mandag den 17. juli 2017

2017.07.17 Bremsen halvt i bund

Kasper lokkede mig på kysten, da han alligevel var i området og uden at andre må tage det for nært, så er der ikke så mange der for tiden kan lokke mig ud. Det handler nemlig om fiskeåret generelt, at jeg ikke gider... ikke om dig. Kasper er bare en sjælden gæst, så selvfølgelig ville jeg med.


Og så stod vi der i vejkanten og min bil lugtede temmelig varmt! Bremsen havde hængt sig lidt i højre side og jeg bemærkede godt hvordan den trak mod højre, samt brugte mere benzin. Heldigvis kunne den køle af et stykke tid, for tilfældigvis stoppede vi næsten på den udsete fiskeplads.


En fiskeplads som 2 andre pludselig også udså sig og så kom der sørme yderligere en! ?

Vi skal da ikke mere end 3 år tilbage, så havde du kysten helt for dig selv. Her til aften, en blæsende juli aften, var vi nu 8 ude - altså inklusive dem jeg havde set på vejen. Utroligt. Meeeen rygterne havde også svirret på det sidste og det var bestemt ikke dårlige rygter. Selv vendte jeg det hele ryggen. Altså indtil Kasper ringede...


Nuvel... vadende gennem det brunlige vand, som gårddagens vind havde pisket op, var jeg en anelse skeptisk. At temperaturen samtidigt var steget, gjorde mig endnu mere skeptisk - men Kasper havde opsnappet at den ene af gutterne som kom forbi, så sent som i forgårs, havde fanget en flot fisk ved midnatstid. Så længe holder jeg ikke for tiden, så jeg håbede på at vi kunne støde på fiskene lidt tidligere også. Men der var ikke noget liv de første 2 timer. Jeg kastede uden pause, ufortrødent ud over det lidt klarere vand længere ude og et foreslag om pladsbytte var siden oppe at vende - men da jeg havde en bil stående med ukendt status i køre egenskaberne, var alternativet at køre længere øst på, ikke at foretrække. Samtidigt ville vi også bruge fisketid på at køre, da det ikke heller var meningen at fiske natten over, så vi blev hvor vi stod og håbede på det bedste, mens vi igen og igen gennemsøgte revet.

Men vores ihærdighed gav ikke udbetaling i sølv eller guld. Kun en flad, som forskrækket hoppede fri af vandet mellem os (seriøst!) da Kasper trampede på den, på vores vej på land igen.
Men så en anden dag, da?

lørdag den 1. juli 2017

2017.07.01 Ingen sommer

Henrik har ferie og jeg tænkte at ovenpå en gang regn, skulle vi da mødes, nu han alligevel ville ud og fiske på Sydkysten. Indtil videre er sommeren 2017 ikke en årstid der går i bøgerne som en solrig en af slagsen. Det er koldt, blæsende og så kom der til sidst en pæn omgang regn. Ret trist vejr, hvis ikke man lige sidder i sommerhuset og har gang i pejsen og et spil UNO med ungerne. Men måske ikke på 4. uge...

Jeg startede for mig selv da vandet så godt ud. Måske en ørred eller 2 også syntes det? Ikke den første time, så jeg kørte til Henrik der havde haft en følger på sandet - men det var måske en brakvands Lada. Vi kastede os gennem et par timer på denne plads og yderligere en, men der var ingen fisk der ville lege med os denne dag.

onsdag den 21. juni 2017

2017.06.21 Solhverv

Jeg skal lige slå slaget for sommertiden endnu engang. Dig der sidder i sofaen og trykker... indrøm det nu bare. Det er sgu da dejligt at det er så lyst, så længe ikke? Hvad kan du bruge en solopgang klokken 3 i morgen til? Da sover du jo og du sidder derfor mindre tid ude om aftenen, fordi mørket kommer tidligere. Den eneste fordel med det, er færre myggestik - men det er altså ikke noget særligt godt argument, så overgiv dig; Sommertid året rundt, tak.

De seneste år, har jeg været aktiv på kysten her omkring midsommer. Det har givet fine ørreder og fede oplevelser. I år har det af en eller anden årsag ikke været sådan. Vejret har selvfølgelig spillet ind, men jeg plejer altid at nå en kyst-sommerbombe-ørred.

Og så blev det lige midsommer og jeg havde ikke været ude og fiske indså jeg.

Vinden gik i NV igen. Egentlig skulle jeg til Sydkysten, men valgte selskab med Henrik på hans side. Så kunne vi også drive lidt tid af sammen. Også på hans terrasse med de åbne vidder mod sydøst siden af Skåne. Det var en god aften og vandet var ikke engang koldt. 16 grader og fuldstændigt tomt for fisk. Det vil sige... jeg havde en fisk efter, som virkede lidt sløv. Men da Henrik 5 minutter efter tog en brakvands Lada - så kunne jeg godt lægge 2 og 2 sammen. Det var næppe en glad ørred, jeg havde set.

Vi kastede os ind i skumringen og den lyse aften, men uden følge skab af fisk, nattergale eller andre former for liv. Faktisk en på alle måder, særdeles stille aften.

Indtil Henrik i tusmørket på den nye plads, fangede et horn. Stilheden til trods, var det en kanon flot aften og da jeg susede ad elg, rådyr, vildsvin og kronhjorte kystvejen tilbage til Trellehula, tænkte jeg at det nu var meget godt med en tur ud i det fri - men også at det ligegodt var satans som den hugkalender spøger i mit hoved. Det var nemlig en hvid dag!

onsdag den 14. juni 2017

2017.06.14 Dagen da vinden endelig slappede af!

Hvis ikke det blæser fra syd, så stormer der fra vest og uanset, så er vandet grumset og fyldt med det her lange "slik" som de kalder det her i Skåne. Suuuuk... jeg vil ud. Det er jo dags for sommerfiskeri? Og så slappede vinden endelig af - den vendte endda til et, for årstiden, fornuftigt hjørne og jeg stod og drømte om at tage ud allerede ved lidt over eftermiddags-kaffe-tid... hvilket dog hurtigt blev skrinlagt, da solen kom frem og dagen blev varm. Jeg var ikke holdt til klokken 22 i den varme, medmindre der var fisk inde hele tiden.

Og det satsede jeg på at de ikke var, hvorfor jeg først dampede ud efter aftensmaden. Der var slik og grums på de første pladser, mange meter ud. Vandet var også uklart og jeg befandt mig pludselig mere øst på end beregnet. Utroligt som jeg altid ender med at køre så langt. Men det glemte jeg alt om, da jeg så revet jeg har besøgt oftere og oftere den sidste tid. Om det er farven på vandet, de store sandområder eller om det er revet, som ikke så mange betræder - men alle kender til - ved jeg ikke... men det lokker vildt i mig, trods masser af småfisk.

Da jeg stod derude, tænkte jeg at jeg måske var den dumme. Jeg fisker hvor de små er med tanken om at "en dag kommer den store forbi". Men på revet har jeg ikke hørt om store fisk i mange år, så da jeg havde fanget 2 små, haft en lille følger og haft yderligere nogle forsigtige hug, brød jeg op og kørte til pladsen hvor der er lidt flere store... og lidt flere fiskere. Måske det var sammenhængen?

Flere fiskere = flere fisk? Stupid... :-)

Pladsen var optaget, så jeg kørte til den næste storfanger plads, for at i første kast, have en tromletyk havørred efter. Den var omkring målet, men gående over sandet, så jeg tydeligt kroppen - god fulton fisk! Det var så også det eneste jeg siden så eller mærkede på den plads, hvorfor jeg bestemte mig for at besøge den anden storfanger plads. Men ak... jeg skulle måske være blevet på den første plads, for der skete absolut intet mere - MEN... hvad gør det, når man har sommer på kysten? Så pragtfuld en aften med en lun brise fra land, koldt kystvand, smuk solnedgang og bare være ude og dufte til havet, tangen, blomsterne og alt det andet...

torsdag den 1. juni 2017

2017.06.01 En lille sviptur med kameraet

Åh jo... jeg holder skam stadig øje! Den der hugkalender er ikke lavet for sjov og jeg skal ikke stå der og være til grin, hvis nu fiskene ikke gad lege alligevel. Så da jeg så det var en rød dag og jeg alligevel skulle et smut forbi havet, for at prøve lidt nye ting med nyt kamera, så kunne jeg ligeså godt tage stangen med!

Nu gør et nyt kamera jo ikke alverden - det er brugeren bag, der tæller, så forvent ikke noget. Men min hverdag er blevet lettere på kysten og på vejen, med et noget mindre kamera, end det gamle! I øvrigt har jeg dermed det gamle til salg: Sony A65, hvis det har interesse. Du har får det kanon billigt - helt serøst! Med en 11-16 mm F2,8 optik til!

Nu... fiskeriet... det skulle jo have været "nu til billederne", men vandet så faktisk utroligt indbydende ud, så jeg strøg ud på den første plads jeg kom til! Nøøøøj... det var 13 grader i vandet og med let svæv. Solen på og vinden temmelig frisk fra siden - og så havde jeg et horn efter. MEN... det var kun dagens første horn ud af i alt 3 jeg så der, så allerede dér var fisketuren reddet! Fedest. Hornene er næsten "væk" igen og det seriøse fiskeri kan igen genoptages.

Så fik jeg sørme en havørred! En model meget lille, men en ørred er en ørred!

Den korte historie dernæst: Jeg fiskede ivrigt - men forgæves - efter flere og byttede siden plads til en guddommeligt mere indbydende end den forrige, men mit fiskeri var forgæves i havørred fangst henseende. De kommer nok næste gang - og lidt senere på dagen, end lige efter middag....