Blänkaren 2011 - Husk det nu

En skönhetstävling för havsöring

Tävlingen som sörjer lika mycket för umgänget som för fisket!

När: 16. april 2011, kl. 00:00 - 16:00.
Var: Hela skånes kust.
Hur: Kustfiske med fluga och spinn efter blanka och fina öringar.

Vi som arrangerar är

Fiskedagbog.dk, Spinnstopp.se, Fishingtime.se,
Kustfiskedagboken,Henric.nu

Huvudsponsor och medarrangör

Fiske- och sportboden Ystad

Övriga sponsorer

Settern - Bokklubben jakt & fiske

• Tävlingen hålls den 16. april 2011 och pågår mellan 00.00-16.00.

• Vi fiskar varhelst vi önskar längs hela Skånes kust med spinn- eller flugspö. Spinnfluga/Kastdobb dito. tillhör spinnfiskeklassen. Fiske från båt eller flytring är inte tillåtet.

• Invägning vid Engelska Bryggan i Ystad senast klockan 16:00.

• Per-Olof från Fiske och Sportboden i Ystad kommer att finnas vid sekretariatet (Ystads amatörfiskeklubbstuga) precis invid "Engelskan" under hela dagen. Här finns det bullar, dryck, fiskesnack och dessutom chans att komplettera med nya plåtbitar och fiskeprylar.

• Ingen anmälningsavgift.

• Jonnes handgjorda kniv tillfaller den sportfiskare som väger in den största (tyngsta) blänkaren oavsett klass. (Med villkoret att den har som lägst 1,0 i Fultonvärde.)

• Vackraste blänkaren (d.v.s. med högst fultonvärde) i spinnklassen belönas med en graverad ABU Ambassadeur.

• Vackraste blänkaren (d.v.s. med högst fultonvärde) i flugfiskeklassen belönas med enVision XLB i silver. Dessutom utlovas fina priser i form av filmer, böcker, drag och annat gott till dom tio "fultonvackraste" blänkarna som vägs in, d.v.s. de med högst fultonvärde.

• För att en havsöring skall betraktas som en blänkare skall den givetvis vara just blank och ha ett Fultonvärde över 1,0.

Anmäl dig här

Vi hoppas på en fångstrik dag och hälsar dig hjärtligt välkommen!

Tight lines hälsar Anders DK, Jonne, David, Henric, Anders S samt Per-Olof.

2010.12.30 Godt nytår

Et rigtigt koldt år, skal jeg love for. Frostvejr på kysten frem til april og selv derefter var fiskeriet længe om at vågne op, for siden at eksplodere på meget kort tid og så kom sommeren med varmen og det hele. Og nu er det sørme frost igen og det har det været i over en måned, hvilket giver os over 4 måneder med frost. Et koldt år... også på fiskekontoen, hvilket kan skyldes ovenstående bistre faktorer eller måske bare at fiskeriet ikke er som "det plejer" eller helt og holdent, at det bare er uheld at ikke fange de fisk der må være derude.

Jeg fangede årets første, en sort i øvrigt, i midten af marts. Inden den, var kystturene optalt til 4 siden januar, hvoraf samtlige havde is på programmet. Jeg husker godt årets første, som tordnede på blinket og kæmpede af hulen til i 37 sekunder, hvorefter den iglebefængte og tislugtende fisk, kom op til afkrogning. En vinter der virkelig gjorde indtog i forårsfiskeriet, men som også gjorde sit til at jeg mod slutningen af juni kunne stå og natfiske i 13 gr. "varmt" vand og endda havde heldet til at lande mig en smuk blankfisk på den rigtige side af 4 kg.

Året blev aldrig som det blev planlagt, i fangst ønskerne. Hvert år, sine drømme om den store... Men næste år!

• 35 ture
• 37 havørreder, hvoraf de 22 var blanke
• 4 mistede havørreder
• 2 mistede blink
• 8 stykker rav, fundet på fisketure
• 127 stykker rav, fundet på ravture

Premierefiskeri? Tja... lad os lige se med temperaturen. Det der stive vand, er ikke min kop the udi kystfiskeriet, medmindre temperaturen svinger sig op. Men så er der noget med at vandet ikke er stift, når temperaturen er på den røde side.

Godt nyt fiske år

2010.11.22 Bornholm, dag 4

Til modsætning fra de andre dage, var vi i dag oppe på et normaltidligt tidspunkt. Vi kunne sagtens have været oppe endnu tidligere, men disse fiskedage skal ikke minde for meget om dagligdagen. Der skal være plads til at sove igennem og plads til at drikke vin om aftenen, så man kan sove igennem til dagen efter. Det er livskvalitet og ikke, som Johan ville beskrive det, et tysk fiskehold i konkurrence med sig selv om at få flest fisk. Jacob Schmidt var gået til grunde i disse forhold, men han havde til gengæld nok fanget en del flere fisk, for at straffe os andre.

Efter rydning og rengøring af huset stod vi på kysten til "normal" tid og kunne tage de sidste timer - i regn i øvrigt - inden færgen sejlede os hjem til dagligdagen. Nyd det, mens du kan!

Fisken huggede allerede i andet kast. En meget smal blankfisk eller muligvis en blank nedgænger, kæmpede en brav kamp, inden krogløseren udførte sit simple arbejde til 100%. Kastet efter afslørede en følger og efter endnu nogle kast, var jeg ikke i tvivl om at følgeren var modellen større, men det udløsende hug udeblev. Selv blev jeg vidne til hvordan Ralf efter en lang pause, gik ud og i første kast krogede en stor fisk, der omgående tog line af hjulet. Den tog faktisk meget line og sprang dernæst meterhøjt i luften langt ude. Det gik utroligt stærkt og jeg løb tilbage til min taske for at hente kameraet. Overværelsen af en umådelig herlig fight tog dernæst sin begyndelse - desværre afsluttedes den med at konstatere at fisken dels var farvet og desuden også fejlkroget. Men Ralf fik afprøvet sit hjul og sin stang ypperligt, for en fisk på over 4 kg. løber ikke stille afsted, når krogen sidder i halen. Utroligt, i øvrigt, at Ralf lykkedes med sin krogning på næsten samme måde som jeg gjorde i fjor, hvor enkeltkrogen ligeledes sad øverst - og på langs - i halefinnen.

Johan var forsvundet rundt om hjørnet, men kom fornøjet tilbage med en ny rekord for blankfisk i Danmark. Jo, vi kunne på alle måder være tilfredse med vores tur. Det er ikke størrelsen eller antallet alene, der gælder. Det er hyggen, samværet og alt det udenom.

2010.11.21 Bornholm, dag 3

Der findes almindelige dage, arbejdsdage, fiskedage og så er der alle de andre dage. Eventuelt findes også dage hvor du fisker, men som ikke indgår som en fiskedag og det var vel nok mest som sådan dagen i dag kunne betegnes. Ingen af os vidste hvad vi ville og ubeslutsomheden fik os på en delvis klippekyst uden nogen udfoldelsesmuligheder, andet end at bytte plads med revpartneren. Til venstre var det rent klippefiskeri og semi uhyggelig vadning - til højre et fredningsbælte. Med andre ord en fastlåst situation, jeg ikke kunne komme ud af og da pladsen samtidigt var ret så kedelig efter en første affiskning, forsvandt min lyst omgående. Stående i vand til låret, var det derfor med kolde hænder og fødder, fordi den manglende inspiration stoppede al blodtilførsel og vilje.

Øv bøv, for en kedelig
dag som desuden og følgeligt endte med nul fisk til mig, mens de 3 andre næsten skovlede fisk op da solen gik ned. Ajes oplevede endvidere en enorm følger der tog hans blink i kæften helt inde ved land og trods den var farvet, havde det været en drømmefisk at få lov at bakse lidt med, hvis bare krogen var tættere på munden. I øvrigt blev vi også i dag, slået hjem af regnvejr - som er en daglig ingrediens på solskinsøen Bornholm åbenbart.

2010.11.20 Bornholm, dag 2

Drømmedagen eller hvad? Ralf glemte sin taske derhjemme og i tasken ligger Ralfs liv. Kaffe og pibe... så der var intet andet for, end at vende kajakken og drøne tilbage til huset efter den. Heldigvis stod Johan Kohnke og jeg med det bedste blik på og kunne derfor sættes af på dagens udvalgte fiskeplads, klar til at prygle de første havørreder der viste sig. UHA det så godt ud. Det var den slags vejr, hvor havørreden hugger i hvert kast og man ikke holder pause. Det var sådan en dag, man glemte gårsdagens uhyggelige vejr og udsigterne til mere ringe vejr og bare ville i vandet og så stod vi der. Jeg ca 1/4 ude på revet og kunne knap se mine støvler, Johan inde i læsiden af revet, hvor der helt sikkert stod fisk.

Da Ajes og Ralf kom retur, stod Johan og jeg oppe på parkeringen og så kørte vi til en anden plads. Vandet var simpelthen for brutalt og revet lod sig ikke affiske, medmindre man enten kendte pladsen og en vej derud og derudover var der reelt set kun plads til 2 mand. Bugten nord for revet indfriede nemlig langt fra forventningerne om hvad vi var fortalt, så bilen kørte sydpå trods en mulig udsigt til meget grumset vand, pga. vinden fra i går og så kom den totale uerfarenhed igen og gav os en overhaling. Østsiden var fiskbar - særdeles fiskbar!

Hold da fest, for et fiskevand der mødte os. Var det ikke fordi jeg nu vidste bedre, kunne jeg godt have satset en del penge på garanti fangst. Jeg havde tabt, men ikke hele indsatsen. Dagen vandt jeg i suveræn stil, hvis vi skal tælle efterfølgere, for fisk var der - men bide ville de ikke. Ajes fik en enkelt mindre og ellers kom der ingen fisk op. Jeg "mistede" en havørred på 10 cm. ved landingen, men havde til gengæld hen ved 10 følgere og det kan vel næsten kun skyldes vandtemperaturen at de ikke ville andet. Selv en sæl var så vild med vandet, at den først ikke ænsede Ajes og jeg. Ihvertfald dukkede den op, ganske tæt på os 2 gange, før den fortrak i et ordentligt plask. Drivende våde, pga. lækre store dønninger og skæv sø, måtte vi indse fakta og tage tomhændede hjem endnu engang.

2010.11.19 Bornholm, dag 1

Gad vide om vejret et eller andet sted er planlagt lang tid i forvejen? Altså planlagt i det format, jeg nu planlægger mine fisketure? Jeg er ihvertfald skråsikker på at jeg næste år kan forudsige blæsevejr fra rigtigt kedelige retninger, når jeg har datoen for afgang til den, forhåbentligt, kommende bornholmertur. Fra den dag vil det blæse og det er med garanti! Og nej, jeg prøver ikke at være pessimistisk, men det er indtil videre lykkedes vejret de sidste mange år, at ramme lige på med usselt vejr, når jeg skal på min årlige novembertur. Öland, Bornholm eller hvor det nu har været.

Og således tog vinden yderligere til fra ØNØ og gjorde sejladsen til Bornholm til en vuggende affære. Vel ankommet til det opvarmede sommerhus, kunne vi ikke høre havet. Sidste år havde der været en brusen uden videre - men i år var der stille og til gengæld farvet i vandet. Sådan minimælk agtigt - med chokopops.

Nordsiden og østsiden blev ikke undersøgt, for i den vind var det helt sikkert ikke sjovt at fiske. Vestsiden skulle testes, men det gik pænt stærkt med at konstatere at vandet havde antaget en forkert farve, grundet strømmen og vinden. Vi endte mere eller mindre, lige foran vores sommerhus i det mælkefarvede vand. Men der var fisk hjemme! Jeg startede med letfarvet og utrolig tyk skønhed, der huggede i det andet kast jeg foretog. Uha det er en dejlig følelse, når de sådan går til den så hurtigt, men sikke en kedelig fight - eller rettere, indhaling det blev. Ralf fulgte efter med en tyk og farvet fisk og så viste Ajes vejen med 2 blanke fisk. De kunne altså godt i mælken, de kære havørreder.

Dagen endte med at vi alle var blevet fuldstændigt regnet igennem af vejret og vinden, men kunne tage hjem med et rimeligt resultat, i vejrets altoverskyggende magt.
Hvis nogen kan komme med en forklaring på hvorfor jeg finder en ødelagt spand 2 meter oppe på stranden, fyldt med tanglopper og kun det, så hører jeg rigtigt gerne fra dig!

2010.11.15 Rav Anders

Straffen for ikke at tage sit kamera med på kysten, er et køkkenbordsbillede af dagens fangst. Muligvis forsøger man at gøre det lidt mere lækkert, ved at fotografere fisken på græsplænen, men det er aldrig det samme som ude på pladsen - omend man forsøger at skjule netop fangstpladsen, så godt det går. Således også med rav. Ikke at jeg vil skjule pladsen, men jeg gad ikke slæbe kamera med og egentlig var det godt det samme, for jeg gik utroligt langt i dag og slæbende på det, ville jeg nok have haft en del mere ondt i ryggen nu, end tilfældet er.

Og så alligevel... billeder af rav på papir eller på terrassen, mellem de blade jeg forlængst skulle have fejet sammen og så et forsøg på at gøre det lidt lækkert med en norsk fjeldsten. Nej, det er ikke det samme, men sådan bliver fisken solgt i dag!

Jeg var først. Den eneste ene og dermed først! Så uendelig vigtigt at stå som den første på opskyllet og vide at den første gennemgang er uden roden rundt og kan foregå i mageligt tempo og hopsan... der lå dagens første stykke. I går havde jeg ungerne med og hvor hyggeligt det end var i pivende vind og vandret regn (og med slikposen fuld af vand og sand!) så er en tur alene på stranden noget andet, når øjet står skruet ind på rav. Og så lå der et til lige foran mig. Gårdagen havde budt på 9 stykker med det største på 4 gram. I dag bød samme plads mig på 16 stykker og en samlet vægt på 18 gram, efter 2 timer på stranden. Det største fik vægten "i bund" med sine 5 gram. Der er noget om det, for vinden kan ikke være forkert hele tiden. Der er åbenbart ikke så meget rav, for hvor bliver det ellers af og hvilke vinde skal der så til og hvor kraftige?

Jeg var i bilen på vej hjem, da jeg besluttede for at opsøge en plads jeg kun har været på en gang. I øvrigt via vandvejen, fra den plads jeg netop forlod. Et tip på hvordan man kom derned, fik mig ud på hemmelige skovveje og selvom jeg ikke ramte rigtigt, kom jeg til vandet - når jeg krydsede golfbanen... undrer om det var lovligt, men det må jeg finde ud af hvis de stopper mig en dag. Eller hvis en golfbold gør det...

Jeg var ved at vende om, inden jeg fandt ravpindelaget som lå på stranden. Jeg havde fundet et par stykker, men ellers ikke noget at tale om. Ravpindelaget lå urørt midt på et lige stykke strand og indeholdt en del træ, men allerede da jeg sparkede til det første gang, kom et smukt gult stykke rav på 14 gram til syne. Ved at sparke og rive i pindelaget fik jeg lynhurtigt gravet en 30 stykker rav frem og alt sammen på et lille område, der målte 5 x 2 meter.

Min videre færd langs stranden førte mest tilfældige stykker med sig og da jeg kom til stedet, hvor man kan krydse stranden i ekstrem lavvande, vendte jeg om og gik tilbage. Tilbage ved ravpindelaget, undersøgte jeg vandet øst for på vej mod bilen og inden for 10 minutter havde jeg fundet 10 stykker til og denne gang et yderst smukt stykke mørkerødt rav på 20 gram.
Herlig tur med et dejligt resultat, for en gangs skyld. 96 gram rav, fordelt på 62 stykker. Kom med noget vind!

2010.11.03 Nu kom der rav i den

Da jeg kom til parkeringspladsen, alt for sent i øvrigt, var der ikke et øje... ikke så meget som en bil i sigte. Jeg har for længe siden opgivet de spartanske håb om at jeg dermed er alene, fordi jeg efter konstateringen; "ingen biler" har opdaget at folk har brudt diverse love og regler for at komme lidt tættere på stranden, fiskepladsen, rav området eller hvad det nu skulle være, men det passede altså i dag. Ikke et øje i sigte og med vinden hylende ret så lækkert, kom jeg hurtigt i det høje gear.

Og så lå der lige sådan et flot stykke på 5 gram midt på stranden. Tegnede godt. Videre ud, videre mod vinden, mod regnen der piskede i mit varme ansigt så det føltes som at det flossede. Mere tang, mere råddenskab, hvidt vand, rødt vand, klart vand, brunt vand, tang i vand... ingen rav i vand - eller på strand. Jeg ledte længe og gik endnu længere. Kom i det lave vand, ud på pladser jeg ikke har betrådt og fandt på havbunden flere vragdele fra de over 400 vrag der omringer området jeg gik i. Overvejede at slæbe en 4-5 meter lang del hjem, men alene tanken burde have afholdt mig fra at forsøge løfte det fuldstændigt sindssygt tunge stykke træ. Flot havde det ellers været på terrassen. Så lå der en kæbe fra en sæl (tror jeg) og ikke så langt derfra, en spids sten der blev "genudsat" fordi den ikke mindede nok om et stenalder redskab. Jeg fandt også en sikkerhedshjelm, en gammel sko og noget gult skum, der mindede lidt om det jeg ikke fandt mere af.

Sikkert har de over 20 sæler, grint af mig, da jeg slukøret forlod kysten og gik mod bilen igen. På vejen tilbage brugte jeg lang tid på at lede alt grundigt igennem, men vejret vil det ikke for tiden. I hvert fald ikke ad rav veje.

Da jeg kom til den anden plads, var jeg mest stoppet fordi jeg kender den og fordi jeg ikke havde så mange andre alternativer, for dem der ikke vil hjem endnu. Døren stod længe åben og jeg sad bare inde i bilen og kiggede. Skulle jeg vove mig over terrænet og tro på det hér? Jeg tog chancen og gik i dagens anledning en anden vej til vandet fordi jeg alligevel ikke ville gå så langt. Det allerførste jeg gjorde var at finde et stykke rav. Ved siden af det, lå endnu et... og så gik der hurtigt 10 minutter med at tømme mit lille private ravpindelag, som vinden havde drevet ind til kysten. Jeg var sikker på at der lå mere, men efter endnu en lang tur langs kysten - nu var ved at være træt - måtte jeg indse at jeg havde taget fejl og vel tilbage ved åstedet, fandt jeg så et par stykker til.

Nuvel, jeg er jo ikke prof udi dette, så jeg kan sagtens være glad for 19 flotte stykker rav op til 6 gram. Men jeg erkender blankt at jeg savner at være ham der finder de der store klumper, som alle taler om de finder. Og nej, det er ikke lige for nyligt de har fundet dem, men de kommer op. Det vidner bl.a forrige års rav eventyr jo om.

Yderst glædeligt, så jokkede jeg på en særdeles levende ål i dag. Undrede først hvad det var, som var så blødt under tangen og da min fod siden fik et slag af noget, så jeg en temmelig stor ål svømme ud af tangen. Det var glædeligt at opleve - omend ålen helt sikkert ikke mente det samme, med min støvle ovenpå sig.

2010.11.01 Rav i den - igen

Læs sidste års indlæg fra samme tid. Læs det hele og se bort fra at jeg tog min datter med sidste år...
Og så var jeg der rigtigt tidligt i dag og fandt hele 2 stykker rav. Til gengæld var de små.

Vil du læse mere om dagen, så hæng på. Men det er ikke det værd, dig der venter på historien om de store guldklodser.

Da solen stod op, var der ingen i området der så det. Men en lysning bekendtgjorde at opgangen havde fundet sted og dermed var der mulighed for at se det vi var kommet efter. Vi er mig, alene, og så lige alle de andre der havde fået samme gode idé, sådan en vindstille, diset og ellers ganske så dejlig mandag morgen. Jeg ved ikke om jeg havde forventet flere ude, men syntes det var nok, dem der var ude i forvejen. De klagede allesammen over vejret, men det var ikke dagens vejr - i stedet årets vejr, som ikke havde bidraget nok med rav som de kunne finde. Jeg gik videre og tænkte at jeg nok skulle rive mig et par ordentlige klodser op og endelig var jeg fremme ved det udsete mål, efter at have forceret hen ved 60 meter tang, nogle steder op til lårene.

Det var næsten umulige forhold at lede i. Tang i metertykke lag lå langt ud fra kysten og den slags er umuligt at søge igennem. I stedet var jeg henvist til "land" som herude bestod af rådden tang i tykke lag og gående på det, var jeg sikret en liflig duft af rådden tang og meget gammel, selvdød sæl. Dertil var laget jeg gik på ikke særligt sikkert og under mig kunne der både være 20, men også 100 cm dybt.
Ellers tak, for du kan ikke lede i det og står heller ikke stille. Så turen gik hurtigt i snak med andre om bedre rav vejr og siden fandt jeg 2 mindre stumper.

Ak ja...

2010.10.22 Del II

Velkommen til den solrige side af denne blæsende dag. Jeg var tidligt oppe og kørte til Ljungen for at lede efter rav. Det gjorde jeg faktisk rigtigt længe, for der var stoppet med tang og det var utroligt lavvande, så jeg kunne komme ud steder jeg ikke havde været før. Steder hvor gammel tang, muslinger og ravpindelag lå tykt og bare ventede på at se dagens lys, for første gang i mange år. Ud fra lugten at dømme, var der ingen tvivl om "alderen" i det pindelag jeg søgte igennem, men uanset hvor stort og lækkert området end så ud, så kunne jeg ikke være første mand på det. Der var intet rav at finde.

En større indsø, deler stranden og normalt set kan man ikke komme over på den anden side, da bunden er mere end almindeligt løs og normal vanddybde ikke indbyder til "I dare you" lege. Bunden der i øvrigt er dækket af muslinger, gammel tang og så lige... ravpindelag. I dag skulle jeg bare gå ud til anden revle og så gå langs stranden og vupti, så var jeg på den anden side. NU, tænkte jeg... Nu river jeg lige et stykke guld på 600 gr. Hverken hvor jeg tidligere havde trådt mig frem og her, var der så meget som et eneste fodspor i nærheden. Det var den sikre sejr, som det plejer at være. Indsøens utroligt tiltalende bund, var skrabet let af pga strømmen i den kraftige vind. Afskrabet lå på vindsiden jeg netop var gået over til og nu skulle jeg først gå den igennem for at samle de største klumper. Dernæst kunne jeg tage de mindre klumper og var jeg endnu ikke træt, så kunne jeg overveje at samle de små turiststykker op. Men nej... intet rav. Intet som helst og hvor meget jeg end ledte, så var alt jeg fandt en 7-8 golfbolde, en gammel ballon og så en appelsin der var alt for frisk til at snyde mig. Øv bøv...

Så var det alligevel som det plejer, uden at pessimismen skal være for udtalt. Det ser skidegodt ud og skuffelsen er lidt større, når man intet finder.

Fiskeravbog? Nej, der går noget tid før jeg kan lave en side for det. Men en ny side er på vej, omend jeg ikke vil give nogen former for indikationer på tiden for dens fødsel. Vent og se og så må fiskedagbog helt enkelt være mit talerør for andet end fisk i mellemtiden. I mellemtiden, hvor jeg altså ikke fisker, forstås.

2010.10.22 Del I

Datoen passer ikke. Eller... nu fik jeg set på uret og klokken er over midnat og en ny dag truer om et par timer og en 20 mm regn eller hvor meget der nu er i vente. I hvert fald trommer det mere end lystigt på ruderne og det trommer i særdeleshed i mine ører, fordi jeg sidder og lytter på heavy. Eluveitie - Inis Mona... interessant musik med nordiske indslag.

Det er ikke første gang jeg overvejer titlen på min hjemmeside, men det er nemmere og langt billigere at skifte bukser end at købe et nyt domæne. Derfor må jeg nok hellere tilføje en underside eller, indtil det nye site kommer op at køre, lade dig leve med indlæg, der i den kommende tid ikke kun indeholder fiskeri - i hvert fald ikke så meget som tidligere. Årstiden er i øvrigt ikke til fiskeri på mine kyster, men det har jeg fortalt om.

Opsummering på "Klubben der fanden i helvede med død skulle straffe din lokale garnfisker" er langsomt gået i glemmebogen og væk. Mine trusler om at NU skulle du bare se og ikke mindst den lokale fisker, var åbenbart tomme og ja, jeg er ligeså overrasket over at jeg ikke fik fuldført mine skumle planer om et pinligt og tomt exit til en garnfisker. Nu er det mig der er pinlig... og fredningen starter stadig d. 15 september. Suk...

Gad vide om jeg har en forgænger eller 2 som har oplevet det samme? Jeg erindrer at have hørt dette før, omend ordvalget har været anderledes. Nuvel, min afløser findes vel og jeg håber du læser dette og tænker "Jeg vil ændre denne lovgivning... jeg vil ændre dette land... JEG VIL ÆNDRE VERDEN" og at du så gør det. Men lad være med at kopiere hvad jeg har skrevet, hvis du ender der.

Opsummering på fiskeriet. Bortset fra en ret så heftig vind, så ville kysten kunne smide et par fisk af sig. Jeg må hellere gribe fat i fluestangen og stikke til Blekinge en tur og prøve en gedde - og jeg mener, gedde! Havørrederne må vente på mig i Danmark og ellers herovre på at fredningen ophører. Lige nu virker det ikke som om den fredning nogensinde ophører. Og lige nu har jeg masser af tid.
Hvorfor sad jeg nu her og skrev om ingenting? Nå jo, jeg havde bare brug for at komme af med nogle ord, uanset hvad det så end indebærer.

Er det mig der kun har halvt så meget tid som alle andre eller er jeg dobbelt så længe om tingene? Og nej, jeg prøver ikke at være sjov, men tiden bare blæser væk som træernes blade i efterårskulingen. Visner, falder af og forsvinder - for altid. Hvor dybt...
Med tanke på hvad klokken er, må jeg hellere gå i seng.
Fiskedagbog: Nu med snik-snak og snart om noget med rav. Måske også vin, mad og andet godt fremover... øl og hornmusik? Men f**** skal du lede efter andre steder. Godnat.

2010.09.12 Sensommer

Meget mærkeligt... en eller anden må virkelig savne sine løg. Herre mange løg. Afstanden mellem plads 1 og 2 er næsten 40 km og jo, hvis det estiske løgskib "Pikad Sibul" var gået ned med hele årets høst, så var der en forklaring på mængden løg. Men jeg har ikke hørt om en tabt løgfragt og ikke desto mindre er det nærmest hvad Ralf og jeg vader rundt i. Nogen må da savne dem. Først troede jeg at jeg havde fundet årets største stykke rav. Jeg blev ligeså skuffet som når jeg finder peberfrugter eller appelsiner i vandet, på jagt efter rav. I øvrigt er en, i havet, langtidslagret peberfrugt noget af det mest klamme jeg har grebet hårdt om i troen at nu var megaklumpen der...

Men nok om peberfrugter, løg og rav. Jeg var på fisketur med Ralf og ikke på jagt efter løg. Vores traditionelle efterårstur som også i år, stod for at skulle afvikles i alt for godt vejr og alt for varmt vand. På dagens første plads havde vi som sagt løg og i øvrigt ingen fisk. Det så ellers mageligt godt ud, trods en mørk tone i vandet, som var kommet fra de sidste dages blæst. Ralf og jeg var enige om at havbamserne nok skulle hugge i dag. Det var kun et spørgsmål om det var her eller på den næste plads og så måtte det jo blive på den næste plads, nu der var gået 2 timer her uden så meget som et hug eller en følger.

Det sjove er at der også ligger løg på plads 2. Der må simpelthen være mange løg i suppen, hvis du forstår... Nå, men for at det ikke skal være løg-n (arj...) så finder Ralf og jeg faktisk rav her. Vi finder også grillen frem efter en vandretur med svedperler på hele kroppen. Sikke et sært vejr vi altid kan rende ind i. Vandet er 17 grader og ser pragtfuldt ud, men der sker ikke en meter og egentlig må jeg også erkende at jeg forstår det, med tanke på den temperatur.

Vandet er 16-17 gr. og luften op til 21 gr. - selv ude ved kysten. Det er ikke lige det vejr, jeg normalt kendetegner som efterårsvejr og da vi er tilbage på sporet på Sydkysten, efter et ligegyldigt besøg på Österlen, er vinden flovet og havet ligger næsten helt stille hen. Troen er ikke blevet større, så jeg er noget overrasket da jeg pludselig får fisk på. Først ser jeg en tobis lege rundt i vandet, hvor jeg har blinket. Dernæst mærker jeg et mere alvorligt puf og så flyver tobisen af helvede til ud til siden inden mit blink bliver taget i et hårdt hug. Det hårde hug er nok det tætteste jeg kommer på en spændende fight af en letfarvet hunfisk. Den tager knap et udløb og da jeg får den ind er jeg ved at gøre det hele dobbelt så spændende da mine støvler intet greb har på stenene. Fisken ryger ud af grebet og linen sidder fast ved det nederste øje, mens fisken bakser rundt i vandet. Må have set utroligt åndsvagt ud. Eller sjovt.

Oppe på det tørre er jeg stadig i tvivl om jeg skal tage fisken, men bestemmer mig for at jeg også skal have lov, når nu nogle dele af familien spiser fisk. Jeg står jo her med et lovligt bytte på 3,75 kg. så den ryger med. Havde jeg ikke taget den, havde alle de garn der står overalt måske gjort det. Eller de 8 andre fiskere der stod på den lille plads vi besøgte...

Efterårsfiskeriet er ikke hvad det har været. Tidligere kunne man tage ud og være alene på kysten hele dagen. I dag har Ralf og jeg set ligeså mange folk ude, som var det en normal dag i april. Mens ryggen stadig er god, vælger vi at stoppe for denne sæson. Kysten vinker farvel med en stor farvet fisk der sprøjter fri af vandet og lander i et stor plask.

2010.09.05 Efterårstakter

"Så forsvandt august igen i "travlhed" og sommerferie og det var nu meget godt et eller andet sted. Jeg har været træt... jeg er stadig træt. Godnat."

Sådan gik min første fisketur i slutningen af denne sæson. En sæson der vist har været som den plejer og som ikke bør sammenlignes med de tider før børn og finanskriser, som jeg har gjort tidligere. Dengang hvor et arbejde var et sted at tjene penge og så kunne man fiske som man ville, fordi sæsonen - ikke arbejdet - krævede det. Det er ikke en tale om de gode gamle dage... tiderne skifter, det skal man acceptere.

Og så tænkte jeg et øjeblik på om ikke det var en flynder der gik der bag blinket. Langt ude kunne jeg se den... nøddebrun i solens lys og uhyggeligt bred over ryggen. Men det var en havørred - en havørred af enorme proportioner. Mellem 2 store sten vimser den kobberfarvede Bornholmerpil og lige bag, går den store fisk som, 10 meter foran mig, vælger at vende om i en usynlig bevægelse og nærmest uden nogen bevægelse i overfladen. Jeg ved ikke om jeg havde forventet bølgeskvulp eller andet, men lidt mere end bare en krusning burde en så stor havørred give. Jeg så den aldrig mere, men havde senere på dagen en halvt så stor fisk efter i 4 kg´s klassen. Den var helt lysegrå på ryggen...

Efterårstakter. Det er ikke alle det gælder, men fredningen kan ingen flytte på. Jeg må nøjes med en dejlig dag på kysten der er alt for kort og som afsluttes med en meget lille havørred og en lidt større steelhead.

