onsdag den 21. juni 2017

2017.06.21 Solhverv

Jeg skal lige slå slaget for sommertiden endnu engang. Dig der sidder i sofaen og trykker... indrøm det nu bare. Det er sgu da dejligt at det er så lyst, så længe ikke? Hvad kan du bruge en solopgang klokken 3 i morgen til? Da sover du jo og du sidder derfor mindre tid ude om aftenen, fordi mørket kommer tidligere. Den eneste fordel med det, er færre myggestik - men det er altså ikke noget særligt godt argument, så overgiv dig; Sommertid året rundt, tak.

De seneste år, har jeg været aktiv på kysten her omkring midsommer. Det har givet fine ørreder og fede oplevelser. I år har det af en eller anden årsag ikke været sådan. Vejret har selvfølgelig spillet ind, men jeg plejer altid at nå en kyst-sommerbombe-ørred.

Og så blev det lige midsommer og jeg havde ikke været ude og fiske indså jeg.

Vinden gik i NV igen. Egentlig skulle jeg til Sydkysten, men valgte selskab med Henrik på hans side. Så kunne vi også drive lidt tid af sammen. Også på hans terrasse med de åbne vidder mod sydøst siden af Skåne. Det var en god aften og vandet var ikke engang koldt. 16 grader og fuldstændigt tomt for fisk. Det vil sige... jeg havde en fisk efter, som virkede lidt sløv. Men da Henrik 5 minutter efter tog en brakvands Lada - så kunne jeg godt lægge 2 og 2 sammen. Det var næppe en glad ørred, jeg havde set.

Vi kastede os ind i skumringen og den lyse aften, men uden følge skab af fisk, nattergale eller andre former for liv. Faktisk en på alle måder, særdeles stille aften.

Indtil Henrik i tusmørket på den nye plads, fangede et horn. Stilheden til trods, var det en kanon flot aften og da jeg susede ad elg, rådyr, vildsvin og kronhjorte kystvejen tilbage til Trellehula, tænkte jeg at det nu var meget godt med en tur ud i det fri - men også at det ligegodt var satans som den hugkalender spøger i mit hoved. Det var nemlig en hvid dag!

onsdag den 14. juni 2017

2017.06.14 Dagen da vinden endelig slappede af!

Hvis ikke det blæser fra syd, så stormer der fra vest og uanset, så er vandet grumset og fyldt med det her lange "slik" som de kalder det her i Skåne. Suuuuk... jeg vil ud. Det er jo dags for sommerfiskeri? Og så slappede vinden endelig af - den vendte endda til et, for årstiden, fornuftigt hjørne og jeg stod og drømte om at tage ud allerede ved lidt over eftermiddags-kaffe-tid... hvilket dog hurtigt blev skrinlagt, da solen kom frem og dagen blev varm. Jeg var ikke holdt til klokken 22 i den varme, medmindre der var fisk inde hele tiden.

Og det satsede jeg på at de ikke var, hvorfor jeg først dampede ud efter aftensmaden. Der var slik og grums på de første pladser, mange meter ud. Vandet var også uklart og jeg befandt mig pludselig mere øst på end beregnet. Utroligt som jeg altid ender med at køre så langt. Men det glemte jeg alt om, da jeg så revet jeg har besøgt oftere og oftere den sidste tid. Om det er farven på vandet, de store sandområder eller om det er revet, som ikke så mange betræder - men alle kender til - ved jeg ikke... men det lokker vildt i mig, trods masser af småfisk.

Da jeg stod derude, tænkte jeg at jeg måske var den dumme. Jeg fisker hvor de små er med tanken om at "en dag kommer den store forbi". Men på revet har jeg ikke hørt om store fisk i mange år, så da jeg havde fanget 2 små, haft en lille følger og haft yderligere nogle forsigtige hug, brød jeg op og kørte til pladsen hvor der er lidt flere store... og lidt flere fiskere. Måske det var sammenhængen?

Flere fiskere = flere fisk? Stupid... :-)

Pladsen var optaget, så jeg kørte til den næste storfanger plads, for at i første kast, have en tromletyk havørred efter. Den var omkring målet, men gående over sandet, så jeg tydeligt kroppen - god fulton fisk! Det var så også det eneste jeg siden så eller mærkede på den plads, hvorfor jeg bestemte mig for at besøge den anden storfanger plads. Men ak... jeg skulle måske være blevet på den første plads, for der skete absolut intet mere - MEN... hvad gør det, når man har sommer på kysten? Så pragtfuld en aften med en lun brise fra land, koldt kystvand, smuk solnedgang og bare være ude og dufte til havet, tangen, blomsterne og alt det andet...

torsdag den 1. juni 2017

2017.06.01 En lille sviptur med kameraet

Åh jo... jeg holder skam stadig øje! Den der hugkalender er ikke lavet for sjov og jeg skal ikke stå der og være til grin, hvis nu fiskene ikke gad lege alligevel. Så da jeg så det var en rød dag og jeg alligevel skulle et smut forbi havet, for at prøve lidt nye ting med nyt kamera, så kunne jeg ligeså godt tage stangen med!

Nu gør et nyt kamera jo ikke alverden - det er brugeren bag, der tæller, så forvent ikke noget. Men min hverdag er blevet lettere på kysten og på vejen, med et noget mindre kamera, end det gamle! I øvrigt har jeg dermed det gamle til salg: Sony A65, hvis det har interesse. Du har får det kanon billigt - helt serøst! Med en 11-16 mm F2,8 optik til!

Nu... fiskeriet... det skulle jo have været "nu til billederne", men vandet så faktisk utroligt indbydende ud, så jeg strøg ud på den første plads jeg kom til! Nøøøøj... det var 13 grader i vandet og med let svæv. Solen på og vinden temmelig frisk fra siden - og så havde jeg et horn efter. MEN... det var kun dagens første horn ud af i alt 3 jeg så der, så allerede dér var fisketuren reddet! Fedest. Hornene er næsten "væk" igen og det seriøse fiskeri kan igen genoptages.

Så fik jeg sørme en havørred! En model meget lille, men en ørred er en ørred!

Den korte historie dernæst: Jeg fiskede ivrigt - men forgæves - efter flere og byttede siden plads til en guddommeligt mere indbydende end den forrige, men mit fiskeri var forgæves i havørred fangst henseende. De kommer nok næste gang - og lidt senere på dagen, end lige efter middag....

tirsdag den 23. maj 2017

2017.05.23 På vandet, efter den store

Lysten rev og flåede i mig. Jeg ville ud igen. Kunne ikke acceptere at hornfiskene skulle styre hverdagen på kysten, men kunne samtidigt se at den værste forurening også kun var på de lokale pladser. Muligheden forelå nemlig at enten afsøge sandstykket en hel dag eller tager kajakken. Sandet havde kastet 1 hel fisk af sig pr. gang de sidste 2 ture. Ingen horn. Men det var kedeligt at stå der hele dagen. Kajakken derimod...

Så med den grønne vandraket på taget, susede jeg på nye eventyr igen - i jagten på den store fede blankfisk. "Den er jo derude", hviskede stemmen i mit hoved. De blanke er som tykkest og sultne nu og dér hvor du skal hen, findes de året rundt... specielt i SV vinden...

Den lokkende stemme, havde nær fået mig til at glemme fiskestangen der hang i stangholderen. Det kunne fandme lige passe at jeg kørte halvanden time hjemmefra, for at opdage at jeg havde glemt stangen.
Suget i maven, om "hvor hulen lagde jeg sædet" kom i stedet frem, da jeg ved ankomst pakkede ud - heldigvis lå det i kajakkens stuverum. Pyhaaa!

I indløbet på den lille naturhavn, væltede det rundt med dansemyg. Længst ude skræmmer jeg 4 store rimter, der pisker overfladen til skum. Tanken ville gerne at det var moderen af alle havørreder der stod og ventede på mig, men rimterne er let genkendelige og gled til siden, da vi kommer ud i åbent vand.

Nøøøøj hvor ser det godt ud! Havet er blåt og vinden perfekt. Meget lys, men dybet sluger det meste og havørreden venter kun på at jeg serverer min OLR i fjæset på den! Jeg afsøger det store område effektivt hele vejen ud til hjørnet og tilbage igen, på det dybere vand. 2 horn lader wobleren glide i næbbet, ellers er der næsten ingen kontakt til dem og alene dét er en herlighed! Efter en lang affiskning, er det pause tid og jeg indtager min efterhånden ensformige fiskefrokost i form af gullasch suppe med 3 æg. Men den smager fantastisk, så hvorfor ændre kosten :-)

Til gengæld skulle jeg ændre tøjvalget. Drivende våd af sved, var det rart med en pause og få en trøje af. Sikkerheden kommer ikke på kompromis, men jeg kunne godt have slækket på tøjet under, på denne varme dag. Jeg kiggede i kalenderen da jeg kom hjem, for der var noget der kunne genkendes og minsandten om jeg ikke for præcis 2 år siden havde en lignende tur heroppe. Også den gang uden sølvbomber, i fantastisk vejr, med lækker vandtemperatur og næsten ingen horn. Faktisk en total gentagelse.

Og dog... da jeg afsøger området igen, får jeg en lille blank på knap 40 cm. Fiske feberen stiger til enorme højder, men i min iver kroger jeg kun en hornfisk mere og sådan ender dagen, efter knap 8 timer på vandet. Ingen sølvbomber denne gang heller - men som jeg også skrev for 2 år siden; Så er den der nok næste gang... (SOM OM... ha ha ha)

onsdag den 17. maj 2017

2017.05.17 De tynde... og kun de tynde...

Som jeg skrev i går... om den store derude... det er vist bare noget jeg bilder mig ind. Dagen var lagt til den helt store jagt. Der var konstateret forurening flere steder i går og jeg søgte mig derfor mod pladser, hvor der traditionelt ikke er så mange horn. En udmærket taktik, bortset fra den manglende tilstedeværelse fra 6 kilos fisken.

Jeg startede i syd, med en vind fra syd. Fantastisk fiskevejr. Helt igennem umådeligt flot og tiltalende. Med 10 grader i vandet og allerede 18 for oven, var det samtidigt en fornøjelse lidt ud over det vanlige. Der var horn på plads, men med tanke på alle de kast jeg tog, var det en succes at kun 2 formåede at finde vej til krogen. Jeg ventede på at den store tordnede på - men alt jeg så til fisk på denne drøm af en fiskeplads, var en større havørred der gled forbi mig på sandet, mens jeg stod og målte temperaturen. Snak om lang næse!

Jeg kørte til Henriks plads. Det er længe siden jeg har set så mange horn. Totalt forurenet.
Så kørte jeg til Henriks anden plads. Her var også horn. Men de fulgte kun lige efter. Der var til gengæld ingen fisk heller.
Så... jeg kørte til.... Henriks tredje plads. Fiskede igennem i over 4 timer uden pause og havde til sidst en lille følger. Fik et par kast senere en undermåler, der i hugget rev min skulder af led i hugget. Så fiskene ville det åbenbart gerne - hvis de var der? De måtte være andre steder, tænkte jeg og overvejede hjemturen, da jeg stod længst i øst.

Sæsonen for heldagsture er slut i denne omgang. Kysten er blevet stærkt forurenet af alle pestilensers moder. Nu må jeg satse på aftenture, for vandet er altså kun 10-11 grader.

Nå jo... sluttede dagen af med at fiske med Henrik. Vi kastede os ind i solnedgangen, uden så meget som skyggen af en havørred.