Det var koldt derude, men med lidt læ i NV vinden, lykkedes
Lotti og jeg at holde varmen. NØ vinden de forgående dage, havde sørget for at
vandet var godt farvet og sigten var flere steder ikke over en meter.
Vi
fiskede hele eftermiddagen på 2 kendte Österlen-pladser. Jeg havde en god fight
med en større sortfisk på den ene plads ved 14 tiden og da vi blev sultne blev
det også tid til en ny plads. Langt ude i et kast fik jeg hug, men den røg af
med det samme. En halv time senere tog en fisk blinket tæt på mig. Pga bølgerne
kunne jeg ikke se den, men de tunge rusk indikerede at det nok var en sortfisk.
Men da den først tog en tur mod mig, uden at jeg kunne nå at hive line på hjulet
og derefter stak til havs i et godt udløb, blev jeg betænkelig. Den blev nede
ved bunden og var svær at presse ind, men da den endelig kom ind kunne vi lige
skimte noget lyst på halen og benene rystede straks noget mindre. Det var en
sortfisk, men en temmelig høj een af slagsen og ved godt huld.
Den vil jeg gerne møde til maj!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar