2010.04.14 Sikke en vending

Hvis du er sulten, snup en Snickers. Fiskene kan få en Bornholmerpil. Og det er ikke fordi det er blinket der er hot nu nej... det var bare hvad jeg fiskede med og tro mig; Om du så havde haft den lille havfrue for enden af linen (som blink) så havde fiskene også taget den. Det var vildt. Helt vildt - også selvom det var mange sorte.

Først startede dagen ellers som jeg havde regnet med. Endda værre, idet Kasper syntes vi først skulle mødes sådan et "kvarter i frokost". Vi kørte først forgæves på en fiskeplads og måtte siden tilbage igen og jeg blev bare mere og mere utålmodig. Heldigvis fik jeg et grineflip i bilen, for havde jeg haft Jacob Schmidt med, så var han gået fuldstændig frådende amok over al den spildte fisketid. Det burde jeg også gøre, men så ringede Kasper der sad i bilen foran mig og så snakkede vi ellers som 2 tanter der ikke havde hørt fra hinanden længe... sådan var det og sådan fandt vi en fiskeplads.
Og fiskepladsen var tom. For fisk. Der stod en anden derude og han havde vist været der i 2 timer. Inden ham, havde der været 2 andre i 2 timer og ingen af dem havde hverken mærket eller set noget. Jeg mærkede heller ikke noget og så videre til den næste, hvor der skete præcis det samme og så syntes jeg allerede dagen lignede den i går for meget.

Men så fandt vi pladsen med fiskene. Den første huggede knaldhamrende hårdt, uventet og helt ude på distancen. En god fight begyndte og op kom en flot sortfisk. Jeg gentog det hele et par kast efter og så begyndte en af de vildeste halve timer nogensinde. Jeg tog i alt 11 fisk på cirka 30 minutter og yderligere 2 de næste 30 minutter. Der var virkelig mange fisk og der var intet der hed mådehold - de huggede igennem og det var virkelig med tryk på. Jeg havde ikke en eneste ægte følger og de 2 jeg havde, huggede begge og blev derfor fanget. Den ene var for lækker i hugget, idet den fulgte blinket over en flad sten der lå tæt på overfladen og dernæst valgte at hugge oppe på stenen! Det så kanongodt ud - bare surt den også var sort, for sortfisk var de alle næsten. Af de 13 fisk var der kun 4 blanke imellem, så selvom det var skidesjovt at være med til, så havde det været bedre med nogle flere blanke.

Jeg sluttede dagen af med at køre forbi et enormt rev der plejer at give fisk senere på sæsonen. Halvvejs gennem revet og med det ene ben i bilen, da maven knurrede og trætheden i ryggen og kroppen kaldte på mig, huggede det hårdt. En blanko kom til beskuelse i mine rødbrune hænder. Et par kast efter huggede det igen og så fik jeg sørme en blank til. Jeg mistede senere en blank og havde også yderligere et par hug.

En helt igennem utrolig dag med i alt 15 fisk på land og 2 mistede. Desværre kun 6 blanke og ingen jeg gad at tage med, selvom de 3 eller 4 var kvalificerede nok.
Nå jo, jeg havde faktisk en primadonna på det sidste rev. Typisk nok var det det sidste der skete, så det har nok været en henvisning til at man ikke skal tro man er noget...