Der lå opklaring længere ude, men den ventede længe med at komme ind og da den første runde over revet, ikke havde resulteteret i noget, gik jeg op og ventede. Eller måske ville jeg køre efter solen. Det blev til sidst begge dele. Desværre var pladsen optaget, så jeg fandt en anden i solen, men her var resultatet udi fisk, det samme og så kørte jeg endnu engang videre, for der måtte da være både sol og fisk et sted.
Og så kom tågen rullende. Ikke bare sådan lidt dis, men en tyk klam ærtesuppe af tæt tåge, netop som solen skulle til at yde sit.Så jeg blev i bilen, mens en anden fisker kom til og nærmest febrilsk væltede ud i vandet for at komme først. Da tågen havde omklamret kysten i en halv time, tjekkede jeg på DMI´s satellit fotos og kunne se at den store banke ville drive forbi inden for yderligere en halv time, så jeg gik til vandet og gik modsat den anden fisker. Minder fra sidste år rullede gennem hovedet, hvor tågen havde gemt på overraskelser. Men det var minder fra en periode hvor vandet var varmere, vinden ikke fra øst og luften i øvrigt også varmere - tågen til trods. Der skete heller ikke noget, selvom troen på mit projekt havde indfundet sig igen.
Nå ja forresten... jeg så et tilbud i dag. 2 poser kanelgifler for 50 kroner! Slap af manner!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar