2017.04.18 Sne, frost og ørreder

Allerede inden jeg tog afsted, havde de første snebyger passeret hjemmet i Trelleborg. Det er sket før og vil ske i april igen. Meeeen... det er bestemt ikke med sne i sigte at jeg kalder april for forår. Dét og så frostvejr. Der er kommet mere sne nu, end der kom i december og vi har nu haft 5 dage i streg med frostvejr. Jeg, der havde taget hortensiaerne ud og plantet nyt og gjort ved - og som kun ventede på at se gentagelsen af tobisernes skræmte flugt i vandet, fra forleden. Men med frost og stadig koldt vand, kunne jeg vist spejde langt efter det igen.

Og de mærkelige fisk fortsatte deres stræben efter at gøre mig endnu mere vanvittig. Vi har alle haft den her følelse af at "nu... NU ved jeg hvad der skal til" for så at dagen efter eller et par dage efter, at blive slået tilbage til start, fordi alt man troede man vidste, bare ikke gælder alligevel. Sådan har hele mit år som bekendt været og i dag var heller ikke en undtagelse, på nær på ét punkt. Jeg fangede hele 4 styks i dag! Uha da...

Udgangspunktet blev gårddagens fangstplads. Der havde jo været gang i noget i vandet og hvorfor ikke starte der - så kunne jeg altid trække mig tilbage til andre pladser, hvis der var behov for det senere. Det blev der, for efter 5 timers hårdt arbejde, var alt jeg havde opnået en tyk målsfisk og en følger, samt lidt stød til wobleren. Næsten ingen terner og derudover ikke noget tegn på liv. Utroligt stille, eller... som det plejer.

Måske jeg skulle have byttet plads tidligere tænkte jeg, da jeg fandt favorit revet ledigt på vejen hjemover. Fisken huggede nemlig prompte da jeg kom ned til sandstykket. Eller hug var så meget sagt, men der var da liv for enden af linen og til afkrogning kom en sølvblank tynd havørred over målet, med en stor skade på bagkroppen. Den var helt hvid på bugen, men var nok en nedgænger i snydepels. Ud og hent din sølvblanke og fede tip-tip-tip oldemor, bad jeg om...

Men bønnen blev ikke hørt i det tiltagende mørke, mens frosten gjorde sit indtog. Specielt i mine fingre, der var højrøde efter en dag i solen og nu frosten. Til gengæld fik jeg 2 mindre blankfisk der begge huggede prompte da mørket faldt på og med rystende hænder fik jeg afkroget den sidste og tænkte at nok var nok og drog hjemover.