mandag den 20. marts 2017

2017.03.19 Årstidens glæder... slud...

Det var en af de dage der aldrig rigtigt kom i gang, fordi jeg havde lovet mig væk til lidt håndbold og samvær med familien. Men i sådan en gang børnehåndbold, hvor der er 3 timers pause mellem kampene og man ikke kan nå at fiske, for istedet at køre lidt korv med brød ind, går man også lidt i stå, så vi var færdige, var jeg ikke så tændt mere på fiskeriet. Det var også blæst op og da Javier og jeg stod på revet, begyndte det at sludre i den tiltagende og særdeles bistre sydøsten vind. Sikke et forår... halleluja...

Tanken var at pløje lokalrevet igennem, men det havde sælen vidst klaret for os! Hånligt dukkede det runde glatte fjæs op ude foran os og for mig er det ikke særligt motiverende, når der samtidigt intet sker for enden.. andet end ålegræs.

Vi kørte videre. Overraskede over vandets kvalitet, blæsten til trods. Vi endte på en plads, vi ikke havde troet mulig og scenariet var næsten drømmende flot. Klart med let svæv, brydende bølger i det grønne vand. Fantastisk! Måske lige med undtagelse af den manglende sol. Den havde nok gjort underværker i forhold til fiskeriet. Vi måtte nøjes med slud. Og ingen fisk. En gennemfiskning af revet, der foregik efter alle fiskebøgers grundregler og som havde gjort enhver havørredfiskeri-guide rørt til tårer, affødte ikke så meget som et hug eller en følger. Det var helt dødt og modvilligt og meget forundrede prøvede vi en sidste plads, hvor det samme gentog sig. Nogle dage vil de bare ikke og sådan en dag blev søndagen i syd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar