Det kunne simpelthen ikke passe at april igen skulle passere med mærkelige fisk, hvorfor jeg tog en hurtig beslutning med sommertidens pragtfulde gave, at have lys til efter 21. Ergo er der jo mere fisketid efter arbejde - selv på de dage hvor excel filerne ikke vil som du eller en kunde liiiige har et par ekstra spørgsmål.
Da jeg sad i bilen på vej hjem over sletten, burde jeg mest have styret bilen over i modsatte spor og påkørt den første og bedste lastbil og afslutte det hele. Ikke at jeg har den slags tanker, men endnu engang blev jeg taget godt og grundigt i røven af de ikke tilstedeværende fisk. Jeg er helt tom for ideer, lyst, tanker og faktisk... faktisk er jeg skuffet.
Den sødlige og let vamle duft fra rapsen fik mig på andre tanker. Foråret, det som ikke finder sted i vandet i fiskesammenhæng, sneg sig ind i min gamle Mazda med alle dens dufte. Udenpå sneg Mazdaen sig ind på en natsværmer af en art, der blev efterladt som en udtværet plet på ruden. Hvis bare man kunne påkøre hornfisk på samme måde.
Da jeg gik i vandet så det ellers godt ud. Det blev ikke dårligere da jeg så en pæn ørred hoppe helt fri af vandet et stykke ude. Men det blev hurtigt skidt igen, da fralandsvinden nu havde taget al den løsrevne tang og slik og ført det ud i striber. Der sad ikke bare lidt her og der, men overalt. Jeg gik længere ud, som på sidste tur og fik lidt flere kast, men alle endte med slik på linen da OLR wobleren kom til syne.
Jeg tog en tur ned af kysten, væk fra spidsen. Meget bedre her. Eller det vil sige... der skete så ikke noget, så jeg valgte at fiske spidsen af, fra den anden side, hvilket hurtigt resulterede i 2 rygkrogede klamme horn og ingen havørreder.
Endnu en plads blev indtaget. Jeg fiskede hele det brede rev af. Mellem sten, sandpletter, tang og dybt, såvel som lavt vand, kom min kutling mod mig uden noget som helst liv bag den eller på krogen. Her var ikke bare dødt - her var helt dødt.
Efter revet, gik jeg ned i bugten og tog en lang affiskning over de store sandpletter. Det er ikke ligeså oplagt en plads som revet, men hvem ved? Ikke mig i hvert fald, for efter den lange tur og de 1000 kast, stod jeg med samme resultat som inden og tænkte at hvis jeg tog hjem nu, var det i tide til at nå at vande haven - men i stedet kørte jeg til den fjerde plads. Ved ikke hvad der driver mig... men jeg er nok bare dum og stædig.
Og udvadet her, med fuglene siddende i træerne i baggrunden og hvor solen skabte en fantastisk solnedgang, tænkte jeg at det hele ikke var så dårligt endda (selvom det var det) og fiskede mig ind i tusmørket her på tærsklen til de lyse nætter der starter nu.
Og på vej hjem i bilen ville jeg såmænd ikke køre ind i nogen lastbil, men var bare lidt frustreret over april fiskeriet igen. Samtidigt var jeg enormt glad nu klokken var over 21, lyset i horisonten stadig tydeligt og den sødligt-vamle duft fra rapsen der væltede ind i kabinen.
Medmindre jeg kan minimere hornfiskens tilstedeværelse betragteligt, er det nok aftenfiskeriet fra slut maj der venter som det næste. Medmindre Listerlandet lokker mig ud i weekenden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar