Mens regnen høvlede ned i den tætte tåge, gik det op for mig at
foråret var her. Tranerne meldte deres ankomst over hovedet på mig, fuglene sang
og det var bare en forårskåd ørred der manglede, for sneen er stort set væk nu,
der ligger kun is tilbage, og midt i tankerne om fisk, huggede en blank, lige
under målet, helt ude.
Tågen lettede desværre ikke, for jeg tror at solen
havde fået det hele til at eksplodere idag, men senere på dagen havde jeg en pæn
følger og fik dernæst endnu en blank, denne over målet og til sidst en sortfisk.
Kenn der var med, mistede en blank på omkring 2 kg. under landingen.
Ingen billeder idag. Kig på en hvid skærm, og I ser hvad jeg
har set nok af idag :-)
Til gengæld føles det helt absurd at det, mens dette
skrives, tordner i det fjerne. I nat var det den første frostfrie nat siden
starten af januar og i dette nu ligger der et stort tordenvejr lige syd herfor.
Imponerende, moder natur. Imponerende!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar