tirsdag den 18. april 2017

2017.04.18 Sne, frost og ørreder

Allerede inden jeg tog afsted, havde de første snebyger passeret hjemmet i Trelleborg. Det er sket før og vil ske i april igen. Meeeen... det er bestemt ikke med sne i sigte at jeg kalder april for forår. Dét og så frostvejr. Der er kommet mere sne nu, end der kom i december og vi har nu haft 5 dage i streg med frostvejr. Jeg, der havde taget hortensiaerne ud og plantet nyt og gjort ved - og som kun ventede på at se gentagelsen af tobisernes skræmte flugt i vandet, fra forleden. Men med frost og stadig koldt vand, kunne jeg vist spejde langt efter det igen.

Og de mærkelige fisk fortsatte deres stræben efter at gøre mig endnu mere vanvittig. Vi har alle haft den her følelse af at "nu... NU ved jeg hvad der skal til" for så at dagen efter eller et par dage efter, at blive slået tilbage til start, fordi alt man troede man vidste, bare ikke gælder alligevel. Sådan har hele mit år som bekendt været og i dag var heller ikke en undtagelse, på nær på ét punkt. Jeg fangede hele 4 styks i dag! Uha da...

Udgangspunktet blev gårddagens fangstplads. Der havde jo været gang i noget i vandet og hvorfor ikke starte der - så kunne jeg altid trække mig tilbage til andre pladser, hvis der var behov for det senere. Det blev der, for efter 5 timers hårdt arbejde, var alt jeg havde opnået en tyk målsfisk og en følger, samt lidt stød til wobleren. Næsten ingen terner og derudover ikke noget tegn på liv. Utroligt stille, eller... som det plejer.

Måske jeg skulle have byttet plads tidligere tænkte jeg, da jeg fandt favorit revet ledigt på vejen hjemover. Fisken huggede nemlig prompte da jeg kom ned til sandstykket. Eller hug var så meget sagt, men der var da liv for enden af linen og til afkrogning kom en sølvblank tynd havørred over målet, med en stor skade på bagkroppen. Den var helt hvid på bugen, men var nok en nedgænger i snydepels. Ud og hent din sølvblanke og fede tip-tip-tip oldemor, bad jeg om...

Men bønnen blev ikke hørt i det tiltagende mørke, mens frosten gjorde sit indtog. Specielt i mine fingre, der var højrøde efter en dag i solen og nu frosten. Til gengæld fik jeg 2 mindre blankfisk der begge huggede prompte da mørket faldt på og med rystende hænder fik jeg afkroget den sidste og tænkte at nok var nok og drog hjemover.

mandag den 17. april 2017

2017.04.17 Påske østen - på kysten

Hvis ikke det pisker fra den ene side, så skal jeg love for at det gør det fra den anden side. Det er altid godt med lidt røren om, men midt i sæsonen, hvor fiskeriet plejer at toppe og man både har tid og dagslys til fiskeriet, er det ærgerligt at blæse inde. Jeg har således ikke haft kajakken i vandet en eneste gang i påsken og det var mere eller mindre meningen netop denne påske.

Vinden gik fra den stride pestenvind over i øst og var ligeså strid. Nu også med kulde. Men Henrik ringede og sagde at han havde fundet en fin plads med lidt læ og jeg var ikke svær at overtale. Det havde blæst hele påsken og jeg var fortsat i det samme spor, som inden... ombygning og ingen fejl på det, men det er også lidt træls, når fiskeriet trækker mest, inden de lange sataner invaderer kysten.

Vel fremme var det bare at konstatere at vinden vist ikke helt var i læ og at den samtidigt var øget betragteligt. Således stod vi i strid sideøsten og kastede ud over vand med drivende tang og rivende strøm, men windchill faktoren så sit til at holde temperaturen nede under frysepunktet. Hele 3 graders varme - og så 12 M/S fra øst... brrrrr...
Vores forehavende holdt i 1 time, så måtte jeg indse at min køretur gennem "konstrunda" helvedet var forgæves. 30 km/t og "se nu der Jönsson" kunne igen samles på min vej hjemover, indtil jeg kom på at jeg kunne stå i læ dernede du ved nok. Det kunne få de værste campingturister og fremkommeligheds besværende folk af vejen, mens jeg fiskede mig ind i den sene eftermiddag og tidlige aften. HVIS altså vandet var fiskbart...

Og fra afstand, så det sådan ud. Men intet kunne bekræftes før jeg stod i det og faktisk ikke kunne se mine støvler på under knædybt vand. Hmm... men jeg var ikke gået hertil for at vende om med det samme - Det rakte kondien heller ikke til og som sagt savnede jeg ikke de langsommelige ruter hjem. Fiskes skulle der og så var det jeg opdagede at der i dén grad blev fisket rigeligt på pladsen i forvejen. Jeg var alene, som lystfisker, men ternerne... de gik helt amok ude foran mig, til venstre og til højre og overalt. Store flokke af terner der dykkede og skreg og fiskede den ene tobis op efter den anden.

Min dag endte endnu en gang i drømmenes verden. Hverandet øjeblik og kast, havde jeg det ene megahug eller den rasende store havørred på efter den anden... men det var kun i drømmenes verden. Tobiserne blev muligvis jagtet op af noget, men havørred som ville have wobler var der ikke mange af på pladsen, for jeg lykkedes kun at kroge en og havde en mindre følger med inde. Det burde - som mange gange før - havde givet den ene bamse efter den anden, men ok... jeg har lært det nu. Tror jeg.
Dagen blev dog alligevel kronet af at FCK slog de klamme gule fra vestegnen. Sådan nogle dage er altid gode - selv når temperaturen falder til 2 grader og vinden stadig ikke slapper af...

mandag den 10. april 2017

2017.04.10 Listerlandet i strid pestenvind

David og jeg havde for længe siden aftalt en tur til barske og smukke Listerlandet i påsken. Det farlige med planlægning er den glæde man opbygger, frem til turen, for ved afgang at konstatere at vejret ikke lige var med på ideen om et par idylliske dage i en lækker SV vind med 6-7 m/s og fuld sol.
Så dagen før, var vi ved at aflyse indtil David fandt den eneste vejrudsigt der faktisk lovede ønske vejret og så skulle vi alligevel lige prøve. Lystfiskere må være rigtigt optimistiske nogle gange!

Davids vejrudsigt havde ret ved afgang fra Malmö. Solen var endda fremme. Men i takt med at vi nærmede os Blekinge, holdt vimplerne mere og mere afstand ud fra de stænger de stod på. Vi endte dog på en af vores fælles favoritter i syd, da vandet så tilforladeligt ud og tog den lange vadetur ud til pladsen. Det er fedt heroppe - der er langt ud til mange pladser og orker man den slags, er belønningen at man også er alene de fleste steder. Og dét er en luksus i påskeugen. Måske var vi alene herude, fordi andre havde opdaget at vandet var fuldt af fedtemøg? Vi fiskede spidsen af og endte i modvindssiden, hvor vinden pressede fedtemøget ind til land - til gengæld var bølgerne ekstremt stride og vinden absolut ikke under 10 mere, hvorfor vi blev tvunget fra pladsen.

Vi kiggede på lidt læpladser i syd, men måtte efter kun 1 kast hver på 2 yderligere pladser, hvor linen også var fuld af tang, kapitulere og køre i læ. Det så ikke så ringe ud og allerede i første kast, fik David en fin blankfisk på der hoppede og gjorde ved - desværre røg den af på vejen ind, men så var der vel også en fisk til mig? Og ja, jeg krogede også en blank helt ind ved stangtoppen, der efter en god gang vandpjaskeri, kunne afkroges og genudsættes. Med sigtet indstillet på flere fisk, udskød vi frokostpausen lidt, men vi hverken så eller mærkede flere.

David er blevet hjemmebrygger. Med en god smag for Pale Ale syntes han at vi godt kunne dele en lille flaske nybrygget, hvis vi alligevel blev på pladsen. Den slags valg skal også tages - så vi delte en flaske udsøgt og virkelig god Pale ale, til de lokale pølser vi havde handlet oppe i Mjällby. Det sad godt i skabet.

Med fulde maver, var det over revet igen. Vinden var tiltaget fra strid pestenvind til nærmest ulidelig. Konstant susen i ørerne er ok når man er og gå langs stranden og/eller lede efter rav, men når man fisker, bliver jeg hurtigt irriteret af den lede susen. Jeg bliver træt i hovedet og desuden er det umuligt at kaste andre veje end med eller skråt med vinden. Det begrænsede derfor pladsvalget yderligere og vi var endda på en runde senere på dagen for at lige at se om vinddrejningen havde givet os lidt nye muligheder, men endte igen på revet i medvinden, der siden bare kunne fremvise et par mindre følgere til os.

Men Listerlandet er nu en gang et dejligt sted at være og jeg vil gerne snart afsted igen.

lørdag den 8. april 2017

2017.04.08 Blänkaren og sydkysten mest populære fisker

Det var tid til konkurrence og dagen til ære, havde vejrguderne beriget os med en fantastisk fin vind og muligheder for sol. Det startede også sådan, men desværre kom der et gråt låg og lagde en dæmper på gemytterne over hele dagen. At vinden siden gik fra "ahhhh" lun, til skide kold gjorde det ikke lettere at være kystfisker, men 96 mand var enige om at gøre sit til at vinde konkurrencen.

Selv dampede jeg forbi et ledigt rev nær Ystad, da flere af dem jeg havde passeret inden, alle var optaget eller ikke så lokkende. Vandet havde stadig den her mærkelige overflade, som det ikke rigtigt gik at se igennem og så stadig den her lidt blålige tone. Det er en del af al mystikken og overtroen om ørreden, at vandet også skal have den rigtige farve - men lige den her, tror jeg også på. Der er noget med farven på vandet/overfladen, som tit gør fiskene mere sky eller ikke så hugvillige.

Det er ikke dagens undskyldning, men der kom ikke mange fisk til indvejning. 5 styk i alt, hvor vi desværre måtte afvise de 3 fordi fulton var for lav. (Men det var blankfisk!) Så med 2 fisk der lige akkurat klarede kravet, kunne vi kåre en vinder og så gik snakken ellers om de underlige fisk. Jeg var nemlig ikke alene om at fiskene havde været noget underlige i det.

Mere underligt var det derfor at møde David og Andreas, da jeg hen under aften var på vej hjem. De kunne nemlig fortælle mig at de havde taget 21 havørreder med en top på 3,7 kg. Givetvis havde de fleste taget tidlig morgen og siden var de også mødt af utallige følgere, men alligevel... og der stod jeg, som netop var gået af vandet ovenpå 2 timers afslutningsfiskeri og havde haft omkring 30 følgere... sydkystens klart mest populære fisker, med så mange følgere... men det er en anden snak.

fredag den 7. april 2017

2017.04.07 Top ti som nogle desperate lystfiskere tænker og gør

Du kender det måske godt? Ham ved siden af får fisk - det gør du ikke. Det er sådan et år, som jeg tidligere har nævnt. Her følger en liste over de 10 ting der ofte sker hos mig, når man gang på gang vælger det forkerte rev eller den forkerte agn...

10: Du skifter til et andet blink og gør det lige en gang til.
9:   Du undrer hvad revkammeraten fisker med og efterligner det.
8:   Desperationen begynder og du efterligner 100% din kammerats teknik, indspinning og agnvalg.
7:   Du overvejer at prøve noget helt modsat. En kæmpe geddewobler eksempelvis.
6:   Alle teorier om vejret og hvad du plejer at gøre i denne vind og på denne årstid, nedskydes.
5:   Du gennemgår alle teorier igen og alle punkter ovenfor - har du husket det hele?
4:   Fluefiskeren får også en fisk nu. Skulle du prøve med bobleflåd og flue?
3:   Boblen er på. Nu er det fluen der er problemet og du vil liiiige se den flue revkammeraten har.
2:   Du overvejer fluefiskeri. Desperationen er nu er alvorlig og du nynner din yndlingsmelodi HØJT for at undertrykke følelserne.
1:   Du begynder at tjekke ABU´s hugkalender...

Og netop dén var jeg inde og tjekke, inden jeg tog ud... Suk... jeg havde lidt på fornemmelsen at den var hvid hele måneden og alle dage jeg var ude og det sidste var faktisk korrekt. Meget mærkelig kalender, men når fiskeriet ikke er gået mine veje, tyr man vel til alternativer? Kalenderen skulle modbevises!

Hvordan gør man det? Jeg begynder ikke at fluefiske og jeg havde nynnet de fleste melodier jeg lige kom i tanke om, den seneste var ved at sende mig på anstalt, da jeg desværre fik Emil Stabils "Du kan ikke fryse mig" på hovedet. Mage til talentløs klaphat skal man lede længe efter og jeg påmindede mig selv om at jeg ikke skulle tænde for radioen på vej på fisketur mere.

Mens jeg tvang noget med metal gennem nynneriet og var på vej ind fra fiskeplads 2´s høje og kraftige bølger, overvejede jeg allerede der, at tage hjem. Dagen var alligevel "hvid" og der var intet sket på den første plads og her var det ligeså grumset, som på den allerførste plads, jeg ikke engang fiskede på...

Men da den lille spids midt på revet, med den mægtige sten ude for, så ganske klar ud da solen dukkede op, skulle jeg lige have et par kast i den skrå fralandsvind.
På vejen ud, skete det jeg har ventet hele foråret på. En havørred huggede så hårdt at jeg nærmest tabte stangen. Ok, hugget var måske bare almindeligt havørred agtigt hårdt, men det var første gang i år, det endelig skete og jeg kunne fighte en sortfisk et par sekunder inden den genudsatte sig selv.
Kastet efter skete det samme igen. Mega hug og en blank målsfisk var oppe og vende. Kastet efter igen, havde jeg godt gammeldags pilleri ved agnen og et lidt svagere hug og så var fiskene væk igen.

Så gik fiskeriet ind i den sædvanlige rytme igen. Jeg tænkte at jeg med 2 fisk, havde modbevist hugkalenderen og dermed havde fået lidt oprejsning og da jeg senere tog en stor nedgænger, fik den også lov at tælle med som en god fangst, for nu med 3 fisk - var dagen næsten blå!

Jeg ville have en rød dag, men sådan blev det ikke. Ingen store blanke, men hvem klager ovenpå det forår? Imorgen er det konkurrence. Mon ikke en fluefisker løber med sejren, for første gang?