
Så spiste David og jeg nogle revelsben og kyllingelår og så gik vi ud på det næste rev med fedtede fingre om korkhåndtaget. En Underberg gjorde godt i den kolde vind fra havet og passede fint til de efterhånden gamle fiskere der fejrede 11 års jubilæum på det smukke Lister. Alt ser ud som dengang vi startede. Jeg antager at det vil se ligeså ud om 11 år, hvis ikke havet er steget så meget at vi skal stå længere fra den nuværende kystlinie og kaste.
Og så havde jeg en følger! Jeg havde ikke engang fisket i 6 dage og så kom den tøffende efter mit blink og virkede interesseret. Den forsvandt på forunderlig vis som dug for solen og jeg så den aldrig igen og da vores tid på det rev løb ud i sandet, prøvede vi et nyt som vi mente kunne give fisk og her så vi på lang afstand en anden fisker fighte en sortfisk på 2 kg., helt uden at vi hverken talte med manden eller gjorde noget for at få informationen! Den digitale tidsalder ville nemlig at Lasse som vi mødte på parkeringspladsen, talte i telefon med en der var på vej til pladsen og det var hans kammerat der netop havde fightet fisk. Info på 1 minut - hurtigere end vi havde kunne løbe det op selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar