søndag den 7. januar 2018

2018.01.07 Uden isolering

Min far ringede og spurgte hvordan det gik det med isoleringen af førstesalen. Jeg måtte fortælle at det gik som planlagt. Lidt bagud og endnu ikke færdigt.

"Men hey... solen skinner... skal du ikke ud"

Det var et sådan wake-up call, på moderne dansk. Uden fiskestang, men med kameraet i hånden, fulgte jeg det gode råd i det i særdeleshed, pragtfulde vejr. Helt igennem utroligt dejligt at være ude og bare gå en tur. Så det her er ikke en fisketur - beklager. Men bare en gå tur...

Men jeg vil da godt lige slå et slag for hvor dejligt det var og hilse fra kysten at den er smuk som den plejer, at der ligger rav hvis man gider kigge efter det og at solen stadig går ned og er uendeligt smuk, selvom det måske lige var tidligt nok.

Indtil jeg kiggede på uret efter jeg var kommet hjem og indså at klokken var over halv fem... og der var stadig lys...

Til dig, der som mig, er lys-narkoman kan jeg anbefale Dagens Længde som er et boost, når ikke den gule klat hænger hvor den plejer, men er væk bag årstidens sædvanlige grå tæppe, der får en at tvivle på om der nogensinde kommer et forår igen.

Det er på vej og dagen er tiltaget med - i dag - hele 21 minutter. Jahuuuuuu

onsdag den 27. december 2017

2017.12.27 Årets statistik

Når jeg ser på mine seneste indlæg er der en ting, ud over at det er for længe siden, der slår mig. Det er de 10 timers dagslys til forskel. Surt og deprimerende med mørket lige nu! Men mest af alt surt, fordi jeg på grund af renoveringen ikke har givet fiskeriet eller så meget andet, plads.

Jeg skiftede arbejde i sommers. Det har taget tid at sætte sig ind i det og når jeg så havde fri, startede mit andet arbejde og jeg rev alt - ALT - ned og ud på førstesalen. Helt ud til indertaget. Det fylder 3 store containere, den slags! Og mens det så stod sådan, fik jeg lagt nyt tag i efteråret. Da taget var lagt, kunne jeg igen bygge op indefra og det, samt mit nye arbejde har jeg brugt timer og atter timer på.

Fiskeri? Kajak? Familie? Selv den nærmeste familie har jeg været "væk" fra.

Det er ikke super sjovt lige nu, fordi jeg stadig mangler at isolere førstesalen, men når det er gjort, så vil jeg slappe lidt af og måske lige se om der skulle være en vinterørred til mig derude. Hvis det stadig, teknisk set, er vinter når jeg er færdig...

Og tænke tilbage på alle de gode gamle dage, hvor man bildte sig at man havde meget mere tid.

Fiskeåret går igen ikke over i historien. Jeg lykkedes virkelig ikke med noget som helst. Forkerte dage, forkerte agn, forkerte pladser og så føltes som den forkerte person for enden af stangen. Hver gang gik der noget galt. Ret godt klaret af mig, når man tænker over det - for fiskeåret for ALLE andre (sådan cirka) var bestemt ikke ringe!

Men sådan er det og det er bare at komme i gang igen.

Jeg nåede dog alligevel...
- 38 ture
- fangede hele 38 havørreder (det var et let snit!)
- hvoraf de 26 var blanke
- til gengæld genudsatte jeg ufrivilligt 9 styk
- og smed også 4 woblere væk - som stadig er blyfri!
- Rav? 2 stykker, det var alt.

Godt nytår :-)

Jeg vedhæfter et billede jeg har fundet for lang tid siden. Ophavsmanden kender jeg ikke og jeg håber ikke at nogen bliver sure over gengivelsen, for det eneste der er at sige til skriften, er at den er dejlig sandfærdig. Den sande fisker:

onsdag den 26. juli 2017

2017.07.26 Vi prøver igen

Nå men så skidt da... den kolde øl, forblev kold - i køleskabet og jeg vendte vrangen tilbage på de våde waders og skrev "jeg kommer" til Javier, da han spurgte om ikke jeg ville med ud, trods gårdagens ubetingede succes i jagten på ingenting.

Vi mødtes på halvvejen, forstået på den måde at Javier var kommet halvvejs mod det, der senere blev destinationen. Vandet var blevet klarere siden i går og nu kun lysegråt - men stadig uden større sigt. Dog havde Javier givet pladsen en chance til jeg kom frem og sammen blev vi enige om mere østlige pladser, med bedre sigt. Det fik vi. Og det fik en hel del andre tydeligvis også. Der var over 15 mand ude, på denne herlige vindstille sommeraften.

I DAG skulle vi have en 6 kilos hver. Det var der ingen tvivl om. Måske lige bortset fra fiskene. De var i tvivl om de overhovedet skulle være på plads, så vi stod med andre ord og var ligeså meget til grin, som alle de andre dage. Vi fiskede igennem. Jeg så endda en tyk målsfisk hoppe helt fra af vandet - den hang nærmest i luften i flere sekunder - men intet skete der ud over. De 2 der kom ned senere, havde samme fiskelykke.

Den ny plads, den på spidsen... var ledig. I bugten stod 3 mand og ude foran lå en bådfisker. Jungletrommerne havde gjort sit! Men nogle gange - mange gange - ja, alt for ofte faktisk... så er det vist mere bare med at komme ud og kende sit vand. Dagens vand, som tidligere skrevet.

Og vi fiskede os ind i den smukke parodi på en sommer aften - eller parodi på sommer - men smukke aften, uden at se eller mærke noget som helst. Igen.
Men sådan er det jo nogle gange - mange gange - ja, alt for ofte faktisk.

Næste år får jeg 2 over 6 kg. Bare vent!

tirsdag den 25. juli 2017

2017.07.25 Gaspedalen i bund - igen

Jeg fik bilen retur fra service og kunne ligeså godt benytte lejligheden til at se om alt virkede - med fiskestangen på bagsædet så klart! Bilen kørte som en drøm igen og jeg lagde hurtigt vejen ud af Trelleborg bag mig. Nu var det havørred jagt.
Men ak hvor skuffet jeg blev. Vandet var steget adskillige decimeter, grundet den hårde østen og nordøsten vind og trods "fladt vand", var det ikke bare brunt, men nærmere sort. Langt ud. Altså hvor utroligt er det lige, det her. Hver gang jeg vil ud, er der noget galt og når alting endelig stemmer - så er den gal med ham i den tykke ende af stangen. Eller ham den tykke med stangen.

Jeg kørte til næste plads. Sort, men måske lidt mere lyst, så at sige. Mørkegråt!
Næste plads var direkte sort og det så kun lidt bedre ud en kastelængde ude - der i mod kunne spidsen måske fiskes, men den ville jeg gemme til senere, for nu ville jeg ikke teste mig frem, men fiske.

Så jeg kørte til en plads der ofte er klar og havde endelig ret. Men så... vandstanden... jeg kunne simpelthen ikke komme ud på revet og havde jeg forsøgt, havde dønningerne givet mig en skylle. Jeg fiskede indersiden af revet af uden tro på det og besluttede mig siden for at prøve en sidste plads inden Ystad, som så var optaget.

På vejen tilbage, med et underligt udtryk i ansigtet over mit for tiden, utrolige fiske held, stoppede jeg på Kaspers plads. Vandet var nogenlunde klart her og jeg kunne fiske revet af, hvilket jeg gjorde i den følgende time, men uden kontakt til fisk. Returnerede siden til det første rev, for at gå i vandet - helt ud - og kunne der konstatere at vandet stadig var sort, for siden at køre til revet ved havnen og prøve der, men hvor vandstanden gjorde at jeg heller ikke der kunne komme ud, for til sidst - nu ret træt i kroppen - at slutte aftenen af med 2 timers tomhændet fiskeri på de helt lokale pladser.

En mindre fisk hoppede fri af vandet uden for mit synsfelt. Jeg hørte plasket, men så ikke fisken og ellers skete der intet. En underlig dag. Igen.

Havørredfiskeri er stadig mit gebet - men jeg fanger åbenbart ikke noget mere.

mandag den 17. juli 2017

2017.07.17 Bremsen halvt i bund

Kasper lokkede mig på kysten, da han alligevel var i området og uden at andre må tage det for nært, så er der ikke så mange der for tiden kan lokke mig ud. Det handler nemlig om fiskeåret generelt, at jeg ikke gider... ikke om dig. Kasper er bare en sjælden gæst, så selvfølgelig ville jeg med.


Og så stod vi der i vejkanten og min bil lugtede temmelig varmt! Bremsen havde hængt sig lidt i højre side og jeg bemærkede godt hvordan den trak mod højre, samt brugte mere benzin. Heldigvis kunne den køle af et stykke tid, for tilfældigvis stoppede vi næsten på den udsete fiskeplads.


En fiskeplads som 2 andre pludselig også udså sig og så kom der sørme yderligere en! ?

Vi skal da ikke mere end 3 år tilbage, så havde du kysten helt for dig selv. Her til aften, en blæsende juli aften, var vi nu 8 ude - altså inklusive dem jeg havde set på vejen. Utroligt. Meeeen rygterne havde også svirret på det sidste og det var bestemt ikke dårlige rygter. Selv vendte jeg det hele ryggen. Altså indtil Kasper ringede...


Nuvel... vadende gennem det brunlige vand, som gårddagens vind havde pisket op, var jeg en anelse skeptisk. At temperaturen samtidigt var steget, gjorde mig endnu mere skeptisk - men Kasper havde opsnappet at den ene af gutterne som kom forbi, så sent som i forgårs, havde fanget en flot fisk ved midnatstid. Så længe holder jeg ikke for tiden, så jeg håbede på at vi kunne støde på fiskene lidt tidligere også. Men der var ikke noget liv de første 2 timer. Jeg kastede uden pause, ufortrødent ud over det lidt klarere vand længere ude og et foreslag om pladsbytte var siden oppe at vende - men da jeg havde en bil stående med ukendt status i køre egenskaberne, var alternativet at køre længere øst på, ikke at foretrække. Samtidigt ville vi også bruge fisketid på at køre, da det ikke heller var meningen at fiske natten over, så vi blev hvor vi stod og håbede på det bedste, mens vi igen og igen gennemsøgte revet.

Men vores ihærdighed gav ikke udbetaling i sølv eller guld. Kun en flad, som forskrækket hoppede fri af vandet mellem os (seriøst!) da Kasper trampede på den, på vores vej på land igen.
Men så en anden dag, da?