søndag den 11. marts 2012

2012.03.11 Kort eftermiddag 2

Det var en flirten med fisketiden, sådan at bevæge sig rundt derhjemme og glo. Ikke at jeg ikke lavede noget (uha jo) men vejret stank langt væk af frisk luft på kysten og der var ingen tvivl om hvad jeg ville bruge min tid på lige nu og her - det tror jeg såmænd også at både kone og børn vidste... men først de ting man ikke når i hverdagen.

Og så fik jeg sms´er fra Micke om at nu så det vel godt ud og nu var det vel fint og hvornår skal du ud og kom nu osv. Da Micke kom afsted før mig, kunne han fortælle at det virkelig så godt ud og så kunne jeg endelig pakke grejet, for blot at høre fra Micke at nu var han på vej hjem igen og så stod der i øvrigt 3 andre på revet. Det er lige det med at huske at glemme de andre der er ude. Eller rettere glemme at huske dem, for hvad troede jeg ellers? Da jeg kom frem var der ingen. Ihvertfald ikke på mit rev. Sært.

Kast på højre side; Ingen fisk og 4 grader
Kast på venstre side; Ingen fisk og 4 grader
Kast i bugten; Ingen fisk, 5 grader og ingen følgere i øvrigt.
Kast på spidsen fra højre og rundt; Ingen fisk og 4,5 grader.

Så kørte jeg til et andet rev og fordi det er korte ture, havde jeg ikke tid til at fotografere eller noget. Her var vandet 5 og i øvrigt uklart og så mente jeg at det nok skulle give fisk. Om ikke idag, så imorgen, når jeg har fri og kan stå der hele dagen.

Nitte! 2/3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar