mandag den 22. juni 2015

2015.06.22 Hvor nattesøvnen starter for visse...

... starter fiskeriet for andre.

MEN på grund af træthed, alderdom og diverse andre undskyldninger eller skavanker, undlod jeg fiskeri på årets længste dag, hvilket siden viste sig at være dumt.
For selvfølgelig skulle Javier lige ud og brillerede med en underskøn sommerørred på 4,8 kg. som gav ham en formidabel fight. Jeg siger ikke jeg havde fanget den, men det føles altid surt at være blevet hjemme, en dag en af de store gik til biddet. Chancen kunne jo have være til min fordel, men det var Javiers fortjeneste at løbe med det formidable fiskeri.

Så jeg troppede op dagen efter og tror du at jeg gik på samme rev, tager du fejl. Jeg tog et par nabo rev længere østpå og havde et formidabelt vejr at fiske i. Let grums i vandet, sydøstlig vind og overskyet med svag regn. Lettere lummert ovenpå, koldt nede i. Perfekt og det tog også kun 10 minutter før jeg havde noget der strammede linen op - mens jeg faktisk var igang med at kigge på hjulet. En fisk havde taget blinket i nedslaget og alle ord om tilslag eller hug og modhug, var længe væk, såvel som også fisken var det. Hvad fanden var det for en mærkelig måde at bide på? Dødt blink, på vej mod bunden, virkede ikke så seriøst.

Der skete ikke mere, længe. Det vil sige, vinden tog til, søen blev grov og med hvide gæs længere ude og aftenfiskeriet der var planlagt, tog nok slut før tid, idet jeg foretrækker lidt mindre sø når det er mørkt. Dels fordi jeg tror lidt mere på det - dels fordi det føles mere trygt, med mere roligt vand i mørket. Jeg holdt ud og en fisk fandt atter en gang vej til mit blink. Den kunne ikke hugge rent og jeg måtte se en sølvside vende i bølgerne længere ude, inden det sidste fjernlys forsvandt og kun tusmørket var tilbage. Jeg var faktisk knækket. Knækket og ked af at jeg igen stod her og kastede som en gal og så var fiskene væk, mens andre - føltes det et øjeblik som - bare gik ned og kranede store fisk. Men jeg skal ikke klage over min sæson. Den har været god!

Med det i tankerne tog jeg fra vandet og satte mig i bilen uden at have fået fisk.

Og så stoppede jeg alligevel på vejen for lige at kaste på et nemt rev, der ligger lige ved vejen. Hvorfor tog jeg ikke bare hjem for at sove. Klokken var 23 og jeg var træt med træt på...

Søen gik også her, men hvad den forrige plads ikke kunne byde på - fik jeg hurtigt her. Uklart vand og fisk. Den huggede faktisk i første kast og om det var samme eller en anden fisk i næste, ved jeg ikke. Men jeg fik endelig en trind og gudesmuk storplettet blankfisk over målet som blev genudsat efter en god fight. Dagen var reddet og jeg håbede på flere - men de kom ikke, kan jeg afsløre med det samme. Til gengæld skete der noget jeg ikke har set længe og det var en masse fisk der begyndte at hoppe fri af vandet. Pludselig var der liv over det hele og samtidigt som vinden forsvandt, var det lidt nemmere at følge med i hvad der skete. Ingen store fisk, men mange til gengæld. Hop her og der og alle vegne og så lidt hug. Fedt at opleve, men til sidst måtte jeg hjem, for at få lidt fortjent søvn.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar