2010.04.13 Nu er vi igang... eller er vi?

Tro mig! Jeg havde ikke regnet med at sidde her og skulle til at skrive et nulturs indlæg. Og det er ikke fordi nulture ikke findes, for det gør de alt rigeligt, men nulture tilhører andre dage end denne. En hel masse andre dage som passende kunne falde i fredningsperioden, selvom det så ville fjerne alt det finurlige med havørredfiskeriet.

Jeg startede med at se 3 mand på et lille rev hvor der aldrig er folk. Siden stod der folk på stort set hvert eneste rev langs kysten og flere steder en hel del folk. Nu røg den da af sporet... var det ikke i forrige uge det var påske? Og så i sidste uge det var "ugen efter påske" ugen. Altså den uge hvor mange tror de har kysten for sig selv og så går der ellers 14 dage med halvfulde kyster og så har vi andre det for os selv igen? Var det ikke i sidste uge? Hvad sker der så nu?

Jeg endte ved den ønskede plads og konstaterede at "parkeringen" var tom. Det var parkeringen inden ikke, men det skulle nok gå, for så langt gider folk heller ikke vade og så tog jeg ellers grejet på nakken og forsvandt over bakken. Og så stod der 2 mand og fiskede hjørnet af. Længere henne stod der nogle flere... jeg satsede og gik ned af den stejle skrænt for at se om den anden side var ledig og heldigvis. Tænk at stå der med fuld oppakning, storsvedende og måtte vende om igen.

I et af de første kast kom fisken efter. Altså ikke den der beskidt store bamse af en havørred, men bare fisken... det skulle nemlig vise sig at blive dagens eneste følger, så den udfylder jo hovedrollen meget passende. Og ja, det var vel nok mere eller mindre det der skete. Altså jeg havde et hug og siden ringede CLP (Som fortjener en meget bedre præsentation en anden dag) og så fiskede vi sammen et par timer. Siden tog han hjem og så tog jeg hjem og så blev jeg sur. Sådan en dag fortjener bare en bedre afslutning.

Og så takkede jeg endda nej til at komme ud på Sundet og fiske laks med Brian i dag. Og han har sendt "så kan du lære det" billeder til mig af dagens fangst.