Ferietid - og i sidste uge var vejrudsigten bare lovende, lige indtil jeg gik
på ferie. Så kunne den ændres og som jeg skrev for et par indlæg siden, så er en
ting sikker; Ændres den til det dårlige, så passer det, så med en træls og hård
nordlig vind drog jeg på fisketur og håbede at fiskene var ligeglade. Hvorvidt
de var ligeglade ved jeg ikke, men vinden fra i går, den der kørte af sted med
en 12-14 m/s, havde rørt så pas meget rundt i suppen at vandet på den udvalgte
plads, stik modsat mine forventninger, var totalt rørt op og så grumset at
sigten var under 5 cm. ved land. Over en kastelængde ude, kunne lidt sandpletter
skimtes men heller ikke mere end det og hvorfor jeg blev på pladsen ved jeg
egentlig ikke, men jeg troede og håbede rigtigt meget på at strømmen kunne
hjælpe på sigten. Efter 4 timer forstod jeg at det ikke ville ske og jeg fik
endelig taget mig sammen og forlod pladsen, for kun at spilde tid på at opsøge
endnu en med samme problem.
Gad vide om det hele så sådan ud? Heldigvis ikke. Et besøg på et lille rev
beviste at det ikke var håbløst, så jeg besluttede at bruge en time på revet,
der plejer at holde fisk. På vejen ned mødte jeg en fyr der havde brugt 3 timer
på pladsen. Han havde intet set eller mærket, men jeg mente nu at der burde være
fisk og 10 kast efter havde jeg en pæn følger helt inde og vende. Den huggede
ikke efter blinket, så den var nok bare nysgerrig. Efter 10 minutter skete der
sørme igen og jeg overvejede at prøve med boble og flue, men ville lige fiske
det hele ordentlig af. Der skete ikke mere før jeg var på vej ind og ville
spise. Da huggede en sortfisk helt tæt på og væltede rundt i overfalden indtil
den røg af. Nå, maden ventede og det gjorde en anden lystfisker også, da jeg kom
op. Det viste sig at være en dansker, der ligesom mig havde valgt at bo på den
anden side af Øresund. Vi fik os en lang snak inden han valgte at fiske og jeg
valgte at sluge 2 pølser fra termokanden. (Det er en ret god idé det der)
Da jeg kom ud igen havde noget ændret sig. Jeg ved ikke hvad det var men jeg
troede pludselig rigtigt meget på det og nåede kun at sige til min revkammerat
at nu fik vi fisk, da det huggede. En sortfisk fik stangen på arbejde og da den
kom op til afkrogning, blev den i kastet efter afløst af en smuk blankfisk lige
over målet. Et par kast efter fik jeg endnu en blank på målet og så var dagen
pludselig vendt til det bedre. Christoffer havde også fisk der huggede, men
ingen der ville blive på krogen. Jeg sluttede dagen med en følger som jeg fik
til at hugge i det korte kast lige efter. Også denne var blank, men under målet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar