2021.04.24 En forårssæson lakker mod sin ende

Foråret, der ikke rigtigt er et forår i vejret, lakker mod enden inden det kom i gang. Det er selvfølgelig også forår i maj, hvor jeg forventer nogle dejlige dage i haven. For i haven kommer jeg til at bruge mere tid, nu hvor sydkysten i dag blev forurenet af alle tiders mest ligegyldige fisk.

Det startede heldigvis ikke sådan. Jeg var kommet lidt før til vandet end Javier og gik ned for at tage et par testkast, da vi dagen i forvejen havde hørt at der var masser af drivende tang. Men der var ikke drivende tang. Der var fint klart i vandet og kun ved land, lå der en masse slik (fedtemøj). Så jeg gik ned til min favoritplads og nåede 3 kast, da jeg havde et hårdt hug. Kastet efter resulterede i fast fisk og så havde jeg en fed fight med en målsfisk, der var så sur over krogningen at den sprøjtede mig til i vand flere gange, da jeg prøvede at afkroge den. Javier kom ned lige efter og håbet om at en stime var inde, satte jagten ind - og så var det at man forstod festen var ved at være forbi. Javier fangede et horn...

Jeg gik over til et sted på revet, hvor sandbunden slutter og tog nogle kast, som siden viste hele 4 af de forbandede fisk efter wobleren. Jeg havde givetvis også en havørred efter et par kast senere, men min film knækker når jeg ser hornfisk. De spolerer al glæde for mig.

Vi bestemte os for at prøve hver vores ego rev. Ego rev, fordi de begge godt kan holde 2 personer, men det er egentlig nok med en på plads og så ville vi også kunne finde fiskene hurtigere. Jeg fandt en meget lille blankfisk som huggede sløvt. Et par kast efter fik jeg endnu et sløvt hug og havde siden en følger og så pludselig blev wobleren stoppet lige på kanten af en sandplet. En tung fight uden udløb tog sin afslutning med at jeg forsigtigt måtte få krogen ud af en gudeskøn tyk blankfisk, der havde slugt wobleren i sin grådige jagt på tobis. Jeg håber virkelig at den klarer sig, for den blødte desværre fra krogholdet.

Jeg ville gerne have fisket revet af, men måtte trække mig da en fluevifter mente at han skulle fiske skråt bag mig, uden hensyn til afstand. Det er mig en gåde hvad der foregår i hatten på de mennesker. Men jeg var ikke sur - jeg var bare skuffet over den opførsel endnu engang.

Så jeg kørte videre og mødtes med Stefan og Javier på revet som de forgående dage havde givet fisk. Stefan havde haft hug, men havde endnu ikke kroget nogen. Selv havde jeg hurtigt et hårdt hug, men det virkede som de sidste dage, lidt som om at det var de her små filurer der løb omkring på revet, så jeg tog revene længere nede, hvor jeg dog hurtigt måtte trække mig, fordi nordenvinden og det høje vand, havde trukket en masse tang og slik ud. Hvert kast lignede et tørrestativ på linen.

Imens havde Javier forladt pladsen jeg de forgående dage havde stået på og egentlig var jeg på vej tilbage til plads 2, men valgte at blive stående for nu var klokken ved at være bidetid.

Og fandme så... det er ikke mærkeligt at fiskene følger både tider og ruter, for de kommer hvor der er byttedyr. Men det føltes alligevel lidt mærkeligt. I tirsdags ved 18.30 tiden fik jeg en 2 kilos ved den lille sandplet. I onsdags på samme plads og ved samme tid, fik jeg den på 3 kilo og ja... tidspunktet var det samme, kastet på samme sted og så sagde det bare bang. Det var ikke en vild fight som i onsdags. Der i mod var det en rigtig tung fight med tunge rusk og en fisk der gik med siden til. Da jeg endelig fik den ind, missede jeg håndtailingen første gang og troede jeg ville tabe fisken, men andet forsøg gik godt og så kunne jeg bære en smuk blankfisk på land. Denne vejede så 3,2 kilo og havde en helt anden form, end de andre jeg har taget denne uge. Meget mere torpedo agtig. Altså hvilken uge det har været!

Det er synd hornfiskene er kommet, nu hvor fiskeriet virkelig topper. Men som sagt, en pause med tid til haven, inden aftenfiskeriet skal have en chance, hvis temperaturen i havet holder sig nede.

Nu skal jeg have mig en folkeøl med en ølpølse eller 2...