søndag den 8. marts 2015

2015.03.08 Østpå 2.0 og siden 10-6 og 3-1 Lækkert!

Det var ikke svært at søge øst på, efter gårddagens fiskeri. Ikke at det var så vildt, men Sydkysten har ikke rigtigt leveret i de cifre længe og når man alligevel er igang... nå ja... så lad os tage afsted igen.
Det blev østpå 2.0
Javier og jeg var lidt tidligere på den og fandt hurtigt rigtigt fint vand, der vinden til trods indbød til et par kast. Desværre så var vinden mere en lovlig frisk og det var efter kun 30 minutter, ikke sjovt at stå i postyret, mens Østersøen prøvede at vælte mig, med skæv sø. Pladsen krævede lidt vadning, så læ for mindre sø var heller ikke muligt - det var et pladsskifte derimod.
Henrik ringede og fortalte først om mange ude - jeg var ikke videre overrasket. Vinden lukkede nok det meste af Sydkysten og selvfølgelig trængte folk sig sammen hvor det så gik. Underligt var det derfor at Henrik kaldte os til en plads og dernæst sagde at der var tomt. Så var der alligevel ikke mange ude eller? Faktisk kan jeg allerede nu sige at vi fik lov at stå alene hele dagen. Det var jeg endnu engang overrasket over.
Ligeledes var jeg overrasket da Javier tog en fisk, ovenpå Henriks 2 lige inden vi kom. Jeg mærkede intet. Træg start og jeg hader det. Javier havde i øvrigt også mistet en på den første plads. Så fik Javier en på, tabte den - og tog så en dernæst og jeg havde intet mærket.
Jeg skiftede plads og ville forsøge længere nede af revet - vandet var grumset langt ud der og jeg måtte gå tilbage igen. Øv, var næsten fornemmelsen, for det så virkelig fint ud langs kysten og det lugtede fisk, men var svært at komme til pga den skæve og høje sø - og så huggede det ikke hos mig.
Efter en gang rester i form af formidabel pulled pork fra dagen i forvejen, så var jeg noget mere frisk og gik i bølgen brun med fornyet energi. Og slam, så fik jeg fisk på.
Inden genudsætning
Det gik faktisk sådan lidt slam og slam og for at gøre nogle sindsoprivende timer, lidt korte her - så endte jeg med at nappe 10 blanke. Sindsygt stærke, kampglade og line rivende havørreder op til 2,5 kg. som alle blev genudsat. Det fede var at flere af dem tog helt ude i medvindskast og bød på enorme hop og lange fights. Kontorarmen på arbejde!
At dagen lige kunne krydres med at FCK vandt 3-1 over de klamme gule, gjorde kun dagen endnu bedre!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar