tirsdag den 23. maj 2017

2017.05.23 På vandet, efter den store

Lysten rev og flåede i mig. Jeg ville ud igen. Kunne ikke acceptere at hornfiskene skulle styre hverdagen på kysten, men kunne samtidigt se at den værste forurening også kun var på de lokale pladser. Muligheden forelå nemlig at enten afsøge sandstykket en hel dag eller tager kajakken. Sandet havde kastet 1 hel fisk af sig pr. gang de sidste 2 ture. Ingen horn. Men det var kedeligt at stå der hele dagen. Kajakken derimod...

Så med den grønne vandraket på taget, susede jeg på nye eventyr igen - i jagten på den store fede blankfisk. "Den er jo derude", hviskede stemmen i mit hoved. De blanke er som tykkest og sultne nu og dér hvor du skal hen, findes de året rundt... specielt i SV vinden...

Den lokkende stemme, havde nær fået mig til at glemme fiskestangen der hang i stangholderen. Det kunne fandme lige passe at jeg kørte halvanden time hjemmefra, for at opdage at jeg havde glemt stangen.
Suget i maven, om "hvor hulen lagde jeg sædet" kom i stedet frem, da jeg ved ankomst pakkede ud - heldigvis lå det i kajakkens stuverum. Pyhaaa!

I indløbet på den lille naturhavn, væltede det rundt med dansemyg. Længst ude skræmmer jeg 4 store rimter, der pisker overfladen til skum. Tanken ville gerne at det var moderen af alle havørreder der stod og ventede på mig, men rimterne er let genkendelige og gled til siden, da vi kommer ud i åbent vand.

Nøøøøj hvor ser det godt ud! Havet er blåt og vinden perfekt. Meget lys, men dybet sluger det meste og havørreden venter kun på at jeg serverer min OLR i fjæset på den! Jeg afsøger det store område effektivt hele vejen ud til hjørnet og tilbage igen, på det dybere vand. 2 horn lader wobleren glide i næbbet, ellers er der næsten ingen kontakt til dem og alene dét er en herlighed! Efter en lang affiskning, er det pause tid og jeg indtager min efterhånden ensformige fiskefrokost i form af gullasch suppe med 3 æg. Men den smager fantastisk, så hvorfor ændre kosten :-)

Til gengæld skulle jeg ændre tøjvalget. Drivende våd af sved, var det rart med en pause og få en trøje af. Sikkerheden kommer ikke på kompromis, men jeg kunne godt have slækket på tøjet under, på denne varme dag. Jeg kiggede i kalenderen da jeg kom hjem, for der var noget der kunne genkendes og minsandten om jeg ikke for præcis 2 år siden havde en lignende tur heroppe. Også den gang uden sølvbomber, i fantastisk vejr, med lækker vandtemperatur og næsten ingen horn. Faktisk en total gentagelse.

Og dog... da jeg afsøger området igen, får jeg en lille blank på knap 40 cm. Fiske feberen stiger til enorme højder, men i min iver kroger jeg kun en hornfisk mere og sådan ender dagen, efter knap 8 timer på vandet. Ingen sølvbomber denne gang heller - men som jeg også skrev for 2 år siden; Så er den der nok næste gang... (SOM OM... ha ha ha)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar