De vedholdne rygter bragte mig ud igen. Både fordi jeg gerne ville de havørreder, der for tiden ikke rigtigt gider mig, men specielt fordi der atter engang løb rygter om at de lange sataner var ved at nærme sig. For hvert rygte, tættere og tættere på. Desværre.
Og det ville da sidde fint med en omgang godt havørredfiskeri, lige inden kysten blev invaderet. Specielt fordi foråret, som jeg ellers spåede så godt, slet ikke kom rigtigt i gang. Mest på grund af vinden, der blæste rigtigt mange dage væk, men også de sidste dages underlige fisk, der er på plads og alligevel ikke rigtigt gider noget.
Og da jeg i en eftermiddagstime sad med kaffen og vidste at Javier var ude, ville jeg lige høre hvordan det gik. Han havde mistet en fin fisk og ellers intet, men han var alene ude - sikkert fordi alle var til påskefrokost.
Så et par minutter efter stod jeg udvadet på hans plads - i dag garderet med bombardaen, fordi fiskene fandme ikke skulle spille mig et puds igen. Det var længe siden jeg havde haft bombarda på, men fiskeriet gik forbavsende godt. Eller... der var ingen fisk hjemme og vi blev enige om at afsøge nye jagtmarker. Ej heller her skete der noget og dagen tegnede allerede hvad vi atter engang var bange for.
Det var derfor heller ikke en overraskelse at jeg efter en times tomt fiskeri på den tredje plads, fik et opkald fra Javier der havde stået ude på spidsen, nu ville køre hjem. Jeg overvejede det samme, men skulle lige have et kast langs land og så huggede det stenhårdt. En fisk væltede rundt og så blev linen slap. Jeg nåede lige at bande, inden jeg indså den svømmede mod mig og tordnede line på hjulet - havørreden havde åbenbart udset sig kilden til irritationen i mundvigen og dukkede op ved min side, uden at gøre noget væsen af sig - nu så jeg også fisken og kunne se en hamrende blank fisk på mindst 3 kilo og jeg ventede bare på det gode udløb, men i stedet valgte den at lave et mega hop og med det fløj fluen den ene vej og fisken den anden. Fighten havde fået en vinder - fisken.
Jeg stod og grinte lidt. De var ikke mærkelige nok til bombarda og da jeg endelig fandt en fisk, så røg den af. Jeg fiskede videre og havde senere et hug og da solen nærmede sig horisonten bag skydækket gik jeg op og byttede stang så jeg kunne afsøge sandpletterne, hvis nu...
Men frem til 20.30 hvor det blev for mørkt, skete der intet - som i nul og niks.
Billeder... well, der var intet at tage billeder af i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar