fredag den 2. april 2010

2010.04.02 Listerlandet dag 2

Jeg glemte at viderebringe den dårlige info vi fik igår... Først talte vi med "Vodka Jönsson" ude på den ene plads. Han plejer at sætte garn udenfor kastehold hvor vi fisker og i år havde han kun fanget een sortfisk og ellers ulk og søfugle. En anden han kendte havde intet heller fanget i sine garn og Lasse fortalte at hans statistik indtil videre kun var på 1 fisk - og den var ikke engang taget på Listerlandet. Og Lasse fisker næsten hver dag!
David og jeg gik langt i dag. At kæmpe sig ud til en fjern kystplads måtte give udbytte og så fik vi også bekræftet at dét var en myte. Men jeg havde faktisk en fisk der huggede og siden en følger igen. Retur ved hytten opsummerede vi formiddagen og valgte en af vores favoritter over middag igen. Vandet så helt fantastisk ud og det stank langt væk af fisk, men efter 6 timers fiskeri stort set uden pause, var resultatet det samme igen. Absolut ingen fisk og ikke engang noget der mindede om dem. Øv!
Der skete ikke engang noget interessant, så jeg kan være glad for at solen var på hele dagen igen. Mit vinterblege fjæs sætter virkelig pris på den sol!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar