2010.05.26 Skandinavisk hjemtur dag 8

Nu skal vi hjem... først over de smukke fjelde på den hullede og dårligt vedligeholdte norske E6. Siden til Finlands smukke, men søvndyssende lige og meget lange veje langs E8, for siden at køre fra Haparanda til Trelleborg langs E4. Fisken holdt sig frossen hele vejen og jeg var næsten vågen hele vejen.

En kanon fisketur og stor tak til Dennis og Ajes for godt selskab og det hele!

2010.05.25 Sørøya dag 7

I går blev team "den blå hylde" dannet. I 2008 lykkedes det Ajes at kaste vores drivanker ud, uden at fastgøre rebet. Jeg lykkedes at smide det væk forleden, selvom jeg i modsætning til Ajes havde bundet det fast (splejsningen gik op) og i går syntes Ajes at han ville veje Dennis´s fisk på den anden side af rælingen, hvilket resulterede i at vægt og torsk forsvandt mod bunden. Ajes meget præcise og suveræne Bismer vægt som vi har haft stor glæde af, så det var rigtigt ærgeligt. (Torsk for sig og vægt for sig, skal det lige siges)

Eftersom alle åbenbart hedder et eller andet supersmart og er i team sammen og kun kan fiske som et team, besluttede vi os derfor for at kalde os "Team Den blå hylde".
Vinden hylede rundt om huset og selvom det var muligt at fiske i dag, så valgte vi en tur på fjeldet ovenpå nattens hygge med de andre. Vi skulle også pakke og gøre klar til afrejse onsdag morgen, så en fjeldtur til at klare hovedet ville sidde perfekt.... lige indtil jeg stod på den første stigning og måtte gøre holdt, nærmest astmatisk hostende efter vejret. Puha, det var pinligt det her. Ikke at Ajes og Dennis stod på toppen og ventede på mig, men de var foran mig og jeg var stoppet. Det måtte jeg endda gøre et par gange til på vejen op, med tilsyrede ben og hivende efter vejret - og svedig på ryggen. Og du skal ikke svede når temperaturen er 4 grader og du er på vej mod den blæsende top, for så fryser du omgående du stopper.

Vel oppe på den første top åbenbarede en smuk udsigt over byen sig. Sikke det blæste - vinden var tæt på storm i vindstødende og pludselig var det åbenlyst hvorfor fjeldene heroppe så ud som de gør. Helt og aldeles glatbarberede ligger de og udsættes for dette barske kolde og blæsende kystvejr året rundt.


Vel på toppen indtog vi en fortjent madpakke i nogenlunde læ for vinden og efter maden skulle vi lige have lidt billeder da Ajes pludselig tager min opmærksomhed fra den betagende afgrund vi har siddet ud til. En havørn er lettet kun et par meter under os og sejler stille og roligt over vores hoveder, bedøvende ligeglad med vores tilstedeværelse. Hvilket mægtigt øjeblik at nærmest stå i skyggen af denne enorme rovfugls vinger. En majestæt uden lige og en smuk afslutning på vores fjeldtur.

2010.05.24 Sørøya dag 6

Nej, det blev vist sidste gang jeg skal køre herop. Jeg er træt, udkørt, ude af balance og mangler min søvnrytme og nej, det hele skyldes ikke køreturen. Rettere fiskeriet, men eftersom jeg er her pga. fiskeriet skal en køretur ikke hjælpe til med at ødelægge det. Flynderen var igen et mål for os, men uden drivanker og med en skarp vind fra NØ, var det svært at holde bund og efter Dennis havde fightet en lille flynder til genudsætning på spinnegrej (!) valgte vi at ligge båden i læ for fjeldene og fiske derfra. Eller læ er nu så meget sagt, for vinden skal nok finde rundt eller over fjeldet - vær vis på det. Men ihvertfald kunne vi ligge stille og nyde solen, som det meste af ugen havde været væk bag skyerne.

Der var 40 meter til bunden og ekkoloddet var tomt. Så var det bare at vente til flynderen huggede. Men det skete ikke. Til gengæld stødte vi på de allestedsnærværende torsk og havkatte. Besynderligt var det at vi, så vidt jeg husker, kun fangede 1 havkat som var kroget men nok stod for over 10 havkat hver. De havde alle bidt i halen på vores jig og var ellers fightet til overfladen, hvorefter de slap. Ajes legede cirkus med den ene, da den begyndte en febrilsk jagt på hans jig som han kørte rundt i overfladen. Det så utroligt sjovt ud og det hele startede med at Dennis havde fået selvsamme havkat op, som jeg siden havde som følger og som endte hos Ajes´s cirkus, inden den forsvandt i dybet igen. Meget mærkelig fisk!

Trætheden var vist udtalt hos os alle, for vi sejlede rundt og kunne ikke rigtigt bestemme os for hvor vi skulle satse på fiskeriet og dagen endte med at vi tog hjem og drak os fulde sammen med de andre på vandrerhjemmet - som også havde haft en dag som vores. Ingen fisk og for megen vind og en ubeslutsomhed for hvor man skulle fiske... men vi vidste allesammen godt hvordan man åbnede en øldåse.

2010.05.23 Sørøya dag 5

De foregående dage havde vi 2 gange aftalt sats på flynder, men vi blev hver gang stoppet af torskene, deres bidevillighed og herlige kræfter på kastegrejet. Det var tæt på at ske i dag igen, inden jeg måtte sige stop. Vi fandt et område hvor der ingen fisk var på loddet, 30 meter vand og sand/grus som groft underlag. Området hed endda Kveitesund (Kveite = Helleflynder) så det kunne ikke være bedre og de kloge siger endda der er flynder her.

Og det var der så. Den første huggede hos mig og kom op til genudsætning efter en overraskende kedelig fight. Helleflynderen er faktisk en truet art, så jeg må erkende at det er med dårlig samvittighed jeg fisker efter den. Men den fisk er så utroligt betagende og umådelig stærkt at den simpelthen har bidt sig fast i mig og det gjorde den næste så på Dennis stang. Også denne smed vi ud igen. Vi beholder kun fisk fra 5 kg og op mod en 25-30 kg. Det er ihvertfald aftalen at genudsætte dem over 30 kg., men de skal lige fanges først og det skete så heller ikke i dag. Mit mål er også i området af de 10-30 kg. da de skulle give mest valuta for pengene, både i fight og på spisebordet, meeeen... da jeg fik hug på flyndertricket og den tog det vildeste udløb, var jeg nu ganske så tilfreds med de 6,5 kg. min største flynder for i år vejede. De fights er simpelthen ikke til at måle når fisken kommer over de 4-5 kg. Styrken de besidder er ufattelig og på kastegrejet er underholdningen enorm. Masser af superlativer, jeg ved det... men prøv det.

Maven på min flynder indeholdt 4 kongetobiser. De var nok en 30 cm og op.
På vej til fiskepladserne i dag, blev vi underholdt af nogle såkaldte "Springere" som er storebroderen til vores Marsvin. De var helt klart på jagt, for de væltede rundt i bølgerne og mødtes nogle gange i en form for rundkreds, hvor de sikkert har jagtet byttet ind i midten. Da vi forstyrrede dem, blev de nysgerrige og en af dem tog 2 gange en tur under vores båd. Et billede jeg MEGET gerne havde set i kassen, men det gik simpelthen for stærkt og lyset var heller ikke til det, hvis det endelig skulle have været. Jeg måtte nøjes med mere almindelige billeder, selvom jeg blev ganske så tilfreds med dem også.

2010.05.22 Sørøya dag 4

Gårddagen var mere begivenhedsrig end som så, men jeg vil gerne anbefale folk at prøve en uge til Sørøya og så prøve at holde døgnrytmen i kroppen og skille dagene fra hinanden. Jeg kan ærligt talt ikke huske dagene fra hinanden lige nu, for den ene dag fiskede vi i 4 timer om morgenen og den anden dag fiskede vi 14 timer i træk. Eftersom solen er oppe hele tiden er det svært at skelne dag fra nat og det hele glider ud i søvn, mad og fiskeri. Måske rettere; fiskeri, mad og til sidst søvn.

I dag spiste vi vist aftensmad klokken 02. Den bestod af havregryn med rosiner på og øl til. Der var nemlig ingen af os der havde lyst til at lave mad på dette tidspunkt. Desuden rullede de foregående timer stadig i kroppen og armene var slappe som efter en lang tur på havet med masser af fisk. Det var også sådan det var foregået. 14 timer, mindst. Vi startede med at prøve pilkegrejet af på +100 meter vand og med nogle store 500 gr. pilke. Det er ikke for børn at stå der og holde bund og rive 100 meter line på hjulet - nogle gange med utroligt irriterende brosmer for enden af linen... men oftest med en torsk. Og når torsken så er over 10 kg. er det ekstra hårdt og det var ikke noget fiskeri jeg syntes var videre underholdende, så efter 4 timer kunne vi endelig begive os mod lavere vand og jeg kunne bruge kastegrejet igen.


Og så startede de vildeste timer, jeg nogensinde har været med til. På vej mod lavere vand, vælger vi at stoppe ved en knold og møder først ingen fisk på den ene side af knolden, for på den anden at komme ind i en større stime med torsk. Stimen "udvikler" sig mens vi driver for strømmen og fiskeriet bliver vildere og vildere, med fisk i hvert kast. HVERT kast. Vi når ikke til bunden inden vi har fisk på og det er yderst bidevillige torsk der er på hugget. 3 gange er loddet ved at være tomt og 3 gange er vi på vej videre, fordi armene værker efter de, for mig, ufatteligt hårde og seje fights med torskene. 3 gange kommer nye megastimer med fisk ind på loddet og fiskeriet bare fortsætter og fortsætter. Torskene tager 20 meter nede og så tager de et heftigt udløb på 20 meter yderligere og kommer langt fra frivilligt til overfladen. Jeg slår min PR et par gange og topper med en kastetorsk på 18 kg. som også er største kastetorsk for os i båden. Torskene har munden fuld af byttedyr. Tobiser, sildelignende fisk, krabber, hummer og alt muligt andet godt.

Da vi vælger at stoppe, er vi drevet meget langt. Armene værker og trætheden er udtalt. Selvom vi har udsat langt de fleste af fiskene, venter nu er større fileteringsarbejde ved rensebordet. Ajes og Dennis renser og skærer fiskene til. Jeg pakker dem i små portionsanretninger for 2 personer. Velfungerende, smart og pladsbesparende i frysekassen.

Til dagen hører det at Ajes havde en laks i 5 kg.´s klassen efter sin ophænger og at jeg smider drivankeret væk, da rebet pludselig fletter sig selv op. Drivankeret er rart at bruge på blæsende dage eller dage med megen strøm.

2010.05.21 Sørøya dag 3

Dagen blev meget mærkelig. Vi skulle fiske flynder og kørte efter et godt råd til en fjord som der intet skete i. Udover mågesjov... vi fiskede rigtigt længe i fjorden og fangede intet. Og jeg var lige ved at sige at det så var det.

Så det var det!

2010.05.20 Sørøya dag 2

Det er sært at stå op midt i natten og så skinner solen på dig som var det tidligt på aftenen. Vi fik søvn til kl. 02 og så var det ellers ned til vores båd, hvor der allerede var masser af fiskeklare folk ved deres både. Der var en meget forventningsfuld stemning over det hele og grejet blev lige efterset efter onsdagens minitur.

Og så gik det løs. 100 vis af hestekræfter blev sluppet løs i Lopphavet fra de 6 både der var med på turen. Storskallteren er et stort rev langt til havs og det er ikke tilladt at sejle derud alene. Rart med regler, for hvem kan hjælpe dig hurtigt, hvis du kommer i havsnød derude? Det er der ikke mange der kan. VHF´en virker lige knap og nap og din mobil er stort set uden for dækning, så der passes på, hvilket er rart at vide!

I allerførste drev har vi knap fået spændt tovet til drivankeret, før både Ajes og Dennis står med fisk på. Jeg tager den med ro, for vi skal nok ligge herude de næste 12 timer, så der bliver rigeligt med fisketid og på revet er der altid fisk i rigelige mængder. Og når jeg siger rigelige mængder, så mener jeg det. Det er en ufattelig mængde fisk der er heroppe. Det er ikke usædvanligt at du på en dybde på 40 meter har fisk i vandsøjlen fra 15 meter og ned. Nogle vil holde på at ekkolodet bare viser fejl, men dertil kan jeg bare sige; Nej. Så mange fejl kan det ikke vise, idet vi også kom ud for et tomt ekkolod og desuden igen oplevede at fisken huggede fra de 15 meter - altså vi nåede ikke engang ned til bunden inden der var fisk. Og det står så på i flere timer... velkommen til Sørøya!

Nå, jeg kom fra Ajes og Dennis og deres fisk... sej. Ajes lander en sej på den rigtige side af 5 kg. Dennis lander en på den anden side af 6 kg. og jeg vil da også have sjov med dem, så jeg gør Ajes kunsten efter. Siden får vi et par stykker til inden Dennis tager en PR på 8,5 kg. Det er samtidigt en bådrekord for os, så der er lidt at leve op til. Og så får Ajes fisk på... og det er ikke sej. Eftersom vi alle fisker med kastegrej, som ikke er så groft i det, får Ajes virkelig fuld valuta for pengene. Fisken flår line af hjulet og stangen er spændt helt op. Efter en lang og spændende fight kan Dennis gaffe endnu en PR fisk. Denne gang en flynder på 15 kg. Også denne fisk er en rekord for båden, så vi starter turen suverænt godt! Men så sker der det, der helst ikke skal ske. Søsyge... Dennis som ellers er en søstærk gut, må bukke under for det meget urolige hav og opgiver efter en kort kamp fiskeriet helt. Selv jeg er tæt på at kapitulere, men får styr på maveregionen igen. Desværre kan vi ikke tillade os at ligge med en syg mand i dækket og må tage ind, som også andre både har set sig nødsaget til - også de pga. søsyge. Så en times fiskeri var alt vi kunne nå ovenpå knap 2 timers sejllads. Det var godt nok surt, men det er reglerne heroppe.

På vejen ind får Dennis det heldigvis bedre og i stedet for at søge i havn, vælger vi at fiske på grundene udenfor Sørvær, hvor havet er meget mere roligt. Det giver masser af torsk og en mindre flynder til mig inden vi til sidst tager ind for at sove igennem, hvilket er meget tiltrængt nu.

2010.05.19 Skandinavisk rundtur og Sørøya dag 1

Måske jeg skulle skrive "langt om længe"? Ihvertfald kunne jeg endelig gentage en rejse til Sørøya i det nordligste Norge i jagten på stortorsk, helleflynder og sej. Og så lige alle de andre fisk og naturoplevelser der helt automatisk kommer med oven i hatten. Men inden ankomst, bestod rejsen af en lang køretur over 36 timer. En alt for lang køretur, syntes jeg. Vi tog afsted mandag aften og begav os nordover. Tidligt tirsdag morgen var vi i Stockholm og siden åbenbarede den svenske østkyst sig langs turen op forbi Sundsvall, Umeå, Piteå og siden Haparanda, inden vi kørte over grænsen til Finland og derfra fortsatte langs E8 forbi Pello, Mounio op til Palojoensuu over Enontekio og videre til Kautokeino i Norsk lapland... STOP! Turen var meget længere end det der. Meget meget længere. Uden søvn begyndte mit hoved at fantasere om at Ajes og Dennis jeg var på tur med, var rumvæsner der havde bortført mig og nu ville partere mig ude på fjeldet. Men der var så koldt udenfor, at det gad de næppe. Fruen skrev om 23 varmegader hjemme. Her var det 2 grader, overskyet og med regn og snekorn og vejspærringer. Vejspærringer? Jo, vejen til Alta var spærret pga. flom i Altaelven og eftersom vi skulle med en færge og derfor havde en tidsplan at følge havde vi pludselig meget travlt. En omvej på knap 300 km. skulle nu afvikles i en hulens fart og .... vi nåede det. Endda med plads til en times ro i bilen inden færgen gik.

Sikke en tur. Jeg fik vel 2 timers klassificeret søvn på vejen op, men nu var vi fremme og nu skulle vi fiske!

En kort tur på havet gav en sædvanlig mængde torsk i Sørøya stilen. Dvs. masser af torsk over det hele og mindst en måler pr. tur. Og vi satsede endda ikke på torsken - de er der bare i ufattelige mængder. Jeg startede med en 13 kg.´s på kastegrejet. Fantastisk underholdning! Siden tog vi hjem for at redde lidt søvn inden vi skulle på langtur til Storskallteren som ligger 30 sømil til havs.

2010.04.28 Endnu en nullert

Så i dag, da? Nej, heller ikke i dag. 2 aftenture uden kamera, for det skulle gå stærkt med at komme ud. Ikke noget med at tage tasken med eller stå og finde motiver. Det var ud og fiske og det kunne kun gå for langsomt.

På rev 1 var der optaget, så da rev 2 var frit... ja, det behøver jeg næppe uddybe.
Jeg kastede mig igennem tidsintervallet 18:52 til 21:01 og havde kun et enkelt ægte hug der næsten fik det til at synge ned i gulvbrædderne. Ellers var der kun horn på plads og sådan en lang satan kan sagtens hugge igennem så man bliver helt forskrækket.

Og så gik den aften også - og uden fisk... igen... Men jeg troede på det, hvert minut. Og da en stime tobiser blev jagtet ud af vandet, af noget ukendt under overfladen var jeg sikker på at jeg fangede fisk, men intet skete. Ligesom de 4 fisk jeg så hoppe helt fri af vandet, mange kastelængder fra mig... men der skete bare intet og sådan går mange dage også på kysten.

2010.04.26 Fiskegrej endnu ikke solgt

Eftersom jeg intet fiskegrej har solgt endnu, så valgte jeg at bruge det så længe det stadig var mig i hænde. Det kunne jo være at jeg i min naivitet kunne fange mig en god fisk. Sådan lidt i stil med det jeg troede på i går hvor aftenfiskeriet blev spået sin ankomst.

Så stod jeg på revet med en arbejdsdag i tasken. Eller... tasken var blevet hjemme, så kun den symbolske var med. Ville jeg formå at fange fisk? Finde fisk? Se en fisk? Findes der overhovedet fisk? Hvad er fisk? Og så kom følgeren i et af de første kast. Det var alligevel en særpræget en af slagsen! Først en flot hvirvel ved siden af mit blink, så en følgerbølge tværs gennem en naturlig bølge og siden vendte den så hurtigt foran mig at vandet sluprede til, da det skete. Sluuuurp. Lækker detalje!

Mere skete der ikke og jeg fiskede mig over revet til nogle sten der lå og kedede sig. Var der fisk her, mon? Nix... så på den anden side måske? Nix bix... jeg var at opgive da det huggede og en underlig fight begyndte. Det gyngede i stangen, som havde jeg en meget lang fjeder på og op kom en havørred som var blank... eller var den mørk? Jeg var faktisk i tvivl om den var mørk blank eller tidligere mørk. Det eneste der fik mig til at kategorisere den som blank, inden jeg lod den returnere, var gattet som var helt smalt og hvidt. Som regel et godt sted at kigge, hvis man er i tvivl. Men det gælder altså kun for fisk...!

Jeg håbede på flere, men på vej mod bilen havde jeg blot en følger. Det var lige godt fandens med de følgere... hvorfor huggede de ikke? Jeg var egentlig på vej op af vandet, da jeg vendte om og tænkte at den sidste følger skulle have et kast til. Fiskene driller mig igen i dag. Også følgeren, der i kastet efter lavede en af de mere sære ting en havørred har udsat mig for. Den gik efter blinket på meget lavt vand og da jeg fik blinket helt ind til stangtoppen blev den stående bag det, mens blinket "faldt" i lodret. Da blinket stod lodret stille huggede den, så det gav et ryk i stangen og så forsvandt den. 2 gange til havde jeg den efter, men hugge ordentligt ville den ikke.

Meget sære fisk... meget sær fisker...

2010.04.25 Skal du købe noget fiskegrej - billigt altså...

I går blev der fisket et par minutter ved Klubhuset og det var desværre alt jeg nåede. Da jeg kørte hjem mødte jeg Ralf og hans venner og sørme om ikke de havde haft det man kun kunne kalde godt fiskeri. En blank på 4 kg. lå i græsset og længere henne endnu en blank på 3,2. Jo, de blanke var gået til den over dagen og der var nok kommet en 10 stykker op indtil nu, fortalte Ralf... Jeg tænkte; Imorgen...

Så i dag stod Linus som den første og i øvrigt eneste på revet. Jeg kunne simpelthen ikke komme op og var godt ærgelig over ikke at være med først på plads. Til mit held skete der ingenting i det ginklare og stille vand.

Vi mødtes (sent) på et nyt rev. Jeg vil ikke påstå at det var forventningens glæde der fik os til at vælte ud og fiske revet af. Vi gjorde det som den pligt det var og så lavede vi en stor omgang pølser som vi kunne nyde i det gode vejr. Efter maden var gode råd dyre. Mest af alt havde jeg lyst til at køre hjem og gå i haven, men jeg blev på kysten. Revet som Linus var startet på om morgenen tog vi tilbage til og det blev atter engang gennemfisket. Siden blev et andet rev fisket igennem og da vi endte på det jeg regnede med var dagens sidste stop og det også var gennemfisket, så valgte vi at tage endnu et rev. Linus var endda blevet sur i mellemtiden og jeg var bare tvær over alle de fisk vi mente vi skulle have fanget nu. Det så fantastisk ud. Helt igennem utroligt lækkert og der skete først noget på det sidste rev hvor jeg havde et par små følgere og en hornfisk. Gad vide hvorfor fiskene ikke huggede? Muligvis var de skræmt af den båd der et par minutter inden vores ankomst kom væltende ind på revet og lå og kastede febrilsk mod land. Den samme båd der, i det øjeblik Linus og jeg gik ind, kom igen og gentog samme seance. Revet fik ikke lov at hvile og derfor tog vi den sidste plads for dagen.

Og så fik jeg tæsk... Først havde en ven til Linus taget en blank på 3,5 kg. Dernæst var Marcus gået på revet og havde også fisk. Selv gik jeg ned og fangede masser af det der klistrede tang på den anden side af revet og imens fik Linus også fisk. Så fik Linus flere fisk og da jeg endelig kom tilbage til brødrene Andersson, krogede jeg en fisk istedet for at fange den.

Senere fik jeg en lille blank, men Linus stod på den helt rette sten idag, for mens Marcus og jeg kastede både længere og spændte mere bredt, så stod Linus nærmest og hev dem op. Først en blank på 2 så et par små blanke og nogle sorte og så sluttede Linus af med en kanon blankfisk på 4,2 kg. Helt igennem Linus aften og et velfortjent skulderklap herfra.

Sikke en sæson. Omkring mig tager folk 3 og 4 kg´s fisk, men selv må jeg nøjes med sorte og små blanke. Ikke nok med det... hornfisken er kommet. Nu står den på rent aftenfiske, som til gengæld kan blive sjovere end vanligt den næste måned, da vandet stadig er meget koldt. Tør jeg virkelig tro på det?

2010.04.24 Blänkaren

Da telefonen ringede kl. 8 spørger Jonne som det første hvor jeg er. Jeg bliver helt paf, for vi havde da ingen aftaler. Eller havde vi? Morgentrætheden gør mig forvirret, så Jonne får lov at køre sin joke af på mig, der hopper i.

Jeg kommer til klubhuset omkring middag og der er allerede indvejet fisk og langs vejen til Ystad har jeg da også kunne konstatere at det bare lugter af fisk, så det skal nok blive en god dag i havørredfiskeriets tegn. Folk kommer og går under eftermiddagen - nogen med fisk, de fleste uden, men alle får sig en pølse og en snak og det er så absolut noget af det vigtigste i denne konkurrence. Jeg tager en runde på revet foran klubhuset og har både en følger og en fisk der hugger, men de er ikke til meget i det knap 5 gr. kolde vand! Det er alligevel imponerende at det kun er knap 5 gr. "varmt" så langt inde i april.

Tid til indvejning!

Da klokken nærmer sig 16 står vi alle spændte og venter på at flere skal komme med fisk. 5 fisk indtil videre er ikke meget på 120 deltagere, men klokken får lov at rende forbi 16 og vi må konstatere at de 5 fisk forbliver dagens samlede resultat.

 Vinderen for bedste Fulton fisk, som er den vigtigste i konkurrencen;

Johnny Mousten med en smuk havørred på 3,1 kg og Fulton 1,09

Vinderen for den største fisk;

Jonas Nilsson med en ligeså smuk havørred på 3,3 kg. og Fulton 1,05

I Fultonkonkurrencen blev fordelingen følgende:

Johnny Moustsen; 1,09

Mikael Sundvigsson; 1,055

Jonas Nilsson; 1,049

Jan Jönsson (Janne Blanking); 1,02

Lars Schille; 1,01

Stort tillykke med Jeres fisk!

Desværre måtte vi igen i år undvære en fangst i flueklassen. Der er nogen der skal skærpe sig til næste år - eller måske bare øve lidt :-)

En stor tak skal endnu engang lyde til Per-Olof fra Fiske o Sportboden for at stille op med alt hvad man kan tillade sig at ønske. Blänkaren er blevet en meget større konkurrence end jeg nogensinde havde regnet med, så en stor tak skal også lyde til alle deltagerne!

Jeg er imponeret over antallet tilmeldte, der for andet år i træk er over 100. Det er suverænt!

2010.04.16 Endelig blankt

5 dage er gået og 37 km kyst er lagt bag mig iflg. min skridttæller. Iflg. min fisketæller har jeg nuppet et par fisk, men det har godt nok været svært med de blanke i den gode størrelse. Dem kneb det også med i dag. Men de er derude!

I første kast på pladsen hugger det igennem og ind kommer en trind og flot "nedgænger". Selv finnerne er hele og et øjeblik overvejer jeg at kalde den blank, men stregen under bugen taler sit tydelige sprog, det samme gør flankerne der ikke spiller 100 % i solen og den ryger tilbage i det våde med et på gensyn. Yes... første kast og fisk. Er det ikke noget med at det kendetegner en god dag? Eller var det noget med at man bare var heldig og siden skete der ikke mere? Det var det sidste, stort set. Men det kunne også være det første, for uanset hvad var dagen allerede god!

Så siger Marcus mad. Vi har gennemfisket revet 2 gange og jeg har lært mig et nyt ord; "Påslag" Jeg ville ellers bruge ordet "hug" som er Øresundsk og forståeligt for alle, men Marcus forklarer forskellen og så har han haft 1 påslag og jeg har haft 2 øhhh.... hug? Eller var det påslag?
Pizzabutikken er lukket og vi opsøger en almindelig fødevarebutik istedet. Med rejesalat og krabbesalat under armen, finder vi ned til vandet og indtager et fyrsteligt måltid i læ for vinden og med solen lige i fjæset. Hvilken herlig frokost og hvor er det rart at bare sidde og nyde vandet og udsigten.

Marcus bryder tavsheden og siger at vi skal køre igen. Hvis ikke han havde gjort det, var vi blevet siddende og jeg var nok faldet i søvn. På vej til det planlagte rev passerer vi en plads der ikke har været besøgt længe og bilerne bliver straks vendt da vi ser vandet. Super! Her skal vi ihvertfald tage et par kast og efter et par af dem har jeg en god følger med inde. Jeg ser den kun den ene gang og efter en tur over revet er der intet sket hos nogen af os. Vi beslutter alligevel at tage en runde til og knapt når jeg ud, før jeg ser Marcus stå med stangen højt løftet. Armen vinker mig til ham og jeg når at nyde de sidste minutter af en god fight med en utroligt smuk blankfisk på 3,2 kg. Sådan skal de se ud!

2010.04.15 Stik mig et folieyver

Når jeg kommer hjem, skal jeg malke det der 3-liters folieyver. Jeg skal ligge under det og klemme de 14 grader varme røde dråber ud af det.

I bilen på vej hjem, går tankerne til aftenens gøremål. Dvs. vel hjemkommet føles det - præcis som i går - som nattens gøremål. Tiden går og klokken slår og havde jeg fanget en "ta-med-hjem" fisk var jeg næppe kommet i seng før efter midnat og tror du så det var gået som imorges?
Det var min skyld at vi kom for sent. 3 minutter i afhentning, altså 27 minutter efter vågn op, vågner jeg. Shit! Nu når jeg ikke at lave kaffe og tage den med ro. Verdens vigtigste ting; At tage den med ro! Johan Kohnke er stille og rolig, men alligevel hader jeg at komme for sent. Ralf er også stille og rolig, men jeg vil ikke komme for sent. Jeg banker ud af sengen og får som det første åbnet for den utålmodige klaphat der står og banker på mig dør... nå, for helvede... det er sgu Johan. Øhhh... jeg når lige at konstatere at jeg tænkte på andre end ham da jeg vågnede og så lugtede fingrene ellers af fisk. Ja, altså - de fisk jeg fik igår. Hvad troede du? Johan er tålmodig og som belønning når jeg at lave kaffe til bilturen over Øresund, hvor Ralf venter.

Endelig fremme - 3 minutter efter skemaet pga. mit sovehjerte. Hold da op for en kyst. Stevns skal ses fra alle sider i al slags vejr. Først da, forstår man hvor smukt det er, dette lille hjørne af Danmark. Vi fisker med troen i behold i ca. 10 minutter og så fotograferer jeg hellere. Det er spejlblankt og vandet er mere end bare klart, hvilket får mig til at miste den lille tro jeg havde. Sjovt nok siger Ralf det jeg tænker, eller så er det omvendt; "Skal vi ikke få tiden til at gå her, indtil vi skal have pølser"...? Måske er det ikke lige ordret hvad der bliver sagt, men det er tæt på og så går tiden med at fotografere og fiske - ikke omvendt, for mig.

Vi mærker intet indtil jeg pludselig får en vådt og hårdt smæk på venstre kind. Så fornemmer jeg hvad der er sket og rejser mig lynhurtigt. Sådan en gang møg... en bølge er rullet ubemærket ind og giver mig og kameraet en fugtig kindhest. Nu står der "kamerafejl" i displayet... gad vide om... og så slukker det bare...

Øhhh... Det var vist ikke så smart. Billedet blev nu ok, men at lade kameraet bade var ikke meningen. Nu her, lidt i midnat, kan jeg fortælle at det virker igen - men først nu... resten af dagen måtte jeg finde mig i diverse fejl og den slags, så hold kameraet væk fra vand. (Som om det var et nyt råd)
Nå, vi prøvede plads 2 efter kanon frokost bestående af Ralfs super pølser. Min tro på projektet holdt i ca. 10 minutter før jeg fik det dårligt. Solen bagte voldsomt og der var absolut ingen skygge ved kysten. Vinden holdt helt op og så blev det kvalmende varmt i alt tøjet. Ergo, tøjet måtte af og det skulle være nu. Min ryg perlede af sved (lækkert nok, ikke?) og som om det ikke var nok, så begyndte jeg at dampe over det hele. Det var ikke rart! Mit ansigt have allerede fået mere end rigeligt med sol og som sagt var der ingen skygge. Eneste mulighed var at søge ud i vandet og køles af dér. Vand = 5 grader... ahhhhh...

Da klokken var over 15 og vores ansigter godt røde og brune, var det tid til noget nyt. På trappen op til bilen var vi liiiige ved at gå op, indtil Ralf syntes vi skulle nordpå og prøve der. Og så skete der endelig noget. Først kroger Johan en blankfisk på 2-3 kg. som hopper og smider krogen i et fantastisk spring og dernæst ser vi mågesjov langt ude, inden jeg kroger og lander en meget flot blank nedgænger på knap 50 cm.

En lige ved og næsten dag på Stevns. Men Stevns i sig, er aldrig lige ved og næsten... det er bare utroligt smukt!

Nu vil jeg tage mig af det der 3 liters folieyver. Skål!

2010.04.14 Sikke en vending

Hvis du er sulten, snup en Snickers. Fiskene kan få en Bornholmerpil. Og det er ikke fordi det er blinket der er hot nu nej... det var bare hvad jeg fiskede med og tro mig; Om du så havde haft den lille havfrue for enden af linen (som blink) så havde fiskene også taget den. Det var vildt. Helt vildt - også selvom det var mange sorte.

Først startede dagen ellers som jeg havde regnet med. Endda værre, idet Kasper syntes vi først skulle mødes sådan et "kvarter i frokost". Vi kørte først forgæves på en fiskeplads og måtte siden tilbage igen og jeg blev bare mere og mere utålmodig. Heldigvis fik jeg et grineflip i bilen, for havde jeg haft Jacob Schmidt med, så var han gået fuldstændig frådende amok over al den spildte fisketid. Det burde jeg også gøre, men så ringede Kasper der sad i bilen foran mig og så snakkede vi ellers som 2 tanter der ikke havde hørt fra hinanden længe... sådan var det og sådan fandt vi en fiskeplads.
Og fiskepladsen var tom. For fisk. Der stod en anden derude og han havde vist været der i 2 timer. Inden ham, havde der været 2 andre i 2 timer og ingen af dem havde hverken mærket eller set noget. Jeg mærkede heller ikke noget og så videre til den næste, hvor der skete præcis det samme og så syntes jeg allerede dagen lignede den i går for meget.

Men så fandt vi pladsen med fiskene. Den første huggede knaldhamrende hårdt, uventet og helt ude på distancen. En god fight begyndte og op kom en flot sortfisk. Jeg gentog det hele et par kast efter og så begyndte en af de vildeste halve timer nogensinde. Jeg tog i alt 11 fisk på cirka 30 minutter og yderligere 2 de næste 30 minutter. Der var virkelig mange fisk og der var intet der hed mådehold - de huggede igennem og det var virkelig med tryk på. Jeg havde ikke en eneste ægte følger og de 2 jeg havde, huggede begge og blev derfor fanget. Den ene var for lækker i hugget, idet den fulgte blinket over en flad sten der lå tæt på overfladen og dernæst valgte at hugge oppe på stenen! Det så kanongodt ud - bare surt den også var sort, for sortfisk var de alle næsten. Af de 13 fisk var der kun 4 blanke imellem, så selvom det var skidesjovt at være med til, så havde det været bedre med nogle flere blanke.

Jeg sluttede dagen af med at køre forbi et enormt rev der plejer at give fisk senere på sæsonen. Halvvejs gennem revet og med det ene ben i bilen, da maven knurrede og trætheden i ryggen og kroppen kaldte på mig, huggede det hårdt. En blanko kom til beskuelse i mine rødbrune hænder. Et par kast efter huggede det igen og så fik jeg sørme en blank til. Jeg mistede senere en blank og havde også yderligere et par hug.

En helt igennem utrolig dag med i alt 15 fisk på land og 2 mistede. Desværre kun 6 blanke og ingen jeg gad at tage med, selvom de 3 eller 4 var kvalificerede nok.
Nå jo, jeg havde faktisk en primadonna på det sidste rev. Typisk nok var det det sidste der skete, så det har nok været en henvisning til at man ikke skal tro man er noget...