2024.03.07 Sol, men stadig bidende koldt

Endelig kom solen frem igen. Det er min evige forglemmelse hvert år, at solen findes, men den har endnu ikke så meget magt at den brænder skyer og dis af om morgenen. Det tager normalt en hel formiddag og mens den gik derhjemme, hvor jeg så kunne nå en masse praktisk, så havde jeg også ladet bilen med udstyret så den var klar til afgang.

Og så sad jeg der i vandkanten, med min gyrosrulle nede fra pizzariaet. Det er måske ikke helsekost, men den smager virkelig himmelsk og selvom vinden gjorde sit til at køle mig og min rulle, så kunne jeg også mærke de varmende stråler fra solen i ansigtet. Mens jeg sad der, søgte mine rav-øjne lige hastigt stranden foran mig igennem og sørme.. ikke bare et, men 5 stykker guld lå inden for en arms rækkevidde. Det var ikke stykker der kom i prale-skålen, men rav er rav!

Fiskeriet på denne første plads kom heller ikke i nogen prale-skål. Vandet så nogenlunde ud, men var langt fra klart og fisk var der ingen af. I hvert fald ikke fisk der kunne lide silling.

Så jeg kørte til næste rev hvor vinden var lidt mere barsk og tænkte jeg lige kunne give det en kort runde, inden jeg ville tvinges op for at få varmen. Vinden var nede i sydøst og kom fra havet, men havet havde også trukket sig tilbage, så søerne knækkede længere ude, hvilket gjorde at revet fremstod som den perle det nu engang er og for 1000. gang, var mine tanker igen på hvor mange og hvor store, mens det blæsende og kolde forår stadig spøgte som en negativ joker. Men solen havde vækket nogle nedgængere. Den jeg lykkedes at overliste, kom som en skygge over bunden foran mig, huggede og væltede rundt. Der var ingen fight eller udløb, bare tunge dybe stød og da jeg endelig fik den store fisk ind, kunne jeg let få krogen ud af dens solide kæft. Det var den eneste hugvillige ude på revet, så jeg gik ind på det lave for at se om der var flere der gemte sig. Ikke for at fiske dem, men bare tjekke på min vej op og jo, der stod 2 til herinde, som begge blev skræmt da jeg vadede ind. 

Så ved man at foråret er kommet, trods det besværlige vejr.

Jeg besluttede at køre lidt i læ, som den kolde stakkel jeg var. Måske der var fisk, hvor jeg mødte dem i går og bombardaen var forresten også med! Men jeg nåede kun at fiske i en halv, uden fisk i øvrigt, så ringede min VVS mand og ville komme forbi og ordne det sidste på badeværelset - og når man endelig kan afslutte et stort projekt, så skældte jeg for en gangs skyld ikke håndværkeren ud for at forstyrre mig på en solskinsdag ved kysten...