Så startede ferien og med den en vejrudsigt der i flere dage kunne få mit mundvand til at løbe. Den der sydøsten- og østenvind var måske ikke krydderiet jeg ventede mest på, men solen skulle være fremme og der var ingen storme i sigte.
Så lørdag eftermiddag, efter en endnu en session i haven, skulle Javier og jeg lige mærke kysten af, nu de hjemlige pligter var overstået.
Men stik mod min forventning kom vi ned til en omgang kaffe med fløde over det hele. Det var måske ikke så overraskende, da jeg tænkte over fredagens lede vind. Men det havde jeg faktisk glemt, da jeg gik i haven i fuld sol og lækker vind fra vest. Jeg troede det var kongevejr og nu her... grumset. Det var lidt ærgerligt, men samtidigt, så var der sparet på fiskene til en anden dag.
Vi trodsede søerne, da vi kunne se klarere vand længere ude og begav os ud på revet for at gøre vores pligt. Det var stadig brunt, men der var tro på projektet, indtil vi havde fået nok af ingenting og jeg lige ville have et par kast med Sillingen i stedet. Det vil sige, et kast var nok - så tordnede en større sortfisk på helt inde ved stangtoppen og med den, blev vi lidt længere, men forgæves.
Ny plads blev indtaget og allerede efter et par minutter mistede jeg en fisk langt ude. Vi gav den en skalle, men lad det være sagt med det samme... det var ikke vores dag i det kaffe-med-fløde farvede vand.
Jeg glemte mit kamera og sådan blev du sparet for et "bølge, sol og modlys" billede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar