søndag den 17. april 2005

2005.04.17-22 Listerlandet


En uge i Blekinge, på det smukke Listerlandet. Vi er et par gutter der tager den hvert år og hygger os i hinandens selskab. Det er ikke kun fiskeri det hele - men grunden til at vi er der.

Sidste år var en fiasko for mit vedkommende. Een mistet fisk på en hel uge og det var lis´som det. De andre fik lidt fisk, men generelt set var fiskeriet ikke videre godt, så vi håbede på et opsving i år.

Det kom da også, men vi kunne ligeså vel have brugt ugen i Limfjorden, idet vi kun fik små fisk og kun 2 gange havde vi kontakt til større fisk. Den ene stod David for. Han nettede en smuk og høj 3,6 kg´s blanko som der kommer billeder af senere.

Lotti havde kontakt med den anden fisk, der huggede på klods hold, gik fri af vandet og røg af. Jeg stod lige ved siden af Lotti og det er anden gang han smider en stor fisk på denne plads. Han sagde ikke så meget de følgende minutter. Der er en der har noget til gode...

Jeg glæder mig til at komme på Sydkysten igen! I maj skal jeg til Öland med Jim og Klunsen, og så skal jeg punke Henric fra henric.nu om at komme med på laksefiskeri...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar