2020.04.08 Tobiser og kolde fingre

Er det ikke nordvest er det åbenbart kun øst, der er i vindposen i disse dage. Så efter gårdagens nordvesten vind, var vinden så møvet om i øst igen. Hvad nu?

Javier ville alligevel med og jeg ventede på hans klartegn, hvorefter vi valgte en lokal plads, for blot at konstatere at vandet var klart og der ingen fisk var hjemme. Næste plads: Samme resultat.
Ikke uventet, men nøj hvor vi gerne ville det her.

Dagens mål blev sat. Jeg ville se nye sten og så rullede vi derover hvor danskerne plejer at være, men ikke er i år. Der var dejligt fredeligt. Stort set ikke et øje i sigte. Som i gamle dage. En ting er omtalen af tobiser, men at se dem selv... endelig, i stimer tilmed. Min forventning i kroppen er altid at når de sådan rigtigt er kystnært, så eksploderer det hele. Ikke at jeg kan huske det er sket, men det er bare en ting jeg tror på. Så da det ikke skete i dag heller, var det ikke specielt overraskende. Dog stod Javier det rigtige sted og smed 2 og fik en indenfor 3 kast. Selv havde jeg et mindre hug og så var der gået halvanden time på pladsen.

Vi valgte næste turist plads - uden turister. Vinden fik riflet overfladen og det så faktisk skidegodt ud. Da vi kom til vandet stod en spinnefisker og var ved at rense fisk. Det lovede godt. Vi gik til næste rev og startede og så fik jeg årets hug. Det var et fuldstændigt sindsygt hug, som slet ikke kan beskrives, men som tidligere omtalt... et riffelskud. Jeg lavede et kort spinstop og så blev min stang flået mod overfladen. Jeg ELSKER det! Fighten blev hård, men relativt kort og op kom en rigtigt flot blank... nedgænger? Den røg uanset ud igen, fordi fulton ikke var over 1,30. Men hold nu kæft et drømmehug altså.

Jeg stod længe og håbede på den næste, men den udeblev. Javier så ud til at være tomhændet og det samme med mine revkammerater, hvor i mod Javiers revkammerater langt nede hev en fisk på land.

Indtil jeg atter engang fik flået skulderen af led, i endnu et hamrende hårdt hug. En tyk blankfisk strøg ud af vandet 3 gange på kort tid og væltede rundt, mens den hev line af hjulet. Den var helt vild og endte efter 5 yderligere hop endelig til afkrogning. Den model dér, bare i 6 kilos klassen... suuuuk altså! Men måske den var derude, hvorefter fiskeriet fortsatte.

Næh du... jeg ved godt hvad der skal til! Efter yderligere 30 resultatløse minutter stod jeg og viftede med en pakke 5J skinke i hånden og så skulle du fandme se Javier forlade vandet i en fart ha ha
Med skinketrævler i tænderne, sad vi og nød aftenens indtog og aftalte en halv time til inden afgang.

Så blev det mærkeligt igen. Javier vadede ud lige i en stime og tog på kort tid 6 fisk, mens jeg intet mærkede. Havde en følger og et forsigtigt hug og ellers intet. Det var også der jeg fik kolde fingre og tænkte at nok kunne være nok, nu solen alligevel var gået ned.