En normal vinter, havde sørget for at jeg opdaterede mindst en
gang om ugen på dette tidspunkt. Foråret havde været her og jeg havde næppe
siddet indenfor på en fridag og brugt fiske-tid på nettet.
Men som billederne afslører, er der stadig nogen vej til
foråret der, når det endelig kommer, eksploderer i en intensiv gang
havørredfiskeri over 2 uger. Det tror jeg ihvertfald vil ske. Det gælder om at
være på pletten, før alle de andre, og påskeugen vil i år nok være et
tilløbsstykke uden lige.
Men lad os nu se...
Fiskeriet i mandags, blev ikke noget at skrive hjem om, eller
sagt på en anden måde; ikke noget at skrive på nettet om. Det var is nok til at
give blå mærker på skinnebenene når jeg forcerede det på vejen ud til revet, og
når jeg vel stod derude, skete der absolut ingenting - overhovedet!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar