fredag den 15. marts 2024

2024.03.15 Flere traner og en havørred

Når man sidder der på hjemmekontoret og hører tranerne igen og igen, så er foråret ved at være ganske sikkert. De kom i store flokke over huset og lavede pile i luften, som pegede samme vej som vinden kom fra. Sydvest. 

Endelig var østenvinden smuttet og mere normale vinde havde taget over. Og mere normale temperaturer. Og i dén grad et mere normalt hav, bød mig velkommen da jeg lige kunne bruge 2 timers afterwork på kysten. Omend det normale hav udi bølger og den slags, havde trukket sig meget langt tilbage. Men det gav mig så for første gang i år, rig mulighed for at undersøge de nye rev og sandbanker som oktoberstormen havde flyttet rundt på. 

Jeg blev vildt overrasket over at jeg flere gange i år tydeligtvis havde fisket over ren sand, men i så pas grumset vand at jeg ikke havde opdaget det før nu. Sikke et paradis til sommerfiskeriet, da sten og tang, nu lå i hvad der lignede et større hul og over en kastelængde ude igen var omkranset af en ny sandbanke. Ganske så stor forandring i området og da jeg opdagede at jeg var ved at komme til et større gennembrud i sandet og tænkte at her burde de så komme ind i området og patrullere, så huggede det præcis som det skulle!

Det var ikke et hårdt hug, men det var et dybt og tungt hug og stangen fleksede dejligt sammen. Øjeblikket efter slap krogen taget og så står man der og er et fjols. Det var vist den eneste fisk på pladsen, for der skete ikke rigtigt andet end et par småhug fra hvad jeg mistænker var små blanke i forårshumør.

Så jeg prøvede endnu en plads i håbet om at opdage lidt nyt der også. Faktisk var det så meget flyttet om, at jeg først vel udvadet, indså at jeg stod måske 20 meter længere til højre end jeg plejer, simpelthen fordi de indtil i dag, ukendte tuer af ålegræs som skabte en lille banke havde ført mig dertil. Jeg stod i vand til knæene hvor jeg aldrig plejer at vade og så fik jeg en lille blank.

Det var tydeligvis en revkonge, for det var alt jeg mærkede på den anden plads. Det var dejligt at få udforsket revene efter flyttedagen i oktober.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar