Min tro var helt væk og jeg var komplet ligeglad med hvorhen vi skulle og
fiske i dag. David syntes godt om et rev vi kan komme langt ud på og så endte vi
der, hvor jeg fik kolde tæer med det samme. Det var i dobbelt betydning
at jeg fik kolde tæer, for vi vadede meget langt ud og det var på flere steder
temmelig dybt. Det syntes jeg ikke altid om, så på den måde fik jeg dobbelt kolde tæer.
Vi fangede (selvfølgelig) intet og så heller intet ude på revet. Skulle vi køre
hjem til hytten eller prøve en anden plads? Vi prøvede en anden plads, men det
var tæt på umuligt at være tændt på nogen og jeg var lige på dét område glad ved
at skulle hjem idag.
Som jeg tidligere har skrevet er Listerlandet et meget specielt område for en
havørredfisker. Der kan være helt utroligt fiskeri deroppe - når fisken er klar,
så at sige - og så kan det være som denne gang.
Meldingerne fra hjemmebanen gik på 30-35 mand på korte strækninger og fisk
har jeg ikke hørt noget om, men jeg ved der er kommet nogle op. Selv venter jeg
lige til påsken er ovre og turisterne er taget hjem. Ihvertfald de 30 af de 35,
så der er lidt mere plads.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar