen, men når man står i disse omgivelser og alt ser rigtigt ud, så bliver det hele bare guddommeligt når fisken hugger fuldstændigt som forventet.

En tykker gris af en blankfisk på mit eget mål, kom op til afkrogning. Ajes havde hug og jeg fangede en til. Så måtte den store komme snart! Ajes fik sig en fisk magen til min og så satte han 2 i træk, der havde væsentligt større finner at bevæge sig rundt med, end dem vi hidtil havde mærket. Stimen forsvandt efter jeg tog fisk nr. 3 og Ajes og jeg satte os op for at spise kiks og kokosmakroner. Nå, ja... vi kunne da ligeså godt bevæge os længere ned af kysten, for det så ud som om pynterne bare fortsatte. At gå med flere meter klint hængede ud i det fri over hovedet og mange steder i adskillige meters tykkelse, fik det til at løbe koldt ned af ryggen på mig. Man kunne tydeligt se at der flere steder jævnligt faldt sten ned. Sten i fodbold størrelse, hvilket rækker til at trykke dit hovede ned i mavesækken. De større sten ville mase dig fuldstændigt, så jeg havde fokus på vandet og forsøgte at vade lidt længere ud, for ikke at vende mig om hele tiden og tænke "det der ser lidt løst ud, gad vide om det holder".

At holde fokus på vandet var nu heller ikke noget problem. Vinden holdt vandet i gang længere ude og sendte bølger og dønninger ind mod os. Det så bedre og bedre ud for hvert kast vi tog - faktisk så godt at Ajes bestemte sig for at bade og da han så skulle op og tørres efter et par timer uden kontakt til fisk, ja da huggede det selvfølgelig hos mig. Endnu en af de mange målsfisk var gået ukritisk til bidet og havde nærmest slugt alle krogene på mit blink. Fisk nr. 5 huggede i kastet derefter. Den huggede helt ude og jeg kunne med det samme mærke at der endelig var tale om en større fisk. Fighten blev noget kedelig, da det mest var rusken frem og tilbage og kun et mindre udløb. Inde ved land vågnede den lidt op, men da havde den kun få kræfter tilbage og jeg kunne dernæst håndtaile den op på det tørre. Endelig en lidt sjovere fisk fra Stevns, selvom den godt kunne have haft lidt mere mave. Ajes fik travlt med at komme i tøjet igen og mens han gik ud snuppede jeg en til på målet og så døde fiskeriet igen. Det er bare om at være der, når de kommer skal jeg love for. 4 kast = 3 fisk.

Grundet barnepasning måtte Ajes forlade kysten før tid. Jeg bestemte mig for at blive og få noget mere ud af kysten og samtidigt var vinden vendt og øget i styrke. Hvad der før så lækkert ud var nu drømmevandet, men et eller andet sted gled luften ud af ballonen. Jeg havde ikke den samme tro på det mere og den med troen er utrolig vigtig for at fiske ordentligt. 2 kolde timer med kun et enkelt hug og en genudsætter på max. 40 cm. gjorde at jeg valgte at takke lidt tidligere af og begive mig hjemover.

Lidt tal:

Afstand fra Trelleborg til Stevns = 125 km. og det tog ca. 1 time og 20 minutter.
Afstand fra Trelleborg til Listerlandet = øhh... vist nok 100 km, men det tager ligeså lang tid.

Hvad vil jeg sige med det? Jo, Stevns er i samme afstand for mig, som Listerlandet er. Der er kun en brobizz til forskel.

Fisken vejede for i øvrigt 3,2 kg og havde en Fulton på 1,23

2009.03.25 I-landsproblem

Den dag internettet og telefonen stoppede med at fungere, fandt jeg ud af hvor afhængig jeg var af det.

Det gik ned d. 16. marts. Samme dag som min ferie startede og i den uge, hvor jeg ville have skrevet for hver fiskedag til glæde for dig og alle de andre. Men så lærer man hvor afhængig man bliver. Prøv det selv og se hvor længe du holder. Vi fik lov at holde 9 dage, så virkede det igen - vi kunne ikke holde i 9 dage, men det blev vi nødt til.

Pga. min manglende forbindelse har jeg ikke kunne rette de småting jeg gerne ville have på plads. Der var i alt 122 tilmeldte til vores konkurrence. Derudover var den lykkelige fanger af havørreden lige efter konkurrencens afslutning, Peter Salomonsson.

Nedenfor står 4 ture fra ugen der gik. Jeg fiskede ikke tirsdag pga. uduligt vejr og træthed og den seneste weekend stod i familiens tegn. Det der med at tage fri en hel uge for at fiske, mærkes ikke som ferie hos familien. Jeg er jo væk lige så længe som på en arbejdsdag - og apropos arbejdsdag, så er en fiskedag noget hårdere. Ihvertfald med det stillesiddende kontorarbejde jeg har.
God læsning, hvis du gider...

2009.03.20 Termopølser

Vejret var til en start ikke noget jeg så frem til at fiske i. Helt stille og sol fra en skyfri himmel, men med udsigt til 5-6 m/s fra V, var jeg mere end klar på at komme af sted. Mens min far og jeg kørte langs kysten var vinden ved at tænde op og fremme på den første plads åbenbarede kysten sig som jeg vil have den. Let farvet vand, ”klart med svæv” som Kasper ville sige det, og bølger fra vest blandet med små dønninger fra sydøst. Helt igennem en dag der ville bringe fisk på fad og sikkert ganske hurtigt, eftersom vi var først på plads.

Uden handsker og hue stod jeg hurtigt klar på revet. Min far kom ud i samme tempo og så huggede vi ellers vores blink ud i horisonten, klar på det første tunge hug. Med det gik der nok en halv time, så måtte jeg ind og have handsker og hue på. Vinden var bidende kold og mine fingre helt stive. Havet er trods alt kun omkring 4 grader og eftersom det havde frosset 5 minus om natten var det ikke så varmt som jeg troede. Alligevel skulle fiskene bare være på plads. Ud igen og straks derefter så jeg en skygge i bølgerne bag blinket. Fisken huggede ikke, men forsvandt i en hvirvel foran mig. Så var de plads, men lidt svære pga. kulden i nat eller…?

Efter en pause og en varm pølse fra termoen gik vi ud på nye pladser på revet. Helt ude i kastet kom hugget endelig. Fisken fightede rigtigt godt og til sidst kom en flot nedfaldsfisk på et par kilo op. Måske følgeren fra før? Der var ikke skyggen af fisk i den næste time og da vinden bed mere og mere, blev min far og jeg enige om at skifte plads.

Nyt rev og med en mere skæv vind ude fra havet, gjorde ikke fornøjelsen varmere, men det så så drønhamrende godt ud, at jeg endnu engang forventede det gode hug i hvert kast. Endnu engang måtte vi skuffede forlade et lækkert rev med kolde snitter og ikke skyggen af fisk.

Dagens sidste plads var en del mere klar i vandet og vinden længe ikke så skarp, da den lå i læ. Samtidigt har jeg gode erfaringer herfra på den højre side af revet for der plejer, som så mange andre steder, at stå en fisk i den rigtige farve. Men som så mange andre gange før, døde ”plejer” efter 30 minutter. Ikke så meget som et hug og ikke skyggen af fisk. Et øjeblik overvejede min far og jeg at tage tidligt fyraften, men det kunne simpelthen ikke passe at vi ikke kunne lokke fiskene frem i dag. Vi holdt en god pause, ledte efter rav og sad og snakkede lidt, inden vi igen stod på revet. Endelig huggede en fisk. Den havde jeg på i 5 sekunder, så var den væk igen. Med frisk fisk på CV´et kunne jeg fiske lidt mere, så jeg gik længere ud og fiskede revet af 4 gange. 4 gange, med samme resultat som tidligere på dagen. Ikke en fisk i sigte – ikke engang en sølle følger. Nej, dagen ville ikke rigtigt som vi ville og min far og jeg sluttede da solen gik ned.

Nu er det weekend og den vil jeg holde som almindelig familiefar uden fiskeri.

2009.03.19 Suppe på kysten

Min far og jeg havde aftalt at nu hvor jeg havde ferie, så skulle han forbi og fiske en par dage som han plejer. Vel ankommet til den anden side af Øresund, sad vi sammen i bilen og kiggede på vimplerne der pegede samme vej som vi kørte – sydpå. Nordlig vind er ikke af det bedre, som jeg tidligere har været inde på. Det er sgu ikke min fan, det der.

Kysten var, i modsætning til i går, klar som sprit stort set alle steder. Den aftalte plads, hvor også Janne Blanking ville befinde sig på, var ikke helt klar i vandet og det var nok det der fik min tro til at stige et par grader, for da solen var fremme kunne vandet gøre det samme. Og ganske rigtigt… 6 grader viste termometret inde ved vandlinjen. Det var 5 grader længere ude, så det var jo en god stigning siden i går. Det er noget fiskene kan lide, så var de så med på den? Som sæd-næsten-vanlig; nej. Dagen blev på ingen måde gennembruddet eller "hu-hej hvor det går". Janne havde fanget årets første sortfisk tidligere på dagen og noget af det første min far og jeg så, var 2 sorte der gik fri af vandet. Der er kommet flere og flere af dem på kysten de sidste par dage. I takt med at temperaturen stiger, øges antallet fisk også. Det gælder også for det blanke.

Janne havde taget sin Trangia med og lavet suppe, som han bød på. Hvor fantastisk at få lækker varm suppe på kysten! Janne, endnu engang tak for mad!

Med helt fuld mave var det på den igen. Foran mig sprang en fisk fri af vandet og jeg kastede omgående til den, hvorefter den huggede nærmest inden jeg nåede at tage en omgang på hjulet. Sortfisken kæmpede godt og jeg troede et øjeblik på at jeg havde trukket blankt. Et par kast efter havde jeg en følger der kom efter blinket helt oppe i overfladen. Den missede. Den gjorde en anden fisk et par kast efter også – og begge huggede tydeligt efter blinket. Surt, men størrelsen var nu ikke noget at skrive hjem om.

Min far kom ud og skulle se hvad jeg lavede og oplevede at jeg i de følgende kast sørme havde yderligere 2 fisk efter, der denne gang ikke huggede. Kanon nervepirrende at stå og se på og kanonfrustrerende at være med til. Når fisken kommer pløjende efter blinket i overfladen og bare ikke hugger…

Janne skulle hjem og han var kun lige forsvundet fra kysten da jeg endelig krogede en blank, der kom drønende på samme måde som de andre. Det hjalp en del på humøret! Den sidste time bød på en enkelt mistet fisk og ellers skete der ikke noget som helst mere, selvom forventningerne til et super aftenfiskeri var rigtigt høje i betragtning af stigningen i vandtemperaturen.

I morgen skal nyt vand betrædes.

2009.03.18 Ferietid

Ferietid - og i sidste uge var vejrudsigten bare lovende, lige indtil jeg gik på ferie. Så kunne den ændres og som jeg skrev for et par indlæg siden, så er en ting sikker; Ændres den til det dårlige, så passer det, så med en træls og hård nordlig vind drog jeg på fisketur og håbede at fiskene var ligeglade. Hvorvidt de var ligeglade ved jeg ikke, men vinden fra i går, den der kørte af sted med en 12-14 m/s, havde rørt så pas meget rundt i suppen at vandet på den udvalgte plads, stik modsat mine forventninger, var totalt rørt op og så grumset at sigten var under 5 cm. ved land. Over en kastelængde ude, kunne lidt sandpletter skimtes men heller ikke mere end det og hvorfor jeg blev på pladsen ved jeg egentlig ikke, men jeg troede og håbede rigtigt meget på at strømmen kunne hjælpe på sigten. Efter 4 timer forstod jeg at det ikke ville ske og jeg fik endelig taget mig sammen og forlod pladsen, for kun at spilde tid på at opsøge endnu en med samme problem.

Gad vide om det hele så sådan ud? Heldigvis ikke. Et besøg på et lille rev beviste at det ikke var håbløst, så jeg besluttede at bruge en time på revet, der plejer at holde fisk. På vejen ned mødte jeg en fyr der havde brugt 3 timer på pladsen. Han havde intet set eller mærket, men jeg mente nu at der burde være fisk og 10 kast efter havde jeg en pæn følger helt inde og vende. Den huggede ikke efter blinket, så den var nok bare nysgerrig. Efter 10 minutter skete der sørme igen og jeg overvejede at prøve med boble og flue, men ville lige fiske det hele ordentlig af. Der skete ikke mere før jeg var på vej ind og ville spise. Da huggede en sortfisk helt tæt på og væltede rundt i overfalden indtil den røg af. Nå, maden ventede og det gjorde en anden lystfisker også, da jeg kom op. Det viste sig at være en dansker, der ligesom mig havde valgt at bo på den anden side af Øresund. Vi fik os en lang snak inden han valgte at fiske og jeg valgte at sluge 2 pølser fra termokanden. (Det er en ret god idé det der)

Da jeg kom ud igen havde noget ændret sig. Jeg ved ikke hvad det var men jeg troede pludselig rigtigt meget på det og nåede kun at sige til min revkammerat at nu fik vi fisk, da det huggede. En sortfisk fik stangen på arbejde og da den kom op til afkrogning, blev den i kastet efter afløst af en smuk blankfisk lige over målet. Et par kast efter fik jeg endnu en blank på målet og så var dagen pludselig vendt til det bedre. Christoffer havde også fisk der huggede, men ingen der ville blive på krogen. Jeg sluttede dagen med en følger som jeg fik til at hugge i det korte kast lige efter. Også denne var blank, men under målet.