søndag den 19. januar 2020

2020.01.19 Sol, sol og mere sol

Er der noget jeg kan lide, så er det sol. Sol over land, når man der i januar står udvadet i det kølige vand og næsen drypper i samme tempo som bassen pumper på et diskotek lørdag aften. Og så solen, der endelig overvinder det grå lag af inversions skyer og langt om længe lader sine stråler lyse over land - og vand.

Sådan startede dagen ikke, da Javier kom og hentede mig. Det var gråt og ingen udsigt til den gule deroppe, trods vejrudsigten havde lovet modsat. Selv kludemiklerne på DMI havde lovet sol, så det passede nok godt at den så ikke var der.

Vi stoppede selvfølgelig på de lokale pladser, allerede rådvilde om hvor vi skulle fiske i dag. Men vi blev alligevel enige om at blive i syd. Vores hjemmebane. Og vores hjemmebane i brunt vand. Det (føles det som) evige brune vand. Jeg var faktisk ude i går et par minutter. Det vil sige, jeg var længe væk hjemmefra, men selve fiskeriet blev udøvet relativt kort fortalt:

Plads 1: Rå vind der buldrede ind sammen med bølgerne. Klart vand og det så faktisk godt ud - sådan indtil blinket kom til syne og viste at der var rigeligt med tang til både blink og knuden ovenfor.

Plads 2: Rå vind der buldrede ind sammen med bølgerne. Spritklart vand og det så pikke hamrende mega skide godt ud. Surt var det at erfare at de samme forhold gjaldt her. Rigeligt med tang længere ude, hvilket spolerede min halve fiskedag mere eller mindre.

Plads 3: Ja, det var så der jeg indså at selvom jeg er sej og den eneste ude i det hårde vejr, så var der nok en grund til det. For også her måtte jeg trækkes med tangen igen. Hvor surt.

Og da fisketuren i dag blev aftalt og jeg fik "nyheden" om at vandet ville stige med 60 cm., så vidste jeg godt hvad der ventede. Brunt vand. Igen.

Så vi kørte videre til næste plads. Gik ud for at kigge. Japp... det var som ventet brunt og kørte videre igen. For så at gentage proceduren. Og så kunne vi ikke bare skimte, men tydeligt se klart vand et par kastelængder ude. For fanden altså!

Vi landede på en af de sikre. Selv her var der lidt grums, men ikke på samme måde - og så gennemfiskede vi strækningen indtil maven knurrede og den obligatoriske gullasch kom over blusset. Og så skete det... solen... den nærmest tvang sig adgang gennem de grå skyer og lyste lystigt over de 2 fugtige fiskere der sad i læ i det brune græs og nød deres mad. Solen varmede til med. Det var guddommeligt. Javier så en edderkop krybe frem og jeg en tangflue. Selv insekterne syntes om dagen og vi sad længe - altså Javier og jeg, ikke insekterne - og nød de lune stråler. Det var helt igennem outstanding.

Men... vi var på fisketur og lidt modvilligt rejste vi os fra vores leje i læ og gik til fiskeriet igen. Den sol der...

Og da jeg kastede over revet, lige dér hvor det breder sig ud, stod jeg og var lidt halvdøsig i solen. Lige dér huggede det. Jeg nåede at dreje 3 omgange på hjulet og var slet ikke forberedt på sådan et kanonhug. Jeg fik nærmest et chok og der gik tæt ved 1 sekund inden jeg faktisk fattede at jeg havde fisk på, som jeg dernæst begyndte at fighte ind. Desværre var mit sløvsind nok delvist skyld i at jeg tabte fisken, men fandme... vi havde fundet fisk. I solen!

Der skete ikke rigtigt mere på pladsen og vi kørte retur til det brunere vand, der efter en ordentlig gennemfiskning og tro på projektet blev afløst af endnu mere brunt vand.
Sådan nogle januar dage er ikke lette i fiskevej, men når solen er fremme og man hygger sig, er det nogle gange også mere end rigeligt.
Men derfor skal den der 6 kilos da ikke holde sig tilbage, hvis den skulle læse med her...

mandag den 6. januar 2020

2020.01.06 Sydkysten deroute

Den lange weekend skulle bruges på fiskeri. Om det var der ingen tvivl! Men hvor det om lørdagen var fint vejr, fiskevand, så stod søndagen for en ko-vendning. Ikke at det begyndte at sne eller den slags, men vinden tog kraftigt i en overgang og Østersøen syntes ikke at det skulle gå ubemærket hen på min sydkyst. Således vågnede jeg op til en besked om at de minus 20 centimeter, vi havde fisket i om lørdagen, var forvandlet til 70 cm plus. Altså 90 centimeters stigning, for den matematisk uddannede.
Det indebar, sammen med vinden, at alt det tang der havde ligget på land - atter engang var at finde i vand. Og så var det brunt til med...
Således fik jeg købt isolering og sat ny udluftning op på gæstetoilettet og ikke trukket i mine waders, som meningen var.

Så i dag... fandme om fiskene skulle have fred! Javier og jeg var lidt sene, idet vandet stadig stod højt, dog kun 30 cm over, men vi vidste godt det ville blive en svær dag. Og således fik vi kørt langs kystvejen helt til Ystad - kastet et par steder og faktisk ikke fisket, sådan rigtigt. For var det ikke højt og uklart, så var det uklart og højt - eller med tang. Det var simpelthen ikke muligt.

Indtil vi fandt en af de fælles favoritter og tænkte at fandme nej... det eller sofaen og det så faktisk rigtigt godt ud, da vi endelig var møvet ud på revet. Nitten var de mega bølger der rullede ind og gjorde det til en balancekunst at holde grejet under kontrol, samtidigt som kroppen skulle holdes tør - og helst stående lodret. Jeg fik nok efter 10 minutter. Ikke fordi jeg ikke kunne klare det, men det er januar og der er ofte langt mellem huggene og så fedt er det ikke at stå i, når det ikke vælter ind med store fede blankfisk.

Vi kørte til dagens første plads vi havde stoppet ved. Det så faktisk fiskbart ud. Tænk at vi skulle til Ystad for at vende tilbage igen. Suk!
Revet fik en ordentlig tur og vi troede rigtigt meget på det - ikke mindst fordi vi her kun skulle hoppe lidt for de store søer der kom ind.

Da vi sad med en yderst velfortjent varm skål suppe, ringede telefon pludselig flere gange. Siden begyndte Javiers at ringe.
Ok ok ok... slap af... vi tjekker... og op dukker et billede af en blankfisk på land. Min nye ven Hashim havde begivet sig ud på egen hånd og havde i andet kast taget en rigtigt flot blankfisk på omkring 60 cm. Jeg måtte ringe til ham med det samme - og i røret fik jeg verdens lykkeligste gut. Han var så stolt og hold fest hvor blev Javier og jeg glade. Sådan en gejst og glød og så får han allerede sin første rigtige blankfisk så tidligt på året. Mega fedt det der! Stort tillykke igen min ven!

Med en blankfisk i tankerne, fræsede vi revet igennem igen og igen, men hvad Hashim havde lykkedes med, kunne vi ikke gøre kunsten efter. Jeg havde givetvis fisk der helt tydeligt huggede, men det var alt hvad der skete frem til solen gik ned et sted omme bag alle skyer og dis.

Sådan er januar på kysten :-)

Ingen fisk kom til skade fra vores hænder i dag!

lørdag den 4. januar 2020

2020.01.04 Koldt og blæsende, men smukt - og så en premierefisk oven i hatten!

Javier troede ikke på mig, så jeg måtte sætte en pølse på højkant, da jeg sagde at Sydkysten gik at fiske dagen efter - altså i dag. Og havde vi væddet sådan rigtigt, så havde Javier skyldt mig en pølse, men det gjorde nu ikke så meget på denne blæsende dag, for den plads jeg påstod ville være fiskeklar til os, kom vi aldrig til, idet vandet også var klaret op andre steder og derfor lokkede os ud af bilen tidligere end forventet. Det var en belønning i sig, ovenpå den stride vind der havde revet alt tilgængeligt tang op og ladet det drive rundt lige der hvor jeg skulle fiske, indbildte jeg mig.

Nu stod vi heller ikke i særligt klart vand - men fiskbart var det absolut. Desværre så valgte jeg forkert udgangspunkt, da jeg mere eller mindre vadede ud i en tangbræmme, så forventningerne om at fiske færdigt her var ikke store, indtil jeg nåede ud til spidsen. Så forsvandt tangen og vandet var endnu mindre grumset her. Faktisk noget nær perfekt og da solen slap taget i de sidste store sludbyger, var jeg pludselig en anden igen.
Ok da... lidt stiv i skelettet efter en alt for lang pause. Der var nogle kast der ikke sad lige hvor de skulle. Min vadning langs kysten var heller ikke den mest yndefulde på første tur, men jeg kom frem og jeg fik kastet. Og så fik jeg dæleme en fisk. En flok undermåler havde forelsket sig i min OLR Kutling / miss sunshine. Den er jeg glad for på sådanne dage, så jeg var ikke videre begejstret da jeg et par kast efter, og traditionen tro, mistede den til en sten.

Det er lidt typisk mig i januar. Jeg smider som regel et par blink væk. Men jeg plejer faktisk også at tabe den første fisk - så helt skidt var det måske ikke?

Javier kom vadende tilbage fra hans rev. Ingen tang, men heller ingen fisk. Vi tog en runde til og bestemte siden at varm mad ville sidde noget så perfekt i blæsten. Jo, solen var stadig fremme, men det var ikke fordi vi sad og ledte efter solcremen ligefrem...

Maden sad præcis som den skulle og gjorde godt. Nu var det tid til mere klart vand og helt sikkert også en havørred til eller 2. Vandet var alligevel både 4 grader, stigende og nu var bølgerne også væsentligt mindre. Hvad kunne gå galt?

Jo... at det er januar som januar er bedst. Vi gav den en skalle, men lige lidt hjalp det. Jeg smed endnu et blink væk - denne gang ikke en OLR - og ellers så kunne vi nyde en fantastisk smuk solnedgang med flotte skyer foroven, inden vi måtte krybe til bilen for lidt læ og varme.

Premieren vel overstået. Nullet er væk. Tjek.
Dagen er tiltaget med 11 minutter allerede nu. TJEK!

onsdag den 1. januar 2020

2020.01.01 Årets premiere køretur

Efter en længere nats søvn, kombineret med en formiddagslur, for nu at dække mig ind, var det hjemad med lidt tungt hoved - men ikke bagstiv - og en hel morgenbolle i maven.

Det var lidt rekordtempo over det. Bilen trillede ind i indkørselen lidt over 15, jeg var på vej ud igen inden 15:30 - nu med kysthabitten på. Selvfølgelig var jeg det. Ikke så meget for at fiske, omend et par kast havde været sjovt at få med, men mest fordi min nye ven Hashim var kommet til kysten og egentlig ikke vidste sine levende råd. Men som de venner de er, havde både Henrik og Javier taget sig af den nyfødte havørredfisker og vist ham lidt rundt, så han kunne tage de første spæde skridt. Hashim er ikke ung i fiskeriet eller ung... han har bare ikke fisket havørred på kysten før, sådan rigtigt og da han henvendte sig til mig sidste år i et ydmygt forsøg på at få lidt tips, er det gået slag i slag med vores konversationer og hjælp til diverse grej indkøb og hvad ved jeg. Ja, jeg er næsten ved at sige at jeg blevet brugt som leksikon, men tro ikke at jeg føler mig som et sådan eller har lært ud som et sådan. Til det er havørredfiskeriet alligevel lidt for mystisk, selvom det egentlig bare handler om et dyr man jagter.

Hvorom alting er... Hashim havde fået en velkomst og var vist til vandet og jeg dukkede ikke op, fordi jeg atter engang havde fejret nytår som nytår skal fejres, med masser af druk og masser af fyrværkeri. MASSER af fyrværkeri, krudtgal som jeg er.
Det kan man - og MÅ man - i Danmark, uden at få dårligt samvittighed og det kan man hele nytårsaften, selvom jeg plejer at gemme det meste til efter 24 som alle andre der fejrer. Det var et smukt nytår, skal jeg hilse og sige. Og det blev sent.

Så sent at da min søvn var overgået i formiddagslur, så kunne jeg godt se at turen ud blev særdeles kort, men jeg følte at jeg skyldte Hashim et besøg for at høre hvordan det var gået og da jeg troppede op, blev jeg mødt af 2 smil. Ikke på grund af fisk desværre, men fordi Javier og Hashim havde haft en god dag trods alt. Det vil sige, Javier havde taget fisk tidligere på dagen inden han mødte de andre, så hans premiere var jo fint overstået.
Men de havde fået fisket og jeg kunne se glæden hos min nye ven. Det var sgu fedt at se! En ny havørredfisker er født og jeg glæder mig til at se hans fremgang, hvis jeg får lov at følge med.
Eller kan følge med... mig der sætter afbrændning af krudt før havørredfiskeri ha ha ha...
Der røg den 5 kilos!

Godt nyt fiske år!

tirsdag den 31. december 2019

2019.12.31 Årets statistik

Da jeg tjekkede min SAS app blev jeg lidt forundret. I disse klimatider, hvilket jeg så ikke har den store tiltro til, så havde jeg lykkedes at flyve 43 % jorden rundt i år, alene på at drage til Holland og Tyskland i embeds medfør. Ikke at det skal være en undskyldning, men med så mange rejsedage, et mærkeligt forår ved vandet og så lidt nye projekter herhjemme, så skete der præcis det samme som de andre år: Tiden forsvandt og jeg fik atter engang fisket for lidt. Fundet for lidt rav, slappet for lidt af, gået til for mange fødselsdage, familiefester... ja hvad ved jeg...

Og som jeg plejer at sige, jagten på den store går i gang i morgen. Den der blanke skønhed på +5 kilo. De samme forhåbninger, som nogle gange - nogle steder - lyder som en floskel der bare gentages. Men en drøm, der forbliver en drøm er en løgn. Så jeg drømmer videre... på endnu et år af løgne om at jeg dér skulle tage den store havørred :-)

Til gengæld blev jeg belønnet med masser af torden i år. Det var fedt - mere af den slags tak.

Godt nytår - godt nyt fiske år!

27 ture
26 havørreder, hvoraf de 21 var blanke
10 ufrivilligt genudsat
5 mistede stykker endegrej
23 stykker nordisk guld

Og nu til vejret:
Regn... vejret.

2019 Målt, middel SMHI Middel
  48,6


35,9
40
49,8


27,5
26
79,4


33,2
33
13


26,0
33
36,2


29,2
37
76,6


50,0
45
54


45,8
50
53,8


79,7
49
66,2


39,7
53
59


59,4
49
49,4


57,3
52
41,4


50,4
49
627,4


519,76
516

tirsdag den 10. december 2019

2019.12.10 Ravtur, gåtur, arbejde og alt det andet mellem søvn og arbejde

Egentlig skulle jeg kunne afslutte allerede her, fordi alt det andet mellem arbejde og søvn på denne årstid, er særdeles begrænset primært grundet manglende dagslys. Og uden lys forsvinder min lyst til en del ting. Nuvel, jeg har startet et nyt projekt i garagen - ikke ombygning - men med resin (Epoxy produkt) hvor jeg skal forsøge mig med lidt kunst, hvis man kan tillade sig at kalde det amatørarbejde jeg udfører, for det...

Jeg er også i gang med at lave gæstetoilettet og få koblet mit nye vandsystem til, men det er afhængigt af min VVS mand og eftersom han også har et liv, så indebærer det for nærværende en del ventetid. Så heldigvis har jeg mit arbejde at bruge ventetiden på, når den ikke fordrives i Kastrup eller Schiphol og hvor jeg sidder og glor mellem mine afgange til og fra Holland og kontoret.

Men så går der tid med det. Fordi vintermørket alligevel er så langvarigt som det kan blive. Man må ikke fiske på en af de bedste årstider, hvor de fisk man vil beskytte til stor del alligevel er i åen. Det er stadig en mærkelig regel.
Men så må man lede efter rav - dog også det i en årstidsbestemt periode på visse steder. Det er så på grund af beskyttelsen af fugle og sæler, der er lukket det meste af året. Men når man endelig må troppe op ude på Måkläppen, kan man se at der har været folk og rode i området inden fredningen er ophørt. Hvor sjovt er det så lige?

Skal man slutte med lovlydigheden?

Jeg har lidt svært ved den slags. Jeg kan ikke fiske, fordi alle ved at jeg ikke fisker efter regnbueørreder. Eller torsk, hvis der var nogen. Gedder, givetvis - men så skal vinden lige slappe lidt mere af, så kajakken atter engang kan få vand under bugen og glide over det sumpede område.
Men jeg kan da gå efter rav på de pladser der ikke er ligeså familiære og velbesøgte som de andre. Så må jeg måske tage til takke med lidt færre stykker i lommen. Det gør jeg også gerne. Jeg er jo ude og nyde. Hvis altså ikke jeg står i garagen og blander resin til et eller andet skærebræt eller hvad jeg nu kan finde på i ventetiden til fiskeriet starter igen - og vinteren sikkert også starter - og vi får noget lys tilbage.

Det var nok bare det jeg ville sige. Mens solen skinner fra en smuk blå december himmel derude.
Om 11 dage er det vintersolhverv! Om 11 dage vender lyset langsomt men helt sikkert tilbage.

søndag den 27. oktober 2019

2019.10.27 Ud i solen

Til forskel fra lørdagens grå og triste, men varme vejr, var søndagen som vejret skulle være, når man igen har brug for at komme ud og få noget luft og samtidigt glemmer listen med gøremål derhjemme.

Køligere, klart og knap så blæsende. Og med solen fremme på en skyfri himmel, var det derfor en større fornøjelse at lægge kilometer efter kilometer af sandstrand bag mig. Der lå tang mere eller mindre over det hele. Masser af tang, ålegræs og hvad ved jeg. Men rav... det lå der ikke noget af. Jeg gik knap 10 kilometer og fandt 3 små turist stykker, hvilket måske var lidt skuffende set i betragtning af indsatsen, men samtidigt lidt ventet, set i betragtning af vindretningen, der ikke var så rav venlig trods alt. Men man ved aldrig rigtigt med det rav og mens solens stråler glitrede i det lave vand og gæs, ænder, svaner og tårnfalke fløj forbi i en uendelighed, nød jeg i fulde drag min tur i det fri, for måske lå der alligevel en mega børge henne ved det næste område?

Men det blev ved tankerne om det store stykke guld. Ligesom sidste gang og gangen før den. Lidt ligesom tankerne om den store blanke, når man fisker. Det der driver værket. Det der gør at man tager ud igen og igen og ikke lader sig slå ud, for det er ikke en konkurrence. Det gælder alene om at nyde det man laver og så er sidegevinsten vel egentlig bare det man er på jagt efter. Men som visse dage kroner det hele... hvilket jeg så venter på lidt endnu.

lørdag den 26. oktober 2019

2019.10.26 Farvel sommertid - farvel lys

Det var den sidste dag med sommertid for dette år. Lyst til cirka 18 tiden og så skal vi til det igen. Stille havemøblerne tilbage. Det var naboen i øvrigt glad for... aj den var dårlig ha ha

Jeg er som altid muggen over vintertiden og er i øvrigt ligeglad med at det ikke hedder vintertid, men skal kaldes normaltid - men tager du ordet vintertid i munden er det en anden klang end normaltid. Normaltid lyder ... normalt. Så er det trygt, så er det som det skal være... det er normalt.
Vintertid der i mod. Koldt, mørkt og øv. Og det er lige hvad det er. Nu skal vi ikke diskutere om en time. Det er jo ikke sådan vi har fået en time mindre i døgnet, men bare tiden der er forskudt, som den bliver 2 gange om året. Egentlig en god ordning. Jeg kan godt indstille både uret og mig selv. Syntes det er fint som det er nu. Men når man på EU basis diskuterer at man vil afskaffe sommertiden, så farer jeg i flint. Fandme nej! Jeg har gentaget det i alle årene at det på vores nordiske breddegrader, ikke er ligegyldigt. Det kan være de ikke mærker det i Tyskland eller længere sydpå, men det gør vi her og nordover. Og der er en forskel om sommeren, hvis du skal lade solen gå ned klokken 21  i stedet for 22 og igen op klokken 3 i stedet for klokken 4. Tænk nu over det, hvis det kommer dertil at vi skal stemme om det. Du har lige en times ekstra lys allerede i slutningen af januar, ved permanent sommertid. Så kan du måske lige nå på kysten et smut. Ved nuværende ordning, er en aftentur først muligt i slutningen af februar. Og ja ja... du er A-menneske.. tillykke. Men hvad så med din løbetur, fodboldtræningen med ungerne, indbruddet du slap for, fordi der stadig var lidt lys da du kom hjem?

Tankerne om permanent vintertid løb koldt ned af ryggen på mig. Fy for helvede siger jeg bare. Men det var så det eneste kolde, på denne blæsende dag på stranden, med min ældste datter, der efter 10 minutters forhandling, endelig kunne snøvle den ny indkøbte jakke på og følge med ud i det fri. Det trængte jeg godt nok også til. Både en ny jakke og en tur i det fri. Det sker hvert år og bliver nærmest kun værre det med turen udenfor. Arbejdet tager al tiden, men fordi det er sjovt, som nu kun et arbejde kan kaldes sjovt, så mærker man det ikke på samme måde. Undtaget lige når weekenden banker på døren og man indser alt det man faktisk også skal nå, men slet ikke har tid til fordi der er en lang liste med gøremål fra sidste weekend.
Men nu var det altså tid til lidt luft i uldtrøjen og sammen gik vi på stranden og håbede på lidt rav. Om ikke andet, så bare en dejlig tur i det varme efterårsvejr.

Og en sådan blev det. Vi fik sparket til noget tang. Kigget på insekter der forvildet var kommet til kysten og ikke havde det så varmt uden uldtrøje. Mågerne der pløjede i vandet derude hvor alle lækkerierne var hvirvlet op af havet - og ravet sikkert lå - og snakket en masse. Og så fandt jeg et flot mindre stykke der lag-på-lag var smidt op af havet på det tørre.

Vi var hjemme inden det blev mørkt, men... sådan vil det ikke være i morgen, hvis vi var ude i samme tidsrum. Stem for permanent sommertid, skulle vi komme dertil.

søndag den 8. september 2019

2019.09.08 Nå! - Runde 2

Sydkysten fik sit farvel kys. Men det forblev ved et af dem oppe på det tørre. Det der vand dér, var ikke noget at stikke hovedet i. Overhovedet. En nærmest ikke tilstedeværende vind, havde alligevel fået vandet til at stige og som det gør sig på denne årstid, så trækker det alt det rådne gamle og klamme tang ud i store klaser. Vandet var med andre ikke kun brunt. Det var fuldt af tang og ålegræs og Javier og jeg stod med meget tvivlsomme miner på første plads og tænkte det samme: Ville det blive en fiskedag trods alt?

I hvert fald lige indtil Javier stod med en undermåler på. Så var de der alligevel. Vi kørte videre, selvom vi måske skulle være blevet, nu der var fisk? Men vandet på den anden side, trak i os. Det vand med de store fisk. Det vand der endnu engang var grumset, fuldt af ålegræs og rådden tang og som efter 1 time førte os endnu mere videre.

Det blev sådan en dag. En dag med kørsel, gang, lidt kast her og der. Slet ikke det vi havde drømt om eller ønsket. Eller håbet på.

Men sådan blev det. Grumset, ålegræs befængt, rådden tang agtigt. Man burde kende sin besøgstid. Eller bare finde en ny hobby frem til det nye år. Sådan et fiskeår kan gang på gang, hænge mig ud af halsen, når det går på hæld alt for tidligt, fordi man ikke føler man har nået at fange fisk nok eller for den sags skyld, store fisk nok.

Nuvel, vi skal være positive og det prøver jeg at være i denne deprimerende tid, hvor lyset forsvinder lidt mere hver dag. Om 3,5 måned går vi atter mod lysere tider, når det er solhverv igen. Frem til det har jeg vel fisket lidt i kajak, efter gedder, lært at bruge min drejebænk og en masse andre positive ting - og ikke mindst ledt efter rav. Gode positive tanker... efterår... bring it on! Næste weekend er sidste chance, men da har jeg måske ikke tid... så ...

fredag den 6. september 2019

2019.09.06 Nå?

Der er nogle gange hvor tiden bare går og siden forsvinder. Hvor tiden antager en dimension der ikke er til at tage og føle på eller så er det bare så plausibelt at vejret har været så ulideligt varmt - men lækkert - at årstiden, der er ved at gå på hæld, bare ikke har indbudt til fiskeri.
En kombination af ovenstående, altså noget med fritiden og arbejdet, der ikke hænger sammen og så den varme vi har haft i lang tid, afholdte mig fra kysten. Siden er jeg blevet gammel nok til at indse at jeg godt kan blive en smule deprimeret når sommeren er ved at være slut. Ikke udpræget negativt, men de lyse aftener er forbi og vi går mod mørkere tider. Jeg får ikke lyst til noget som helst lige i den periode. Jeg gider ikke mørket. Når det vel er vinter, er frost og kulde lækkert nok - men når man står i haven eller ved kysten en lun sommeraften... så er det sidste jeg tænker på, vinter og mørke.

Og så er der sommertiden. Henrik og jeg havde bestemt at "afterwork" sagtens kunne holdes på kysten, hvorfor vi drog afsted på, hvad der pludselig kunne være, årets sidste fisketur. Sådan lidt skyndsomt planlagt, fordi tiden nu engang bare var gået "siden sidst".

Da uret nærmede sig 20 og lyset var kraftigt aftagende, indså jeg at der var politikere der faktisk mener det, når de kæmper mod det vi kalder sommertid. Med andre ord, havde vores afterwork fiskeri, være afsluttet allerede lidt efter 19, ved så latterligt et tiltag.
Må i aldrig nogensinde vinde kampen mod sommertid, i blasfemiske mørke elskere!

Apropos mørke, så var det de farver vi havde valgt til sandet. Ikke af nogen anledning, men bare forbi. Men det var fiskene komplet ligeglade med. Der var i hvert fald ikke nogen og så kunne det måske være lige meget hvad man fiskede med trods alt. Der var heller ingen sidste gang vi var her, men det vidste vi godt et sted oppe i baghovedet. Det var en fisketur for hyggens skyld en fredag aften. Og hygge, det gjorde vi. Henrik havde været så venlig at brygge kaffe og medbringe det svenske svar på smørrebrød = smörgåstårta og med hver vores 4 lag tykke smörgåstårta sad vi på en træstamme og nød den stille aften, det stille vand og en kop varm kaffe. Vandet var kun 10 grader varmt, så kaffen var særdeles velkommen.


Læste forresten en interessant artikel forleden om en stor del bloggere der rendte rundt og indbildte ikke bare sig selv, men også deres omverden om at de var influencere og derfor anså sig selv som tilpas vigtige at de var tiltænkt gratis måltider, gaver, tøj, sko og hvad ved jeg, alene fordi de kunne skrive om andres produkter og derigennem påvirke salget!
Hvor sejt!! Hvor mega overdrevent skide hamrende... ufedt.

Tænk at selvudnævne sig til en titel hvor man anser at man bør have ting gratis.

Men nu vi er ved det, kunne nogen så ikke sende nogle lommepenge til mig? Jeg mener, du læser jo det her og kom du hertil, har du ligesom fået noget - men hvad med mig? Jeg vil gerne have en Mercedes, men har lige betalt for en ny bundrem til huset - det er ikke noget du kan køre i eller se... så hvis du lige overfører lidt Euro... så skriver jeg igen! Og jeg skal nok omtale dig på en eller anden måde!

Jeg kørte hjem i et par heftige byger og funderede om det virkelig var årets sidste tur. Pludselig var tiden gået og de sædvanlige efterårsløfter om at jeg både skal til Danmark, Blekinge og hvad ved jeg, sad jeg og grinte lidt af... det siger jeg hvert år, men tag ikke fejl! Det er ikke lysten der fejler, men jeg arbejder hele tiden og når en hel masse af det der ikke kunne klares fra stolen ude i haven i løbet af sommeren. Nu skal jeg til at lave gæstetoilet, have og så kom jeg til at købe en drejebænk...

Vi ses nok om et par dage. Sydkysten skal sgu lige have et farvel kys. Vil du med?

torsdag den 8. august 2019

2019.08.08 En fiske/torden tur... eller bare køretur...

Der var nogen der havde sat et net og et til over et par dage. Og der var nogen med de net, der havde revet et par store havørreder op. Der var flere op til 5, nogle over 5 og så var der den der fisk dér... 9,8 kilo og MEGET kort. Tænk at få en havørred på 9,8 kg. Så nær de 10 kilo. Ville man ikke et sted inderst inde, være lidt skuffet... nej, ærgerlig måske, over at man ikke lige kom over de 10 kilo?
Jeg var i hvert fald ikke ham der behøvede at tænke den slags tanker - desværre eller heldigvis?

Uanset, så var rygterne sande... og jeg havde siddet på min stol på terrassen i Blåvand og nydt solen i fulde drag, hvis ikke jeg havde siddet i tatovør stolen, ligeledes i Blåvand, mens dette skete...

Tankerne om at fiske området af ved hjemkomst var ikke fjerne og da jeg alligevel skulle køre en større runde for at hente diverse ting i både Danmark og på Österlen, var fiskegrejet pakket med til en roadtrip. Og så var jeg endelig fremme og Henrik stod med friskgrillet nakke kotelet, samt pølser. Et herligt måltid ovenpå en lang dag med masser af køren rundt og tordenbyger som kom og gik.

Mindre skypumpe over Øresund
Efter et solidt måltid var det fisketid og vi daffede til vandet, for blot at konstatere at den sølle sønden vind der kortvarigt havde været, havde rørt rigeligt om i suppen, til at det var grumset op. Så grumset at vi efter et kast hver, helt ude, bare måtte indse at det var ikke den rette dag alligevel.

Vi blev overrumplede af adskillige tordenbyger og et stort skybrud og vel hjemme på Henriks veranda sad vi og nød kaffe, såvel som lyn der flænsede himlen tæt på og i det fjerne.

Det var en sær dag. Fiskeri uden egentlig fiskeri. Lyn jagt uden egentlige lyn... alt for meget kørsel og alt for sen hjemkomst til sidst. Men jeg var ude, det var dejligt og Thor slog på sin ambolt i stor stil!

tirsdag den 2. juli 2019

2019.07.02 Fugl eller fisk?

Netop som jeg sad på kontoret og undrede over om den forventede NV vind virkelig også var i NV, så fik jeg samtidigt gruppe spam meddelelser fra Henrik og Javier om ikke vi skulle ud, nu vinden var gået i NV. Et, for sydkystfiskeren, venligt hjørne på denne årstid, hvor vandet normalt ved den mindste krusning fra syd, grumses til og er fuldt af slik flere uger frem.
Jo, men selvfølgelig. Jeg var egentlig på vej til Österlen, men det var mere for hyggens skyld fordi Henrik også ville ud. Endestationen blev Sydkysten fordi jeg troede mest på det og fordi vinden netop var i NV som nu er engang er bedst hernede i sommertiden.

Meeeen... nordvest og nordvest. Det var vel egentlig vest, med en nordlig drejning og i tankerne var stadig Österlen, fordi vinden først TIL i dag var vendt fra sydvest.
Meget snak om de vindretninger, jeg ved det... men det er virkelig en udfordring når der er sydlige vinde. Temperaturen stiger og samtidigt er der slik over alt.

Det var også hvad der mødte mig på de første pladser. Grumset vand og tydeligt kunne man se de store klaser af grønt og brunt slik.
Bilen fortsatte østpå hvor der langsomt kom mere klart vand og da jeg nåede til en af de lavvandede favoritter, var det ved frisk mod. Som så varede 15 kast ovenpå den varme vadetur. Tangen klistrede til wobler, krog, knude, topøje, på stangen og ikke mindst på linerullen. Ikke så sjovt.

Næste plads var næsten lige sådan. Det var i en bugt og håbet var egentlig at skaden ikke var så stor her. Til dels også korrekt idet kun hvert andet kast var ødelagt.

Jeg bestemte mig egentlig for at køre hjem, men lavede en hurtig lodtrækning med mig selv. Var der biler på vejen kørende mod vest - skulle jeg køre videre mod øst. Kørte bilerne øst over, skulle jeg vest på - og hjem. Helst ikke følge flokken!

Så jeg endte øst på og fandt noget sand, med knap så mange sten og dermed risiko for det klistrede slik. Endelig prikkede jeg korrekt. Klart vand og sø udefra. Jeg burde have startet tidligere, nu det så så godt ud, som den evigt bagkloge sagde...

Og så fangede jeg lige en havørred! Den huggede på distancen og bød op til en lækker fight, trods den manglede nogle centimeter i længden. Det gjorde den som ikke rundt om bugen og efter afkrogning, håbede jeg inderligt på flere, men aftenen var allerede fremskreden og et par turer over revet, resulterede ikke i flere fisk. Til gengæld var jeg tæt på at kroge en terne. Den dykkede efter nedslaget fra min OLR og tog fileme også wobleren op, men slap den heldigvis da den mærkede bedraget.

lørdag den 15. juni 2019

2019.06.15 Jaaah mand!!!

Jeg er tæt ved tom for ord. Tordenvejr nummer 6 eller 7 har forladt mit område og som jeg i forrige indlæg skrev, er tordensæsonen i dén grad en succes. I særdeleshed efter i dag, hvor hele 4 celler byggede op syd for Trelleborg og i modsætning til seneste indlæg, ikke indholdt flashende sky-til-sky lyn der ikke er fotogene, men stort set kun med sky-til-jord lyn der i dybe og øresønderrivende brag, forlod mig mundlam tilbage.
Således kunne jeg til en start allerede over Øresundsbroen se de første lyn i det fjerne. Slet ikke så tidligt ventet, i det jeg var i Danmark og hente 17 kilo Iberico gris og oksekød i diverse mundsvandsløbende udskæringer. Tordenvejret skulle ankomme klokken 19 sådan cirka og her var klokken 13 og lynene udløb bag den smalle gustfront, der nærmede sig Sydkysten.

Mazdaen uden turbo fik prygl på E6 og jeg har sikkert ikke noget kørekort mere, hvis Polis Mats har været ude og måle, men jeg skulle hjem og have kød på frost og køl og shorts på - og afsted med kamera.
Foran fronten stod de vildeste mammatus skyer, som jeg aldrig nåede at fotografere. Til gengæld fik jeg over 40 lyn i kassen af i alt ca. 4.000 billeder. Skåre stod for det første besøg. Siden kørte jeg til Golfklubben. Da lynene aftog, kørte jeg op ad 108´eren og så der en ny byge tage form nede sydvest på. Jeg kørte til Vellinge og fik bagsiden og et lyn i Øresundsbroen, for at slutte med at tage i mod en rigtig hidsig satan der 3 gange lod lynene slå ned tæt på mig. Vi taler et par hundrede meter, hvor luften bare knasede i den hidsige eksplosion. Det var helt vildt. Jeg er SÅ glad. Bring it on!

onsdag den 12. juni 2019

2019.06.12 Tordensæsonen er allerede en succes

Det må jeg sige! Jeg kan sagtens finde noget at være utilfreds over. Eksempelvis at tordenvejret i går nat først startede nord for mig og selvfølgelig vest for. Skybrud, lyn og voldsomt vejr gled bare forbi, som det plejer. Jeg stod op klokken 3 om natten og oplevede det mest intense lynshow nogensinde. Det lynede hvert sekund i et kvarter og overgik siden i et mere, for landsdelen, normalt lynshow, der stadig var uhørt kraftigt. Min datter sad oppe med mig og sammen sad vi bare og gloede med betagede øjne ud i sommernatten - der slet ikke var mørk mere end et sekund af gangen.
Lidt skuffet gik jeg alligevel i seng. For at vågne op til dagens nyheder om at endnu et uvejr atter engang var under udvikling.
Da klokken var 20 og jeg troede jeg skulle vente 2 timer til, udvikledes uvejret pludselig i en ny retning. Mod mig! Min telefon begyndte at sende lyn sms´er (det er nu mest til om natten jeg har den app.) og jeg røg ud i haven. På få minutter havde uvejret skudt en kegle frem mod Trelleborg. Lige i masken og inden jeg nåede ud i bilen, tordnede det over hovedet på mig og regnen faldt med tunge dråber.
Så kørte jeg til havet og håbede at tage den første hastigt udviklet celle bagfra (lidt kinky hva´) og samtidigt få den store inden den med garanti ville lade sit skybrud vælte udover det hele.
Det lykkedes, omend lynene primært var sky til sky lyn og udløstes så mange gange at selv den højeste F faktor på kameraet ikke kunne undgå overbelysning. Lukketiden var endda kun på 1 sekund.
Inden det store uvejr kom, sad jeg allerede i bilen. Regnen havde i den grad gjort sit indtog og i hvad der lød som et kæmpe stenskred, kunne jeg ikke rigtig gå ud og fotografere. Det piskede ubønhørligt ned og selvom jeg selvfølgelig gik ud - så var alle billeder stadig overbelyste og kamera samt optik, fulde af dråber fra den rivende vind og skybruddet.
Bilen blev kørt til plads 3 og plads 4 og først der, ophørte regnen og jeg havde endelig lidt eksemplarisk lyntid. Desværre ville uvejret det således at lynene både aftog, men stadig udløstes masser af gange til at jeg ikke kunne undgå overbelysning. Nuvel... det var et fedt tordenvejr og med så mange allerede i år er tordensæsonen en succes. Men der må da gerne komme mere...

torsdag den 6. juni 2019

2019.06.06 Koldfront

Der har allerede været et par dage med torden her i byen. 3 faktisk. Det er LANGT mere end sidste år - og forrige. Alligevel var jeg så arrogant at da nummer 2 kom, valgte jeg at tage til træning, fordi der lå mere sydpå som var endnu større. Så mens jeg gik ind til træningen, for dernæst at gå ud igen og se 5 mega lyn flække himlen, hvor det ene ramte et hus rent, så kunne jeg svedig tage hjem en time efter for der at konstatere at det hele var faldet sammen. Igen.

Så blev det i dag. En koldfront skulle ligge stille på tværs af landet. En usædvanlig situation, idet vi ville have lummer luft på østsiden og køligere vejr vest på - men fronten ville knap flytte sig, hvorfor det var ventet at linjen ville ligge i flere timer og bare generere tordenbyger på stribe. Det gjorde den!
Problemet var bare at turen over Rügen tog flere timer, siden vendte koldfronten mere nordlig og den planlagte tur med Ajes i Danmark, blev udskudt et par halve timer, timer... og pludselig forsvandt solen bag en enorm skærm sydvest fra. Bilen var klar, jeg var klar... hvor skulle jeg hen?

Jeg valgte sydkysten fordi det var blevet dygtigt antracit gråt dernede. Danmark var indenfor rækkevidde med en brobizz, men det virkede ikke meningsfuldt, som den store bas konstant spillede ude over vandet. Der rumlede konstant. Dybt, hårdt og jeg kunne se flere og flere lyn i det fjerne. Gudesmukt vejr på vej også selvom lyset ikke tillod at tage billeder gode nok til at gemme. Alligevel forsøgte jeg og reddede da lidt lyn. Siden kom regnen. Vinden tiltog til hård kuling, mens den vendte fra øst til vest. Så satte jeg mig i bilen og rullede op mod Malmø, for det var pludselig stoppet med at lyne og jeg kunne se fronten havde ny kurs, men ak... den nærmest fravalgte hvor jeg stod og var. Da jeg stod i Malmø, var det blot for at konstatere at det havde vendt rent vestligt nu, men nu var det for sent at tage til Danmark.


Jeg valgte atter engang Sydkysten, nu efter Smygehuk. Der var mere på vej, men efter en halv time ved kysten, var det bare at konstatere at tordenvejret aldrig kom til mig og lidt skuffet (kun lidt) kørte jeg hjem for at sortere en 1.000 billeder.