lørdag den 5. april 2014

2014.04.05 Listerlandet

Hvad der startede som lidt snak hen ad kl. 23 fredag aften, resulterede i en afhentning lørdag "morgen" med rødvinssmag i munden og en træt mig... Men Henrik vidste hvad han ville og gjorde noget ved det, fordi jeg var kommet til at sige at vinden faktisk blev ret så kanon til visse dele af min halvø oppe i Blekinge.
Så der sad vi i bilen, mens jeg tænkte på om jeg havde lovet for meget og om forventingerne kunne indfries. Jeg skulle måske have holdt igen med nogle af billederne... eller? Så var Henrik måske slet ikke kommet og så var vi måske ikke på vej nu?
SE! Fiskepladser

Jeg ville bare helst ikke at han skulle blive skuffet. Slet ikke med tanke på den omvej han tog for at have personlig guide. Hvis det nu gik som sidst, hvor Kjell og jeg længe havde planlagt en tur og blev mødt af hårde vinde, var det forståeligt. Den tur kunne vi ikke planlægge ud fra vejret 3 uger i forvejen. Men nu var vejret tæt på super og så havde Listerlandet bare at vise sig lidt gavmildt.

Vi startede på min favorit og vandet var måske lige rigeligt vådt. Bølgerne skummede næsten ind, men vandet så virkelig lækkert ud. Perfekt havde det været om solen kom frem, men dagen var lovet skyet og med regn som afslutning, så solen havde vi ikke udsigt til.
Der var ikke fisk på første pas og vores normaltidlige afgang, betød at frokost pausen allerede var tæt på. Vi overvejede en fælles baguette, men blev enige om at der skulle mere til og hvis vi gav pladsen en runde til, ville sulten være total, hvorefter vi kunne gå amok i en butik og følgende finde en anden fiskeplads.
Og så stod jeg på revet igen, da min stang bukkede sammen. Det var ikke et decideret hug, nærmere en form for tung modstand der blev tungere indtil en mørk side viste sig i vandet og en hale kom op og viftede. Absolut ingen tvivl om at det var en sortfisk. Der var intet liv i den. Intet. Den var ikke bare død, men total slatten og da den kom til afkrogning kunne jeg konstatere at den også kun lige var kommet i havet igen, med igler på bugen og svampeskader i hovedet. Men slatten fisk eller ej, så var der smag på mere, som dog kun gav kolde fødder og da jeg gik mod land gjorde Henrik ligeså.

Besøget i butikken var tæt på en gentagelse af Kaspers og min vanvittige tur for nogle år siden, hvor vi fyldte en kurv med alt muligt ligegyldigt, alene fordi vi var hammer sultne. Det resulterede i en vulgær mængde mad som kun kunne kaldes hysteri. Med det svagt i tankerne, tog jeg mig selv oppe ved kassen i at have lagt en pakke med puffede ris med chokolade overtræk i kurven? Til hvem og hvorfor? De puffede ris blev indtaget ovenpå grillkyllingen, spareribsen, chokoladen og chilipølserne, som var nydt til vand, cola og drikke yougurt... jeg er da blevet lidt klogere, når jeg er sulten.

Nå... vi stod på den nye plads og vinden var taget lidt af fra SØ nu. Det så virkelig hedt ud. Jeg tror at solen havde gjort meget idag, men det kan man altid sige. Uanset måtte jeg "nøjes" med en følger og siden en lille revkonge på revet inden Henrik og jeg igen begav os videre, for blot at konstatere at vinden var taget helt af, vandet fladt, fiskene ikke hjemme og at det også ville begynde at regne straks. Vi blev enige om at køre hjem og gentage turen derop snart igen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar