2024.03.29 Nu kommer de!

... var det første jeg tænkte da jeg gik over revet og prøvede at indbilde mig at vandet var klart nok. Klart det er. Det er påske, vinden skal gå i øst og det store blanke træk har endnu ikke fundet sted. 

Det er godt med drømme og håb og da jeg stod ude ved, hvad jeg indbildte mig var det længste jeg kunne komme, kunne jeg ikke se fødderne i det uklare vand, men jeg kunne da kaste over noget klarere vand. Ak ja.. østenvinden havde været på spil igen og grumset godt op i det hele. Der var desværre også rodet tang med ud og selvom vandet havde partier af klart, så var det ikke en let dag der lod til at stå for døren.

Men de kommer nu, sagde tanken i baghovedet. Så gik jeg med besvær langs revet. Det uklare vand og de store sten der lå strøet ud her og der, gjorde vadningen lidt usikker, men jeg kom også til et parti med lidt mere klart vand og her kunne jeg med tryghed vade ud på en ny sandbanke, mens der var lidt huller i de store bølger. Den tur var jeg ikke gået på normal vandstand, men nu stod jeg herude og her skulle slaget stå! Som så resulterede i dagens første hug der siden blev til en blank og en lidt fesen fight med en målsfisk. Et par kast efter huggede det godt og min hvile på sandbanken trak ud, for drømmene havde jo sagt at de kom i dag. Det endte med at jeg stod unødigt længe i jagten på det der ikke skete og til sidst måtte jeg søge ind samme sted jeg kom ud mens bølgerne skubbede mig i ryggen. 

Næste plads viste tegn på klart vand og igen var jagten sat ind, mens jeg skulle ud på det lidt dybere for at nå en sandbanke igen. Historien gentog sig.

Jeg fik 2 sporadiske fisk på sporadiske pladser. Brugte lang tid på at finde deres velvoksne søskende og endte med at gå langt, i jagten på hvad der nu skulle være revkonger, for at i det mindste mærke lidt liv.

Og til sidst stod jeg på en af forårsklassikerne og var enormt begejstret over at vandet her, endelig, var klaret op og sandet med garanti trak tobisjægere forbi, indtil jeg var nået slutningen på strækningen, intet havde mærket igen og traskede op til bilen uden de der 5 kilos fisk slæbende efter mig, som ellers plejer at være standarden her i slutningen af marts. Sådan cirka.