2020.04.18 Listerlandet på vandet

Jeg havde længe været træt af Sydkystens sten. Ikke at jeg var træt af fiskeriet i nogen stor grad, men i og med der ikke rigtigt skete noget, så var det lidt kedeligt at igen og igen betræde de samme sten. Jeg trængte til noget nyt og Listerlandet fyldte mere og mere i tankerne. Siden fyldte kajakken tankerne og pludselig havde jeg en tur på hånden, da vinden ikke skulle blive for skarp. Så ville Javier ikke lade mig fiske i fred og sammen var på vej i det lækreste forårsvejr gennem Skåne.

Så stod vi på verdens smukkeste kystplads - min helt store drøm siden jeg fik kajak, at se den udefra. Og jeg kan allerede nu, afsløre at turen var en ubetinget succes, for hold nu fest mand, hvor jeg har fisket over lækkert vand i mange år. Jeg kastede lidt rådvildt her og der, fordi mit blik det meste af tiden gik gennem vandet under mig. Nuvel, det var mest brune sten der dekorerede vandskabet, men her og der var der pletter af sand, ålegræs, små muslinger og pludselig gik bunden fra 4 til 1,5 meter. Faktisk lige dér hvor David og jeg plejer at stå. Den store sandplet længere ude, der i mod. Den var væk. Men ternerne dykkede stadig i området, om end ikke i stor stil. Det var måske en forklaring til at vi havde lagt 3 timer bag os, fiskene over hele revet og ind i bugten, uden nogen kontakt?

Grillen kom frem og sammen stod vi og nød stærke pølser, mens vi skuede over det blålige hav, hvor vinden cyklede lidt mellem sv og øst og skabte rifler, glat overflade og ind i mellem små krappe bølger. Jo, vi troede på det endnu. De skulle nok komme og lige dér, mellem pølse 2 og 3, blev vi enige om at blive på pladsen i stedet for at søge ny.

Så oplevede jeg det første af 2 temmelig sjældne vejrfænomener. Inde over land, opstod en enorm støvdjævel (dustdevil) og stod i et par sekunder og hvirvlede støv op. Har set dem mange gange før, men de er tit kortvarige og lynhurtige. Her fik jeg kameraet frem og violá.

Siden sad jeg længe og kiggede på den bræmme eller pølse af skyer, der lå på samme sted ude over havet. Den rullede hele tiden rundt om sig selv og blev ellers liggende i nærmest en time. Imens fangede vi ingenting, skal jeg lige tilføje - men Javier så en kongetobis under kajakken og jeg selv så en tobis i munden på en terne.
Så vendte vinden over land, for jeg så tydeligt røgen fra en skorsten som pludselig drejede 180 grader. Siden rykkede pølsen nærmere og så vidste jeg hvad der var i vente (som man siger...). Til vores held, lå vi nær land og da dravaten rykkede ind over os, slog vinden på et øjeblik om fra blid sydvesten vind, til en mere end frisk østenvind.

Det kan godt være at turen ikke var en succes i fangst, men jeg havde et mål inden jeg tog afsted. At se verdens smukkeste kystplads fra vandsiden. At jeg siden fik oplevet 2 sjældne vejrfænomener og havde en helt igennem mega hyggelig tur med Javier, var nok. Ja ja... selvfølgelig havde de blanke kronet dagen for os, men du ved godt at nulture også er gode ture. Der skal bare ikke være for mange af de nulture :-)