2015.06.14 Fra 17 til 13 på 3 km.

Weekendens vejr bød på varme. En del endda, for sådan en som jeg. Jeg syntes at 20 grader er super varmt og rigeligt. Jeg går jo alligevel i shorts, når ikke lige jeg er på arbejde...
Så med varmen i luften, kom givetvis også varmen i vandet. Øv bøv og sure tæer. Og da det udlovede voldsomme uvejr som alle advarede mod - og som selvfølgelig ikke blev til en hujende hatfis - så vendte vinden i det mindste til det rigtige hjørne i fiske sammenhæng igen.

Så jeg daffede ud da tiden var til det, men blev overrasket mødt af 17 grader og ingen fisk på det første rev. Affisket 2 gange og tilbage igen, men uden resultat, tænkte jeg på morgendagens fiskeri fremfor hvad jeg ellers kunne prøve, hvis ikke lige hjørnet måske holdt fisk - nu vinden var vendt?

Hjørnet, eller nærmere krogen, holdt fisk og koldt vand. Faktisk 4 grader lavere end den første plads og det bare på 3 km. Så stærkt det går! Jeg fandt ud på revet, jeg egentlig ikke kender så godt og fik hurtigt en blank under målet. Den var kroget så ærgerligt at jeg 5 minutter efter genudsætningen måtte se den ligge med bugen i vejret, død. Det gjorde faktisk lidt ondt, selvom det er en del af gamet.
Med de bløde værdier på plads, var det derfor ikke passende at fange et horn lige efter, som skabte sig værre end alle andres børn i supermarkedet og hovedet var da også tæt på at skilles fra kroppen, indtil hornfisken tog en snurre pause og krogen - til dens held - kunne løsnes uden yderligere vold.

Min tro på projektet var intakt og jeg jagtede fiskene over revet, østpå. Ingen kontakter, men masser af sten og tang. Ud på revet og kaste af. Så fik jeg en blank til. Det hjalp på humøret, for nu kom de store vel? Men de store blev væk og det må jeg også hellere imorgen, for jeg er ved at være lidt flad. Men i overmorgen! Så skal de jagtes igen :-)