tirsdag den 23. august 2016

2016.08.23 En af de dage dér...

På vejen hjem fra job bemærkede jeg at flagene blafrede næsten samme vej som jeg kørte. Sydpå. Det betyder fralandsvind eller i hvert fald, vind der ikke står ind på kysten. Nu er der jo tydeligvis ingen regler overhovedet, for fiskeriet i år, da sydlige vinde og varmt vejr i weekenden gav en fiske kollega 20 havørreder. Altså midt på dagen... i august... ik´...

Og så har vi ham Javier, der nogle gange i træk har kranet flere store og mange fisk. Så det er vel bare om at fiske, når man nu kan og lægge alle andre forbehold til side.

Idag forsvandt forbeholdet: Jeg skulle slibe vægge og lofter i soveværelset og kigge på nyt gulv.

Og da det forbehold af en eller anden årsag pludselig var væk, stod jeg i stedet på kysten og havde lige afsluttet en samtale med Ajes der sad i en bil nord for Sundsvall, på vej til Norge på havfiske eventyr. En bil jeg skulle have siddet i men fravalgte, fordi antallet feriedage ikke helt stemmer overens med antallet ønskede fiske(ferie)dage. Sådan bliver det vist aldrig.

Vandet var let grumset og jeg mærkede intet den første halve time. Jeg var ved at synke ned i det sure hul, der opstår når fiskene ikke vil som jeg vil. Men da kastene var lange, skulle vifteformen fuldendes, inden jeg byttede til pladsen jeg netop havde passeret den halve time inden. Pladsen med det klare vand. Og midt i tankerne om den anden plads, huggede det pludselig let i wobleren. En hvirvel i vandet bag og siden ikke mere. Hornfisk, var den første tanke. Men kastet derpå blev lagt samme sted og så skete det, jeg også elsker havørredfiskeriet for. 3 havørreder på 4 kast. Alle i 2 kilos størrelsen. Det er fiskemagi på den fede måde.

Men lige så hurtigt som fiskene kom, forsvandt de igen. Eller huggene gjorde. For der var stadig fisk på plads, som vendte foran mig i store hvirvler og med store trykbølger i overfladen. Jeg havde det behageligt godt. Sensommerfiskeri når det er bedst. Men følgerne, som nu kun forblev følgere, var lidt underlige i forhold til de 3 jeg fik så hurtigt efter hinanden. Uanset spinstop og alt muligt, så ville de pludselig ikke mere. Havde det været forår, var jeg blevet gal til sidst, men her i de fugtigere og knap så lange skyggers land, gjorde det ikke det store. Selvfølgelig vil jeg uden tvivl helst fange dem, men da jeg havde landet 3, var det mere god underholdning at have så meget selskab. Indtil...

... den store huggede. Så var det alligevel lidt sjovere med fisk på og ikke kun efter. Hugget faldt i en stor følger bølge da jeg overvejede at vende snuden hjem. Det faldt måske 3 meter ude og fisken tumlede først rundt. Men så skete der noget, som du måske vil opfatte som en god fiskehistorie, men som ikke desto mindre er sandt. Den tog et udløb så hidsigt og langt at jeg brændte mig på fingeren, som jeg altid står med på spolen så jeg kan justere efter fiskens gøren og laden. Jeg har sjældent oplevet noget lignende. Du vil måske stille spørgsmål ved bremsens indstilling og nej, den står ikke i "killer mode" men så fisken selvfølgelig kan trække line af hjulet hvis netop den hugger tæt på land. Alt for ofte er det sket at de hopper som sindssyge og siden ryger af, hvor en hurtig manøvre til at løsne bremsen efter hugget, har hjulpet mig. Men så løs stod den heller ikke og fisken fortsatte en kastelængde ud, inden den tog en pause, gik på langs af kysten og så strøg den afsted igen. Jeg havde ikke fået line på hjulet endnu og hold kæft hvor det bare fedt.

Fisken stoppede og jeg havde fået telefonen op fra "halskæden" - det her skulle filmes og som Kasper siden sagde; Ret cool handling og jo, det var det vel egentlig nok, men samtidigt... eftersårsfisk. Var det sket i april, så havde jeg ikke været cool nok. Nu var det bare at nyde, mens jeg håbede at kunne filme lidt galskab.
Galskaben kunne givetvis ikke vare ved, men et par solide udløb og tovtrækkeri fik jeg med, men jeg vandt nu line på fisken og kunne til sidst se den første gang på nært hold og under roligere forhold. Den var pæn og rigtigt bred over ryggen. Krogen sad lidt yderligt, men nu havde jeg den på film og så pyt være med resten, men jeg fik på god gammeldags fight manér - du ved lidt frem og tilbage og taunus og kage, til sidst lagt fisken på siden ind mod stenene og kunne derfra håndtaile den i land.

Stilheden tog til. Jeg tog en pause, siddende ved siden af fisken og sad længe og stirrede på den og havet. Gik ud og tog et par kast til, men det blev ikke helt det samme. Den fugtige sensommer aften blev mørkere og jeg bestemte mig for at slutte dagen. Så blev det alligevel en 4+ i år. Udmærket!

tirsdag den 16. august 2016

2016.08.16 Duftevand og stinkende rygter

Jeg er langt fra en gammel ræv eller en såkaldt "mink" på kysten, som det så populært hedder herovre. Men jeg har efterhånden noget erfaring og der er næppe mange der kan frasige sig, hvis det nogensinde skulle være betvivlet, at havørredfiskerens succes helt afhænger af tilstedeværelsen på kysten. Sådan lidt henad den gamle frase "at så længe blinker´n er i vandet..." og den slags.

Jo mere tilstedeværelse = jo mere erfaring af dagens vand = jo flere havørreder. Det er ret enkelt og ligetil og sådan vil det altid være. Du undrer måske hvad jeg mener med "dagens vand" og den vil jeg gerne forklare. Havørredfisker erfaringen kan du nok skyde ned, hvis jeg må have lov at kigge i det brede perspektiv. Jeg har jo erfaringen, men fik ingen fisk idag og hvorfor så ikke det, når nu andre havde fanget om morgenen? Jo, Javier som fisker hele tiden, har den erfaring om dagens vand inde i kroppen. Han ved lige nøjagtigt hvordan det ser ud på de pågældende pladser og kan vælge dem med stor sikkerhed. Det har jeg også kunne tidligere, når jeg har fisket meget. Og derfor også fanget fisk. Eller flere fisk, om du vil.

Så da jeg idag valgte en plads jeg af erfaring ved er en god efterårsplads, havde jeg intet begreb om dagens vand, men erfaringen fortalte jo at det var en god plads. Dagens vand var brunt. LANGT ud. Det var den fysiske del. At vandet kunne have holdt fisk, får jeg ikke svar på - men hvor kunne jeg så fiske? Jeg kørte videre og indså at vandstanden med over 40+ for det første gjorde det umuligt at se gennem vandet, da tidligere opskyllet tang fra kysten var drevet ud. Derudover var den nedadgående sol, ikke hjælpsom mere. Jeg måtte chance, som den erfarne kystfisker jeg er. Mit valg af plads, faldt på endnu en god efterårskending. Det var desuden tæt på Javiers fangstplads fra om morgenen og faktisk for langt for mig at have kørt nu jeg kun havde 2 timer at fiske i...

Vandet var brunt. Og så var det fuldt af store rådne tangklatter, der drev langs kysten. Faktisk i en sådan fart, at man skulle tro man stod i et større vandløb. Jeg har vist aldrig oplevet så rivende en strøm på Sydkysten før. Jeg kunne kaste lige ud og få blinket ind i en anden vinkel til højre. Ikke som i en å, men der var virkelig fart på vandet og store tunge plamager af rådden tang drev forbi, sammen med diverse andet opskyl. Og så lugtede det. Helt igennem rigtigt grimt af råddenskab. Lidt som at stå i en ko-stald, bortset fra at jeg i stalden syntes det er ok at det lugter - ikke på kysten. Og så skal jeg passe på at jeg ikke modsiger mig selv for meget her, for jeg kan faktisk godt lide lugten af rådden tang. Den stemmer på 2 ting: Sommerørreder og rav - men ikke i den sammenhæng her idag... puha... Så mens jeg stod i stinkeren og hev gammel tang af krogen, skete der intet andet end at en gråsæl svømmede forbi som en anden hval og solen gjorde aftenhimmelen smukkere og smukkere.

Ikke en fisk. Ikke et liv. Jo vent, der kom en følger som jeg aldrig så eller mærkede mere til, men alt andet liv foregik ovenvande, hvor trækfugle og måger gjorde sit til at forskønne aftenen. Nå, ja og så lige de 2 rådyr jeg skræmte på tæt hold, da jeg var på vej til bilen efter 2 timers stinkende (usselt) fiskeri.

Der er nogen der siger at nulture også er gode ture og jeg ved at de har ret, men det er skide irriterende at vide at fiskeriet har været kanon et par timer tidligere og så stå med den uforløste følelse og kaste ud et stort tomt intet.

Forbandede rygter. Forbandede erfaring. Ud og fisk noget mere! Så kommer de igen :-)

søndag den 7. august 2016

2016-08-07 Klassikerne slog til mod de moderne

Javier og Henrik havde igen opgraderet noget endegrej, fordi der var kommet nye farver - jeg mente ikke at fiskene kunne se forskel på tidligere års mode og dette års og måtte derfor erklære dem som "prylböger" som det så fint hedder her i landet. Men testes skulle det og vi aftalte derfor en tur på vandet nu der alligevel var lidt fiskerapporter fra flere og flere steder. Det med rygterne igen, du ved...

Vi mødtes lidt over middag og søsatte hhv. båd og kajakker. Henrik var i dagens anledning tvunget i båden, da hans søn meldte afbud i sidste øjeblik, netop som han havde klargjort det hele. Men det gik også forrygende, for så kunne Javier og jeg trækkes hvis vi blev for trætte i kroppen senere på dagen. Men vigtigst af alt, Henrik kunne have grillen med og så var det om at få fisket i den smukke sommerdag. Eller sommerdag er måske at tage i, for den varmehungrende, men hos mig var det rigeligt fint vejr med 20 grader og en lidt for hård vind. Men vi var på Österlen og derfor en smule i læ, hvilket kun bidrog med kastevinde - irriterende sådanne viste det sig senere, men det var først da vinden tog i.

2 hug til os hver og ellers stille under vandet. Det var sølle med fangstrapporter fra denne side af kysten i forhold til Sydkysten, men det kunne da ikke være rigtigt at fiskene bare var væk? Vi fiskede ganske længe, før der endelig skete noget og jeg "pludselig" havde fisk på. Det var som et hug, men et tungt et af slagsen og fisken gik straks i overfladen, for siden af bare gå tungt. Men det var så kun i starten. Den tog et langt udløb, siden et langs kajakken og så dykkede den og jeg havde årets klart bedste fight med en havørred der senere viste at være mindre end fighten bød op til. Efter en masse tovtrækkeri, kunne jeg lande fisken og tillod mig at tage den med hjem, da der var nogen der havde ønsket sig en ørred til de første kartofler - som jeg så ikke formåede at fange, da de kom... altså kartoflerne. Eller det vil sige - jeg fangede ikke havørreden, fordi jeg ikke fiskede, da årets første kartofler kom. Er du med? :-)

Tak til Javier Jimenez
Javier og Henrik kom til - Henrik havde prøvet at dørge lidt og havde lykkedes med 2 styks på den metode. Sporadiske fisk, sådan lidt rundt omkring. Ingen logiske steder at finde dem, hvilket fik os på en masse ture og en del motion - en del motion, der gjorde grillmaden så meget bedre da vi bestemte os for en pause senere.

Vi lagde os på vandet igen, samtidigt som vinden pludselig tog mere til. Ikke at den piskede, men den var så pas stærk, at det ikke gik at holde kajakken stille nogle steder. Fordel når man vil fiske over et område - irriterende når vinden blæser en langt ud på dybt vand, hvor fiskene også findes, men det hele er så meget mere uoverskueligt.

Tak igen Javier Jimenez :-)
Jeg lagde mig ind i et hjørne for at få lidt fred for den værste vind og fik hug lige med det samme. Javier sad tæt på og troede at jeg havde bundbid - fisken var helt stille et par sekunder, præcis som den første. Og så... tog fanden ved den, endnu værre end den første og jeg havde en drømmefight af olympiske dimensioner. Helt igennem fantastisk fed fight med rigtigt lange og dybe udløb og stor var overraskelsen, da jeg endelig fik fisken til båden og så at den var mindre end den første - helt utroligt som den havde kæmpet.

Vi sluttede dagen af da lyset begyndte at blegne. Der skulle også vaskes kajak og alt det andet, når man kom hjem og det er nu lettest i dagslys. Bestemt en god fiskedag, med 8 havørreder og 1 mistet på 3 mand. Og så var der vist nogen der tog en hornfisk...mens jeg måtte fremhæve at havørreder ikke var moderne og stadig elsker de gamle farver!

mandag den 18. juli 2016

2016.07.18 Der var sørme en fisk til Anders!

Vinden var fin. Vejret lige lunt nok. Juli forresten... måske ikke så lunt alligevel. Hvordan er det nu med fiskeriet? Nå, men lysten var der. Så pyt med det andet.

I fjor var jeg på denne tid, en tur hos Henrik og fiske. Vi havde en dag lidt ud over det sædvanlige. Først havde Henrik været ude og kranet fisk hjem. Jeg var der dagen efter - på rygterne - og fiskeriet var helt formidabelt. Det er muligt i juli, hvor underligt det end føles. Men det er måske bare mange års manglende erfaring på området, der gør at man syntes det er mærkeligt. Fiskene har nok altid været der og har man lyst skal man tage ud - så lærer man... måske... og fanger en fisk... måske...

Så jeg tog ud, selvom jeg syntes det var lidt underligt, lysten til trods. Ikke uventet havde vandstanden skyllet det kystnære tang i havet igen. Udover lugten, var havet brunt på den første plads. Det lokkede at køre hjem og ordne have, men jeg kørte videre. Fandt vand man kunne se igennem og gik i bølgen ikke helt så blå, men fin nok...
Ole og Jan Svendsen i regnen

Første kast: Stød i wobleren og 3 tydelige hvirvler bag.
Andet kast: Hug helt ude og ellers intet.
Tredje kast: Ingenting
Fjerde kast: Ingenting...

Så gik der nogle kast med det. Fandens! Sådan en klokken syv havørred havde ellers været fin at starte med. Så kom Javier. Lige som han skulle i vandet, huggede det endelig rigtigt. En flot tyk sommerfisk på målet kom til afkrogning. Den var mere i luften end vandet og gav så rigeligt valuta for pengene! Men den kæmpede også så bravt, at den i minutterne efter afkrogningen stod på bunden og sundede sig, trods de 15 grader i vandet. Det er ikke første gang jeg har oplevet det på denne årstid. Hvorfor er fiskene mere "trætte" efter en fight nu? Er det temperaturen eller ilt indholdet, der gør at de har brug for at puste ud?

Javier og jeg syntes vi havde en af de aftener, hvor der burde komme mange fisk i hugget. Det var vi ikke så overraskende, ene om. Givetvis fangede Javier 2 på hinanden, flotte målsfisk - men der var mange kast med hug, følgere og pillerier der ikke gav hvad de skulle. Og så hoppede fiskene også, sådan lige for at vise sig.

Jeg sluttede dagen med en uhørt sløv fisk, der huggede helt ude og mere eller mindre lod sig hjule ind til afkrogning. Troede det var en rimte. Siden begyndte det at regne og mørket sænkede sig allerede inden kl. 22. Jeg længedes pludselig ikke til efteråret alligevel.

tirsdag den 5. juli 2016

2016.07.05 Fiskeåret der ikke rigtigt ville sig

Ak ja... jeg har vist ikke heldet med mig i fiskeveje, når jeg endelig har tid og mulighed for at komme ud. Lidt rygter om at fiskeriet endelig var kommet igang, ovenpå den pragtfulde sommerstart set med sommerøjne, havde for længe låst fiskeriet og varmet vandet. Der var taget enkelte fisk her og der, men jeg renoverer stadig og gør det længe endnu, så jeg må køre lidt på rygterne. Fanden tage dem!

Jeg stod igen i gangen derhjemme og klædte mig af. Lugtede af sur gammel tang og havde ingen fisk fået. Det føltes lidt tomt. Ikke at have en nultur, men igen at have en nultur, der også var endt med en vandring gennem 30 meter råddenskab og piskende regn i nakken. Det var tangen der var sur - ikke mig, forståes!

De gamle rygter havde fortalt at der var kommet fisk op som sagt. Vinden var vendt til et for forårets venlige hjørne. Vandet var stadig varmt, men der var fisk. Jeg kunne ikke. Jeg skulle lege bygger, far og familiemedlem på slæb. Det har også sin tid. Nu var det havørred tid, et par dage for sent.

Vandet var ikke specielt koldt, men køligere, hvis det siger dig noget? Til gengæld kunne jeg beriges med masser af det der grønne tang der klistrer fast i alt og da jeg havde stået med det i en halv time, gav jeg op og tænkte at det bliver en svær aften. Jeg var allerede kommet for sent afsted, fordi jeg havde fået uventet besøg fra en blærerøv der ville vise sine nye waders og så var regnvejret skyld i en masse langsom trafik. Siden skulle jeg lige tale med Kasper som jeg uventet mødte - 2 uventede på en dag! Cool - så jeg var kommet afsted lidt for sent og valgte endda en plads langt fra hjemmet. De fandens rygter!

Bilen kørte i det tiltagende mørke vest på igen. Mørket skyldtes bygeskyer. Bygen strejfede mig først, siden kom den for fuld kraft. Da var klokken 22:30, vandet grumset og fiskene forsvundet i følge ham der stod der før mig. Han havde fået en lille og mistet en stor.

Ak ja... fiskeåret vil sig ikke rigtigt for mig. Jeg rammer ikke rigtigt plet - mest fordi jeg kører ud på rygter og ikke når jeg syntes. Hvor jeg nu syntes det skal være.

Der er vist ingen større rygter igang i aften. Det er enten Wales vs Portugal, eller havørred vs Anders.