2020.04.26 Forårsfinalen på Sydkysten

En af grundene til at være på Lister sidste weekend, var en flugt fra hornfisken. Jeg afskyr dem og jeg håbede at havørreden var i bedre april humør, men som du måske læste... så var der ingen fisk deroppe. Hverken af de lange tynde eller de lange tykke.

Samtidigt troede jeg at Sydkysten var blevet svært forurenet, men det var slet ikke tilfældet, for mens vi andre bidrog til samfundet, så var Javier afsted og havde et fint havørredfiskeri i løbet af ugen, med kun meget få kontakter til horn. Jeg er i gang med alle forårsprojekterne herhjemme og har brugt tiden efter job, til at lave skur, stakit og terrasse. Sådan gik lørdagen også, da det alligevel blæste fralandsvind - men det var fiskene kun glade for erfarede jeg senere. Intet var mere naturligt end at give havørreden en skalle om søndagen, når Pythagoras og jeg var færdige med at lave skur i baghaven.

Men det var atter engang havørredguden, der endte med at give mig en skalle. Jeg ankom til min gamle kærlighed og forbløffedes over alle de grønne sten - det fik pladsen til at se ud som om der var strøet enorme mængder sand ud, men grønne sten var det og det var sket på kun 2 uger. Det grønne var det her slik, som klistrer til alt. Gad vide om det har med den overgødede Østersø at gøre, sammen med det solrige april vejr? Sådan en pludselig eksplosion af alger. Jeg ved det ikke, men jeg ved at jeg havde et klamt horn efter i de første kast på hjørnet. Siden skete der intet på strækket og jeg bestemte at bugten skulle have nogle kast, hvilket i de første kast resulterede i flere følgere af den rigtige slags. Jeg overvejede at køre hjem, for jeg har åbenbart helt tabt fiskeriet på gulvet. De skal hugge - ikke følge og da det havde stået på i 15 minutter, kom Javier og samtidigt forsvandt fiskene.

Sammen fiskede vi hjørnet af igen, men fiskene var væk og vi bestemte os for at prøve ny plads. Den plads havde også andre i tankerne og 5 mand var strøet ud - undtaget lige der hvor vi ville stå, hvorfor det fik chancen. I sådan cirka 10 minutter. Så kom 3 af gutterne længere nede fra og vadede ud lige bag os. Ikke bare lidt til den ene side, men lige klods op af os. Det overgik lidt mine distance regler og så sad jeg et øjeblik efter oppe på en sten og surmulede indtil Javier også fik nok og sammen bestemte vi en tredje plads.

Som var ledig. Det var derfor en fornøjelse at vade over revet og affiske det fuldt ud, men de eneste fisk der ville lege, var givetvis de lange tynde. Jeg fiskede en enorm strækning af. Vadede langt ud, fordi der nær land lå en masse slik i vandet, som klistrede til alt. Længere ude var der minimalt med slik, men også minimalt med havørred. Der var også minimalt til kanten på mine waders på et tidspunkt, men jeg kom forbi de store sten og fortsatte min lange vandring ned mod bugten langt borte. Vel fremme, kunne jeg konstatere at hernede var mindre slik, men ligeså lidt fisk.

Gad vide om forårsfinalen på Sydkysten lige blev afsluttet der på kanten til de grønne sten? Var det virkelig det? Allerede?