2010.07.12 Level 3

For første gang i historien udsendte det europæiske center for torden Estofex, et såkaldt niveau 3 advarsel for Danmark. Af 3 mulige, havde vi med andre ord at gøre med et yderst sjældent vejrfænomen som for Danmarks vedkommende kunne betyde voldsom torden, kraftig vind og meget nedbør. Ikke at det i sig er usædvanligt i sommermånederne, men varigheden af det her uvejr kunne tilmed blive langvarig.

Arbejdsdagen var lang og jeg skal ikke være bleg for at erkende at der på skærmbillederne i baggrunden tit var lidt nyt om uvejrets vej til Danmark. Og så kom det til Jylland, hvor Ekstra Bladet kunne fortælle at hele Jylland stod i flammer! Ikke bare lidt lynnedslag her og der, nej "Jylland i flammer" sagde overskriften - Det er Breaking News!

39947 lynnedslag senere, kan jeg fortælle at det var vildt. Jeg var ikke i Jylland, for det kunne ikke nåes med arbejde, familie og det hele, men Jylland var jo også brændt af, så det var jo heldigt nok. Jeg oplevede istedet uvejrets passage i tryg afstand fra Hvidovre, hvortil jeg var kørt for at mødes med Ajes. Og det tordnede dygtigt derude i horisonten, på vej mod os.

Dig der følger lidt med her, ved at jeg ikke er så heldig med at få noget som helst der minder om lyn og den slags guf alt for tæt på... jeg er nærmest en modsætning, for der hvor jeg er, tordner det mærkeligt nok ikke. Således også i aftes... Men lidt billeder fik jeg da i kassen og det er da også ok.


Kan tilføje at der, der hvor jeg stod, kun er registreret 2 lynnedslag i området. Meget "underholdende", med tanke på at resten af landet ikke kan ses for bare lyn på DMI´s lynkort.
I øvrigt har det næsten tordnet i Trelleborg her til morgen. Du gætter rigtigt, hvis du tror at det tordnede ude over vandet og da det kom til kysten - da stoppede det... Det er virkelig underligt at det sker gang på gang. Nøjagtigt det samme skete d. 11. juli, hvor et meget kraftigt uvejr havde ren kurs mod mig - det stoppede lige som det kom til byen og fortsatte så i fornyet styrke, da det var trukket forbi - vel at mærke uden at give så meget som et lyn eller en millimeter regn. Hvis du forstår fænomenet, hører jeg gerne fra dig. Jeg føler mig lidt uheldig på det her område...

Forresten har vi nu haft 4 tropenætter i træk:

Natten til lørdag: 20,6 gr.

Natten til søndag: 21,4 gr.

Natten til mandag: 20,3 gr. og

Natten til tirsdag: 21,8 gr.

Det er lidt for varmt for mig. Jeg trænger til noget torden her i Trelleborg, så luften kan blive renset...

2010.07.09 Tropenætter, teenagere og to kolde på terrassen

Jeg kan ikke skjule den opsøgte plads. Vi havde tænkt Ystad og Engelska Bryggan, da man får det meste hernede. Dybt vand, strøm og sand - at det tillige er nemt at vade, gør pladsen oplagt til natfiskeri. Men så var der lige 400 teenagere og deres biler, som ikke indgik i den plan som David og jeg havde lagt. Vejen til Engelskan var stoppet med en bilpark, som ville gøre enhver nystartet bilforhandler glad i trompeten. Der var alt at vælge imellem, fra den gamle amerikaner slæde til den seneste high-tech japaner... det gav sig selv at Polo´en ikke hørte hjemme i det selskab og da de 2, i denne sammenhæng, aldrende herrer i Poloen fik kigget sig omkring, skulle fiskepladsen tydeligtvis henligges andetsteds.

Jeg var ellers overbevist om at vi skulle få fisk, men jeg havde også været meget tændt, idet sommervarmen var kommet og der alligevel var dukket koldt vand op. Som Johan Kohnke sagde forleden; Jeg var taget til den proppede strand og det var først da jeg dyppede tæerne, at jeg forstod hvorfor alle lå oppe i sandet. Altså en oplagt fiskemulighed, som jeg så spildte i det andet eller tredje kast. Det var en mistet fisk eller rettere, måske bare et langt hug, hvis du forstår. Så gik aftenen og natten med at snakke og fiske og snakke lidt mere. Mest snak, nu jeg tænker over det... to trætte gutter i sommernatten ovenpå en utroligt varm dag.

Pølserne vi nød fra grillen på stranden, var nu gode! Men de 2 kolde øl på terrassen hen ved klokken halv fire, fire, var bedst. Og temperaturen kom aldrig under de 20 gr. Sikke en dejlig morgen!