fredag den 18. april 2014

2014.04.18 Den lille dreng... den store fisk... og havet der spillede max

Flot fisk med helt lyse finner - mums
Normalt plejer jeg at se lidt ned ad, men idag var Kasper (igen) på tur med de 2 små dværge... altså os, der normalt plejer at se nedad. Men der er visse der bare skal overdrive og blive ved med det. Selv fluefiskere... der i sidste øjeblik melder deres ankomst.
Det var en af de dage hvor man på nogle punkter ønskede man ikke var lystfisker, men bare en almindelig kedelig hus ejer, græsplæne-klipper-far, golfspiller, bueskytte, revisortype med interesse for skak eller måske bare en chilipølse uden chili. Blev det for sort nu? Ok, bare rolig. Det bliver det ikke ved med.
Uanset, så startede dagen med at jeg fik god overraskelse, idet jeg ikke skulle agere chauffør. Jeg elsker at køre bil, men måske ikke altid, så Kasper kørte og David blev hentet i hvid bil kl. (tidligt)
Så sad vi der og kunne konstatere at vind udsigten igen havde ret. Nordlig vind, næsten ingen af den og skyet. Yearhhh som i .... Not so yearhhh... det var ikke top fedt, men til gengæld koldt om nallerne.

Koldt fordi der ikke skete en skid. Det hjalp ikke at se Kasper løbe ind over revet længere nede af kysten. Han frøs nok som os andre og så tænkte jeg at han måske endda var sulten og så kunne vi spise virkelig mange pøller alle sammen, men da jeg ringede, kunne jeg godt høre den var fat med ham. Ikke på den kolde måde, men lidt mere exsalterede måde. Da han plaprede om fisk, tænkte jeg ikke et sekund på at det faktisk passede, men da han 5. gang fik nævnt længden, var jeg ikke i tvivl. Kasper havde fanget en god blankfisk. Det lød virkelig godt!
Det var sært at fiske koncentreret minutterne efter. Hænderne var kolde og fisken lyste med sit fravær på Davids og mit rev.

David på distancen
Så kom lynene inde fra skoven. De sad klistret på en mand i rød jakke og et jahuu kunne nu også høres. En meget glad Kasper havde fået en gnitrende flot blankfisk på de 70 cm. Fedt mand! Netop som vi andre syntes det var lidt for stille i vejret.
Fotoseancen overgik i frokost. Frokosten overgik i snak med gamle venner og flere gamle venner og pludelig var der gået 3 timer og jeg undrede om
jeg var taget til Lister for at snakke?
Eller for at spise trøfler. Der er mange varianter på "ikke at fiske" men ingen er så god som mad og venner. Og det var faktisk ok at jeg næsten ikke fik fisket, selvom jeg også var lidt ærgerlig over at så god en chance ikke blev udnyttet, nu fiskene beviseligt var i vandet. De andre fiskede nemlig på skift og der blev nappet 5 fisk inden taletidskortet udløb.

Tipi
Da vi bestemte os for at bytte plads, fik jeg en ny chance. Vi byttede skyerne ud med solen, på bare 20 km og vinden lå meget bedre på her. Det så fantastisk ud. Helt igennem fænomenalt og ingen af os 3 var i tvivl om at der kom fisk på land nu. Gude forhold! Men det er vist ikke første gang det hverken er sagt eller sket. David mistede en revkonge og ellers så vi ikke skyggen af fisk. En snakketur tog slut og vi kørte hjem. Nogle mere glade end andre - andre også ret så glade, trods alt.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar