fredag den 10. april 2020

2020.04.10 Gentagelsen

Det var helt umådeligt fine forhold. SV i styrke 5-6 og fuld sol, hvilket fik kysten til at se meget mere end indbydende ud. Det var ikke bare havørred vejr, men storørred vejr. Men hold nu kæft en kold spand vand, dagen endte med at blive.

Så kold at jeg stadig her dagen derpå sidder og overvejer om jeg ikke bare skulle starte til det der golf der... eller det kan jeg så heller ikke finde ud. Bare starte til noget hvor jeg ikke skal føle jeg er til grin.

Dagen startede som rimelig godt. Sammen gik Javier og jeg ud på det lille rev og efter 10 kast havde jeg en temmelig voldsom følger. Så den aldrig, men så skyggen og de enorme hvirvler den efterlod og som længe lå i vandet inde i næste kast. Sådan en havde siddet fint som en starter fisk. Men dens barnebarn dukkede op lidt efter og lavede samme show og så byttede jeg endegrej, for blot at have endnu en følger. Javier havde et hug og vi blev enige om et pladsbytte, som hurtigt blev forladt igen, da der ingen tegn på liv var.

Så stod vi der. Havet brusede ind, farven var grønlig med svæv og ellers klart. Det så så godt ud af jeg glemte jeg skulle tisse og jeg fiskede allerede inden jeg kom i vandet. Hvert kast var med sådan en tro at jeg kunne have flyttet bjerge - altså i virkeligheden. Men hvert kast, der intet gav, fjernede også langsomt toppen af bjerget, der blev mindre og mindre og til sidst var væk og så var der ikke noget at tro på. Bortset fra at vi blev, for det kunne da ikke passe at...

Jo... der kom 4 mand til pladsen og forsøgte sit, men også de kunne kun måbende se det vildeste havørred vand uden havørreder.

Overdrevet skuffede, som i virkelig-meget-helt-ud-til-fingerspidserne-skuffede og overraskede, valgte vi at forlade pladsen og køre hjemover. Skulle vi lige stoppe på vejen? Javier syntes det og i vandet foran mig, kom en tynd men lang havørred. Det var nok den der havde hugget længere ude, men mere skete der ikke og da Javier havde fanget en revkonge længere nede, var jeg egentlig klar til at tage rigtigt meget hjem. Meeeeen vi skulle lige - og det var faktisk mest mig der lige skulle, for "det kan ikke passe" sagde jeg. Men fiskeguden, der virkelig hader mig for tiden, svarede med et enormt og rungende "JO!"

Jeg havde en følger, mens jeg så Javier fightede en fisk. Ellers skete der intet. Så jeg gik over mod Javier, der havde sandet i nærheden i solnedgangen. Imens fightede han endnu en og da jeg kom ud var han færdig med den tredje. Selv... ja gæt en gang. Skulle jeg ikke starte med at flette bøger mon?
Jeg kan i hvert fald ikke finde ud af at fiske. Er du gal en spand koldt vand.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar