Det var et af den slags emner der blev ved med at dukke op, når samtalen faldt på havørredfiskeri og igen og igen blev emnet udskudt. Nu er Sejerø ikke Gotland. Der løber ikke mange store havørreder rundt og der er ikke skrevet utallige fiskeartikler om øen. Men det er stadig en fantastisk smuk ø og det blev for meget snak og for lidt fiskeri, så Dennis, Ajes og jeg bestemte en dato.
Siden sprang Ajes fra og så stod Dennis og jeg og svævede lidt, men fandme.. nu skulle det altså være og så tøffede bilen til Havnsø med mester pølser, rib-eye, en masse øl og fiskegrejet! Nu skulle Sejerø vises frem, fordi Dennis er beriget med et sommerhus på øen og der gik ikke 5 minutter fra ankomst til vi igen sad i bilen og kørte slalom mellem rådyrene på vej til 30 minutters fiskeri i aftenstunden.
Vi fik taget nogle kast og ellers var det hjem til sommerhuset og forberede til dagen efter. En opladning med øl og heavy!
Og så var det på den igen, hvor vi startede ved en af Dennis favoritter i det vildeste forårsvejr. Solen kørte på fuldt blus og varmen trængte igennem, som var det april. Desværre var vinden flovet helt og havet lå spejlblankt hen, mens diverse søfugle underholdte os med deres skrig og pip og hvad de ellers laver for lyde. Det var en fed fiskeplads, men forholdene gjorde nok at de fleste pletsild holdt sig i ro. Og hvis det var discovejr på første plads, så ved jeg ikke hvad anden plads var. Men også her var det helt stille og spritklart. Igen fed plads, men jeg har sjældent haft held i den slags forhold. Omvendt fik vi set øen og nok så vigtigt, i frokostpausen fik vi ordnet Dennis grill så vi kunne grille skinke/kål pølser. Og siddende der på terrassen med en kold øl og nyde gode pølser og hjemmebagte grovboller i 12-14 graders varme. Det var ren halleluja for sjælen!
Spidsen kaldte og da tidevandet kan være en faktor her, så ville vi se om der kunne stå fisk rundt Gniben. Og er du tovlig for en fin plads. Vandet løb som en stor doven elv over revets sten og tangplanter, mens vi fiskede alle siderne af. Desværre forgæves igen.
Som afslutning på dagen og da vinden endelig var vågnet endte vi nede foran Dennis sommerhus. Atter engang blev jeg beriget med en fiskeplads af ypperlig kvalitet. Langt de fleste består af badekar af variende bredde hvor man fisker over sten og blæretang og ud til en sandrevle som man nogle steder også kan gå ud til. Da tobisen ikke rigtigt er kystnær endnu ville jeg helst fokusere på badekarrene og i det solrige vejr var der måske også bedre mulighed for lidt mere liv derinde. Det kræver dog mere end halvanden dag at erfare, men hvad jeg erfarede var at når fiskene er der, skal der smedes! Det tog mig knapt 10 minutter at gå fra 0 til 4 fisk og selvom det var mindre fisk, så var det rart med noget liv. Dennis stod bare 200 meter længere nede og mærkede intet. Så det var virkelig en egoist stime jeg havde inde, inden de forsvandt.
Flere øl, mere rock og rib-eye!
Søndag skulle vi hjem, men ville starte dagen på den lokale plads. Det blev til en lang vandring langs kysten hvor vi kun kastede en 5-10 gange per stop, fordi vinden igen var flovet helt og discovejret florerede. Var der fisk, ville vi hurtigt spotte dem ellers videre til næste pynt, revle eller hvad vi nu kom forbi. Fiskene var kun til stede på et lille rev, hvor Dennis havde 2 følgere i et kast. Der skete intet efter det, trods grundig gennemfiskning.
Da vi havde en færge at passe, var den sidste plads efter frokost let at gå til. Det var nok også her vi oplevede Sejerø som Sejerø nu kan være bedst, tænker jeg. Dennis vadede slet og ret ud i fiskene og havde omgående følgere og siden fangede han også en havørred. Det blev til over 15 følgere, mens jeg stod tæt på og intet oplevede. Det lod til at fiskene alle kom udefra kanten af sandet hvor jeg ikke kunne kaste til og da jeg endelig fik flyttet mig, så var festen næsten forbi. I vandet foran mig kom en større havørred dovent bag blinket. Intet der ud over.
Men Sejerø skal da have en stor applaus i fede fiskepladser og MASSER af plads. Vi så 3 fiskere, der kørte i samme bil, ellers ikke skyggen af andre. Muligvis er Sejerø ikke kendt for mange store fisk, men nogle gange er det også en fryd i sig at komme til et vand og bare kunne fiske som man vil.
