Alt kan åbenbart lade sig gøre. Fiskeri er for alle, og alle
kan fange fisk, hvis bare man gider prøve.
Har man så gjort det i nogle år, og
oplever en af de her dage på kysten, hvor fisken ikke gider bide... jamen så
prøver man bare noget nyt.
Tag nu "x" som jeg har valgt at kalde ham. Han er en dygtig
kystfisker og har fisket i mange år og var forleden ude med sine venner. De
fangede ingenting, men fisken var på plads. Hvad gør man så? Jo, man sætter
selvfølgelig powerbait på sit snaps og vupti... så fanger man fisk. Hvor svært
kan det være?
Det gav 2 fisk, de andre fik ingen, andet end et godt grin. Da "x" gentog sit show dagen efter, var grinet dog stivnet. Gad vide om det faktisk virker? Der går noget tid før jeg tør prøve og hvis jeg gør, skal jeg være HELT alene på kysten, så ingen ser mit desperate forehavende.
"x" forbliver anonym, da det ikke skal gå ud over hans gode
rygte, som en ellers seriøs havørredfisker :-)
Rygterne vil for i øvrigt, at der blev taget en nedfaldsfisk på
omkring 8-10 kg på Österlen i tirsdags. Den blev selvfølgelig genudsat!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar