2007.09.22 Øresundsgedder

På geddefiskeri langs Øresundskysten. (Eller rettere, på opsøgende geddefiskeri)

En aftale med Johnny og Anderhov gik på at vi skulle finde de der brakvandsgedder i vores nabolag. Det er ingen hemmelighed at Foteviken var vores mål. Tidligere tiders lystfiskere har fanget mangen en gedde der, og såvel bekendte som min egen ikke-fiskeinteresserede nabo, kunne fortælle om kæmpegedder med tænder så store som pylonerne på Øresundsbroen. Men det var så dengang...

Nu til dags har erhvervsfiskerne (som altid, er det dem der ødelægger det hele) opfisket den store bestand af gedder, og kun med kendskab til pladserne, vejret, vandstanden, temperaturen og årstiden, kan man være heldig at fange sig en gedde. Med andre ord, en udfordring der var værd at prøve. Så kl. 9 var vi fremme ved målet og fik straks udstyret klargjort. Jeg har kun fisket 2 gange med min nye fluestang, så jeg glædede mig til at få den i sving igen.

Efter et par hundrede meter i ankeldybt vand og mudderbund kunne vi smide taskerne på en lille ø eller holm, om du vil. Dernæst skulle vi liiiige gå et par hundrede meter til, før vi nåede en dybde hvor gedderne kunne stå og så startede vi ellers jagten. Jeg så en hvirvel på vejen ind, efter jeg havde fisket klart på den plads og Johnny så en mindre skygge bag sin flue på et tidspunkt. Det var så alt der skete de første timer. En cola fyldte kroppen med lidt energi til vores tunge vandring, men vi fik brug for meget mere, idet den næste plads krævede en del hård vadning. Ikke vidste jeg at Foteviken var så tung at gå i. Der var mudderbund og tang, og så gik vandet til lårene - altså omkring 20-30 cm. vand at fiske i. Hvis der så bare var gedder, men dem så vi ingen af. Til gengæld var vi tvunget til at gå hele tiden, ellers sank vi i. Og på den måde nåede vi faktisk pænt langt ud, før vi indså at vi ingen fisk fik, men også skulle ind igen. Og det var godt nok en hård tur, med tanke på hvor dårlig min kondition er.

Men nu har jeg prøvet det fiskeri, og ved da i det mindste hvor jeg kan finde gedderne fremover - tror jeg.

2007.09.18 Sandgraveren

En lille opfølgning til indlægget fra 08.09.2007

Jeg fik en mail fra Ralf, der gennem en ven havde fundet ud af noget med den edderkop vi så.
Et selskab kaldet European Society of Arachnology har kåret edderkoppen til "Årets edderkop 2007". Jeg har lidt svært ved at give udtryk for den slags kåringer, men ikke desto mindre har jeg fotograferet en mindre sjældenhed, og som Ralf så fint sagde det, så er det en af sidegevinsterne ved lystfiskeriet.

ESA ville gerne vide hvor jeg havde observeret den og fik derfor en mail, og lidt flere billeder.
Edderkoppen hedder populært "Sandgraveren". For dem med hang til meget mere information, besøg deres side her

Jeg er måske lidt skuffet over at jeg ikke kan få den opkaldt efter mig - på den anden side, så kunne jeg bedre tænke mig at få opkaldt et lidt sejere dyr, end en edderkop efter mig. Hvad skulle den for i øvrigt også hedde? En "klammer-sydkyst-oplevelse"? Eller bare en "dahl". Tænk hvis folk så dette uhyre og skreg "dahl" i bare væmmelse? Nej, det er nok godt den bare hedder Arctosa cinerea.

2007.09.09 En fin 8-0 afslutning

Nå. Det var nok min sidste tur idag. Med tanke på de tidligere ture, skulle der arbejdes hårdt for føden, hvis jeg skulle opnå lidt succes inden lukketid. Gad vide om der er en sammenhæng? Hårdt arbejde = mange fisk. Idag var der, men sådan plejer det slet ikke at være. Alle de her "jeg-fortjener-sgu-snart-en-fisk" ture, er en stor konto for sig.

Da jeg kørte langs vandet blev jeg glad for synet der mødte mig. De store bølger fra igår var blevet til dønninger og der var ikke spritklart, trods den uundgåelige fralandsvind i disse NV tider. Men netop som alting tegner godt, får man et slag i maven. Hvor var alle stenene på mit rev? De var væk... nogen havde fjernet dem om natten og kun efterladt de allerstørste. Vand, vand og mere vand - som om havet ikke er stort nok i forvejen. Nattens vind havde bragt hele Østersøen til Sydkysten og jeg målte over 50 cm mere vand, end normalen. Det var helt vildt. Og ikke nok med at jeg slet slet ikke kunne komme ud på de sædvanlige sten, så var alt tangen inde på stranden også skyllet i vandet, så jeg intet kunne se på vej ud på revet. Maksimalt 5 cm. sigt, så hold kæft hvor jeg blev sur. Min sidste dag inden fredningen, og så stilles jeg mod dette?

Men netop fordi det var den sidste dag, ville jeg ikke give op så let. Ihvertfald ikke den første time. Jeg kunne også prøve andre steder hvis det var - men sådan blev det aldrig. Godt nok skete der ikke noget som helst frem til kl. 17 efter jeg i de første kast havde fået en blank undermåler, men jeg er nok også ved at blive en gammel gnaven mand, der ihvertfald ikke skal bytte plads. Nej, hellere stå og mugge på en sten - tæt på land.

Så galt var det nu heller ikke. Min danske ven i huset oppe ved vejen, kom ned og snakkede. Så hentede han sit grej og fortalte nogle gode røverhistorier i det utroligt lækre vejr. Heller ikke han fangede nogle fisk, men hyggeligt var det.

Da jeg for anden gang i løbet af dagen var på vej hjem, opdagede jeg få skridt inden bilen, at vandet var klaret op nær min favorit sten. Jeg kunne ikke dy mig for et par kast, og gik ned til vandet igen. Men gæt engang om fisken var ligeglad? Dog fik jeg 2 tobiser, og det var da altid noget med dén slags liv. Måske var det tobiserne der fik lokket mig længere ned af kysten til naborevet, i stedet for at køre hjem? Måske er jeg bare stædig? Ihvertfald så jeg omkring kl. 17 dagens første fisk springe fri af vandet. Der gik et kvarter og så fik jeg et voldsomt hug, efterfulgt af et stort spring. YES! Fisken fightede rigtigt godt og tog flere luftture, før jeg kunne løfte den op i kæberne. En utroligt smuk letfarvet havørred på 2,5 kg. havde gabt over sømmet. Den gode fight, fik mig til at glemme at jeg faktisk knækkede et øje på stangen under fighten. 10 kast efter fik jeg endnu et heftigt hug. Endnu engang fik jeg en hammerfight, og endnu engang kunne jeg genudsætte en smuk fisk. Denne, en blank og lige over målet.

Så gik der ellers 30 minutter og yderligere 3 fisk kom op og hilste på. Det var 2 små, en farvet og en blank, samt en blank på målet. Dagen, der var noget af det mest usle jeg længe havde været med til, blev med ét vendt til kanonfiskeri.
Den næste halve time skete der intet. Jeg undrede, var det en stime eller vågnede fisken bare midlertidigt op?

Fisk nr. 7 huggede langt ude og fulgte pænt med ind, men det var så også det. Den var rasende, da den kom ind mod mig og væltede rundt, så jeg blev plasket godt til. Endnu en blankfisk lige over målet blev genudsat og så fik jeg endnu et kanonhug. Fisken tog et godt udløb og hoppede helt fri af vandet 2 gange i træk. Mine øjne bedrog mig, da jeg troede jeg så en blank side, for efter 5 minutters utroligt hård fight, fik jeg endelig løftet fisken af vandet. En smældfed letfarvet havørred på en 3 kg´s penge blev genudsat, og så var den sidste fiskedag før premieren, ellers reddet. Jeg mistede en mindre havørred og tog en torsk, inden jeg med et smil på læben kunne tage hjem.

Sydkysten - den du´r!

2007.09.08 Ydrkk... 8 bens klammo

Såvel som med Johan H. og Jacob, har jeg også med Ralf skrevet en del om fiskeri. Ralf og jeg ville også gerne ud at fiske sammen og i de sidste måneder har vi haft lidt forskellige pladser oppe og vende, samt flere "måske dér" ture. Men en var sikker; Det var afslutningsturen på Sydkysten, og den holdt vi fast i. Dermed trak jeg det længste strå og vandt den første vigtige hjemmebanefordel. Nu skulle Ralf bare ha´ - skulle han!

Som en anden god vært, viste jeg en af mine favoritpladser frem. Der plejer altid at være fisk og der gik også kun en halv time før jeg havde fat i noget. Et voldsomt hug og en hvirvel bag blinket afslørede havørreden. Da jeg kastede igen, huggede fisken endnu engang, men desværre for mig, forkert igen. Denne gang så jeg tydeligt fisken - en blank nær de 3 kg. Med skælvende knæ blev revet grundigt affisket, men der var kun den ene i denne runde. Vinden vred et par klik mod vest og bølgerne blev store - så store at jeg i et uopmærksomt øjeblik blev "klappet" på skulderen af vandet. Jeg var vist også kommet rigeligt langt ud i min jagt på havørred, så jeg gik ind for at høre hvad Ralf havde oplevet. En mindre fisk var landet og det var det. Hmm... 1-0 til gæsten.

På bedste spejdermaner forsøgte jeg at tænde ild til lidt tørre blade og noget bark, men det var først da Ralf kom med noget papir, vi fik gang i bålet. På de efterfølgende gløder blev der ristet et par pølser og det er altså ved at blive en god vane, det med bål og pølser. Det er et behageligt afbræk i fiskeriet og man slapper meget bedre af - og så er varm mad altså et hit på kysten!

Med sennep og ketchup fedtet op under neglene, kunne fiskeriet genoptages. Der var gået et par timer og et enkelt halvt mislykket pladsskifte, før vi igen stod på samme rev. Det så for godt ud, til at vi kunne fiske andre steder. Men først ved 19 tiden skete der noget. Først ser Ralf en blankfisk der næsten er ved at hoppe op i hans waders, dernæst ser vi begge en smældfed opgangsfisk gå fri af vandet tæt på, og så får Ralf sgu fisk igen. Havørreden er max 20 cm., men øhh... 2-0 til gæsten og sådan ender stillingen, med kun 6 dage til fredningen.

Imorgen! Der skal den dæleme ha´!


P.s. Er der forresten nogen der ved hvilken slags edderkop, der er på billedet? Den havde samme størrelse som en jagtedderkop, men farvetegningen er godt nok anderledes end hvad jeg før har set.

2007.09.05 Tæt på fredning

Min kollega Lennart og jeg havde længe talt om en fisketur, men tiden havde enten ikke været til det eller så er der den sædvanlige dårlige undskyldning om vejret.

Men idag havde vi tiden og vejret var endda godt, så 2 hurtige "efter arbejde" timer, blev brugt på kysten.

Jeg har de sidste par ture kun haft et magert resultat, og var ved at blive noget sur i flæsket hvis sæsonen skulle ende på denne måde, som den tegner til. Der er jo kun 10 dage til fredningen, og så er det bare slut for denne gang. Hvor blev alle de fiskedage af? Jeg fatter ikke hvordan jeg har kunne nærmest sløse et år bort, uden at få fisket det helt store. Og næste bliver værre endnu, som det ser ud...

Lennart og jeg fiskede det bedste vi kunne. Et hug og ellers intet den første time på Sydkysten. Dernæst mistede jeg en mindre fisk ude i enden af kastet og så hoppede en målsfisk fri af vandet, som et lille punktum på denne dag, for nu var det nemlig mørkt og dermed endnu færre dage til fredningen.

ØV!

2007.08.26 Sensommer

Ovenpå en god lang ferie, var det rart at krybe ned i de tørre waders og i særdeleshed tørre støvler og betræde vandene igen. Næsen var sat op efter ørreder, idet en kraftig vestenvind, lavede let bølgegang på Österlen og bragte køligere vand ind. Sydkysten var stort set lukket fra vest til øst, og desuden havde jeg en aftale på klippekysten.

Sidst på eftermiddagen blev de første kast lagt ud over det lækre vand. Jeg havde forventet en hurtig kontakt, men huggene udeblev, og mens Johan samlede brænde til bålet, affiskede jeg det store rev uden så meget som et hug. Der var 2 andre ude, og alene deres tilstedeværelse bragte mit fiskehumør et par grader mere op, men de fik, så vidt vi kunne se, ingenting i den tid de fiskede.

Da flammerne i bålet var ved at gå ud, havde Johan og jeg snittet os et par pølsepinde og et par yderst smagfulde Cabanos pølser blev lagt til gløderne. Sikke de smagte... om det var omgivelserne på det smukke Österlen med lækkert grønt græs i klippesprækkerne på pausepladsen under en blå himmel og med smukt blågrønt vand og måger i baggrunden eller om det "bare" var fordi jeg var utroligt sulten ved jeg ikke, men jeg kunne have siddet der resten af aftenen og bare nydt det hele! Derfor er fiskeri så fedt, for vi fangede ikke en skid idag, men det var alligevel en supertur.

Som sagt, en nultur. Efter maden fiskede vi videre over revet. Dog var vandet på den anden side af revet langt fra så interessant som på den nordlige side. Det var grumset og temperaturen var næsten 2 grader højere, og det på bare 300 meter. Men det var en dejlig aften og de næste 2 weekender skal jeg, så vidt det er muligt, ud og prøve at fravriste kysten en ørred - med en Cabanos pølse i tasken...

2007.07.28 Piraten

Jeg har igennem en måneds tid skrevet sammen med Jacob. Jacob var så flabet at han i sin første mail til mig, spurgte om ikke han måtte komme med til Öland senere i år. Jo deeet... Så vi aftalte en tur indenfor 1 mail hver, men blev da lige enige om at mødes inden Grankullavik blev besøgt.
Så lidt over 5 holdt Jacob udenfor, og så gik turen til Österlen. Det var et lidt anderledes projekt vi havde søsat, idet vi ville fiske hele denne dejlige "lige ved og næsten" sommerdag. Havørred fra kysten midt på dagen i juli, er der nok ikke mange der regner for noget og hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg heller ikke at nogen af os havde den voldsomme tro på fiskeriet. Alligevel håbede vi da med at vi måske nok skulle komme i kontakt med havørreden, og det gjorde vi.

Allerede inden vi kom i vandet på den første plads, så vi 2 havørreder hoppe fri af vandet. Det medfødte nogle hurtige kast fra os, men uden resultatet. Flere fisk var i hopla, men hurtigt så vi at det sølvblanke skær var erstattet af mørkere farver på fiskenes flanker. Deri lå nok en del af forklaringen på den manglende hugvilje. Jeg lykkedes dog at "overliste" en letfarvet tyksak på 40 cm. inden vi overvejede at give op og finde et sted at spise. Maden blev, pga. min store fangst, midlertidigt udsat og erstattet af en cocio, og under nydelsen af samme, fortsatte fiskene med at hoppe. Spinnegrej blev til fluegrej, men efter yderligere en time uden så meget som et hug, besluttede vi at fiskene måtte hoppe videre i fred, for nu skulle vi finde et sted at spise.

Hvilket utroligt dårligt måltid mad, vi fik. Restaurant "Piraten" oppe i Kivik kunne tilbyde 4 retter fra håndskrevne "menusedler". Vi valgte bøf med løg og kartofler. Hvad fik vi? 2 klatter neutralt kød formet som bøf, med barbecuestegte kartofler til, disse uden smag. Dertil en lys sauce (sovs) lavet på hvedemel, hvedemel og Maizena og vand, som fyldte tallerkenen op til kanten. Drikkevarerne bestod af postevand med citronsmag, eller saftevand hvis man var til det, og glas samt bestik bar præg af utroligt mange år i tro tjeneste. Alt dette blev nydt på en nordvendt "terrasse" lige ud til vejen mod Kivik. Løgene..? Nå ja.. de mindede mest om noget der havde ligget i en dåse et par år - smagte af ingenting og var helt slatne.

Jeg tror sgu piraten har haft klap for begge øjne!

Det eneste positive med frokosten var at den mættede og vi var nu klar til anden runde fiskeri. De mærkelige blikke på de 2 fyre i waders, blev lagt bag os og kysten atter indtaget. Blandt badegæster fandt jeg en herlig sten at fiske fra på den nye plads. Jacob var den eneste der så fisk i det 17 gr. varme vand. Formiddagens fiskeri var foregået i 14 gr. varmt vand og jeg må indrømme at temperaturen betyder meget for mig på denne årstid. Altså flyttede vi hurtigt plads igen, og denne gang til et sted uden badegæster. Her var vandet nemlig trykket ned på 13 gr. Det kan havørreden lide, og for første gang i løbet af dagen troede jeg virkelig på det. Vinden lå skråt på kysten, og gav bølgesprøjt og god bevægelse. En blankfisk tog en mægtig lufttur og jeg ventede bare på hugget. Men det var Jacob der kl. 17 stod med fast fisk i det tiltalende vand. En blank på målet var oppe og vende inden den røg tilbage i sit rette element. Så havørred midt på dagen i juli, kan altså sagtens lade sig gøre!

Hen under aften blev en pizza endestationen for vores sommerfiskeri denne smukke og varme julidag.

2007.07.10 Fisk eller lyn

Hvad er det jeg vil have? Sommertemperaturer og tordenvejr, eller det her skodvejr, der så åbner for mere kystfiskeri? Jeg ved det ikke, for forleden kunne jeg ikke bestemme mig for hvad jeg helst ville have. Men unægteligt så fisker jeg mere om foråret når der er større muligheder, end nu... aften- og natfiskeriet er svært. Gejsten skal holdes oppe på en hel del tomme ture eller så prikker jeg bare ikke rigtigt? Der er jo nogle der fanger om natten, bare ikke lige fra denne side af sundet, hvad jeg ved af. Og et godt tordenvejr går man aldrig fejl af... men det gør man heller ikke af en stor fed blanko!
Nå, hvorom alting er, så har jeg skrevet rigtigt meget med Johan fra Lustfiskerna. Vi havde længe snakket om en tur på kysten, men hver gang han kunne fiske, skulle jeg noget og hver gang jeg kunne fiske, skulle han noget - ok, vi var ude, men fangede hver for sig ingenting. Når vi endelig havde mulighed for at komme ud, var vejret af helvede til. Men så...

Johan mente vinden tog af under aften, og foreslog en tur. Jeg var ikke helt klar på den, men eftersom vinden faktisk tog af, så var det et hurtigt måltid mad der blev stoppet i hovedet da jeg kom hjem fra jobbet, og så af sted. Johan havde lige pakket ud og stod og spejdede over vandet da jeg ankom. Allerede oppe ved bilen kunne jeg mærke der var forandring på kysten, og da jeg gik i vandet var mine anelser helt rigtige. Det var faktisk koldt at stå udvadet i de åndbare waders, idet jeg kun havde lange underdrenge indenunder - hvorfor? Tjo... 12 gr. midt i juli måned havde jeg ikke forventet! At der var lidt sø, men ellers helt klart vand, fik mit eget fisketermometer helt op, og så gik det bedre med at holde varmen.

Efter en time var der intet sket. Johan kørte med kasteflåd, og jeg som sædvanlig med spin. Der gik yderligere en halv time, før der endelig var tegn på liv. En følger i 2-3 kg´s klassen var helt med inde og vende. Den brede ryg kunne lige skimtes i en bølge, men hugge ville den desværre ikke. Mit fisketermometer steg yderligere et par grader, men fisken var væk og der skete ikke mere. Noget skuffet måtte jeg drage hjem ved midnat, og efterlade Johan fortsat fiskene.

Gad vide hvad fiskene laver, når vi lystfiskere efterhånden kan tilbyde det meste inde på det kystnære vand? Vi har køligt vand, et enormt spisekammer, strøm, bølger og bevægelse i vandet, samt steder at søge skjul hvis nu der kommer en endnu større fisk forbi... og så har vi os lystfiskere, men det ved fisken ikke.

Eller gør den?

2007.07.04 Radiser

Peppet op af fisk i vandet og lækre temperaturer, var jeg en kort tur ude i håbet om endnu et par fisk.

Det gik ikke helt så godt, men jeg havde da en følger omkring målet og en radise på omkring 30 cm. der huggede.

Godt nok nogle store radiser vi har på kysten!

2007.07.01 Aften på kysten

Og sådan gik der en måned... uden fiskeri!

Som jeg plejer, så fisker jeg altid med det kommende dagbogs indlæg i tankerne. Jeg tror jeg brugte hen ved en halv time på at finde ud af hvordan man egentlig staver til netfiskeri. Altså net-fiskeri? Jeg ved ikke hvad der er det rigtige, men ihvertfald så ville jeg skrive om forskellen på netfiskere og net-fiskere. Jeg er nemlig blevet en af delene, afhængigt af hvordan man nu staver det.
Den kategori jeg så vil ind på (og som jeg for tiden tilhører), er den hvor man sidder på nettet og fisker efter oplysninger om fiskeriet. Altså vandtemperaturer, fangstrapporter og andet godt fra havet(!)

Vandtemperaturen har ikke været af det bedre og selvom man kan fange fisk i 17-20gr. varmt vand, så er det ikke lysten der har trukket. Fangstrapporterne har været lige så sparsommelige som afvigelserne i vandtemperaturen, men så kom stormen, og med den en helt ny Østersø. DMI´s farvandsudsigter havde fået en anden farve en lysebrun, og så kom også fangstrapporterne. Der var nogen der havde fået fisk, andre havde set dem hoppe lystigt og andre igen, haft dem efter. Linus ringede mens jeg var ved at bekæmpe et par hundrede hvepse der har bygget sig et hyggeligt bo imellem mine husvægge, og med fugemasse i hånden og hvepse omkring hovedet måtte jeg stå og lytte til den seneste fangstrapport fra kysten. Da jeg gik i seng fredag aften (lørdag morgen), stod Linus op og tog ud for at fiske - han overvejede at ringe, men tænkte jeg sov og kørte alene ud. Efter at have fisket et par timer uden videre resultat stoppede Linus ved en lille plads. Uden fiskestang tog han en tur langs stranden, men fortrød hurtigt da han så hvor lækkert vandet så ud. Ergo, op igen og hente grejet for at tage et par kast. På en grøn/gul wobler huggede det hårdt længst ude, og efter en lidt kedelig fight kunne Linus lande en smuk sommer ørred på 3,6 kg.

Det var noget der tændte mig, så samme aften var vi på vej for at tage et par timer. Men tingene ændrer sig hurtigt på kysten. En lun sommerdag, med lidt strøm i vandet, havde fået temperaturen op på 16 gr. 3 grader mere end da Linus var ude om morgenen. Ikke desto mindre lykkedes jeg at overliste en fed havørred på 45cm. efter 10 minutter på plads 2. Vi så flere fisk i vandet, men tvivlede på det var havørred (måske rimte?) - hornfisk var det ihvertfald ikke, og dét kan jo redde en hel weekend for mig...!

2007.06.01-02 Natfiske

David og jeg havde planlagt at Østsjælland, nærmere betegnet Stevns eller Møn, skulle fiskes fredag aften og nat. En udlovet vind fra NØ skrinlagde de planer. "Vestsjælland måske", tænkte jeg - men nej, ved nærmere eftertanke. Godt nok kender jeg nogle pladser af navn, og har også fisket på enkelte af dem, men da der både er langt til Vestsjælland og David og jeg faktisk var ret trætte efter en uges arbejde, blev den velkendte Sydkyst målet.

Pølser, grill og godis blev indhandlet og så stod vi udvadet ved 21:30 tiden. Vandet var utroligt højt, men vi kunne godt komme ud på revet så vi kunne fighte de allestedsnærværende horn. Eller fighte er måske for meget sagt, men de var på plads, og ret hurtigt måtte David efterleve sin nye "år 2007 regel" om at 3 horn = pause.

Pausen var velkommen, for så kunne vi også skifte plads. Højvande er nemlig lig med tang i vandet og alt det tang der normalt ligger langs kysten bliver skyllet ud og sad derfor også på vores blink, hvis ikke hornene gjorde.

Den nye plads, lå i en bugt og herinde var tangen væk - hornene næsten også, og så fiskede vi frem til kl. 01:30 uden at havørreden kom ind. Det hele virkede ellers rigtigt, men torsken var den eneste bidevillige fisk på plads. Dem fik jeg 2 af. Til gengæld havde vi i stort set hvert kast en masse små hug og de fisk fik vi aldrig luret hvad var. Tobis og sild var de mest sandsynlige, men burde vores mål så ikke også være derude?

Pladsskifte og frem med grillen. Jeg troede virkelig på den nu, for jeg plejer at have godt natfiske her, men sørme om ikke det eneste vi mærkede var hornfisk der startede med at være utroligt aktive kl. 4. Nej, jeg syntes ikke det er nemt at være havørredfisker for tiden. Vandet var 16 grader og ændrede sig ikke i løbet af natten.

2007.05.29 Bulder og brag

Som nævnt igår, var det lummert hele dagen. Det lugtede virkelig af tordenvejr, men intet skete - jeg er ved at sige "som det plejer" og "typisk".

Men lidt over 2 i nat, blev jeg vækket af nogle enorme drøn. Fattede slet ikke hvad der skete omkring mig, før et stort blink og efterfølgende brag fik mig på ret køl. Udenfor lynede det rigtigt meget. Et stort tordenvejr var gået i land SØ for mig og var på vej lige henover. Eftersom hovedparten af uvejret stadig lå over vand, var det nogle mægtige trykbølger vi kunne høre. Torden over vand, er langt federe end over land.

Jeg har købt mig et nyt kamera for et par uger siden og har glædet mig til at teste det til tordenvejr. Ikke at jeg tvivlede på det virkede, men der er lige det med alle de forskellige indstillinger - for der er MANGE! Lige så mange, at jeg ikke fik de første 10 lynnedslag ordentligt med på billede. De var alt for overbelyste, så jeg måtte lige finde andre funktioner og så gik det bedre. Det var ellers surt, for mindst 10 gange slog lynet ned tæt på og ville være blevet kanonbilleder, men så sidder de på nethinden istedet.

Det første ordentlige tordenvejr - tak tak! Det var en oplevelse!

2007.05.28 I båd på Sydkysten

Det var lummert og ikke særligt tiltalende fiskevejr, for den med hang til kysten... i dette "tilfælde" mig. Men eftersom min bådflygtningekollega Kenn Winther, i modsætning til mig rent faktisk har en båd, så var en tur langs Sydkysten tiltalende. Tanken om at ligge ude for revene og fiske tændte mig virkelig.

Da jeg kom ned til bådpladsen blev jeg mødt at tåge og Hr. Winther som var ved at pakke det sidste i kabinen. Jeg må indrømme at jeg som landkrabbe ikke er så glad ved tanken om at skulle ud i tåge, men kaptajnen forsikrede mig at vi ikke forlod landet visuelt. Som sagt så gjort, og vel ude begyndte tågen også at lette, heldigvis. I de første par kast skete ingenting, men pludselig kom en havørred meget nysgerrigt efter mit blink. Den huggede flere gange og vendte lige foran os. Det var godt nok et andet syn, end når man står på kysten - jeg kunne helt tydeligt se den nøddebrune ryg på fisken over den mørke bund.

Hornene behøver jeg snart ikke omtale mere, vel? De var der i rigelige mængder og lader ikke til at forsvinde foreløbig. Jeg havde håbet lidt at de bare forsvandt som tågen gjorde det idag, men nej nej... de var overalt og huggede som de plejede også på alt. Dvs. der var en undtagelse hos Kaptajn Winther, idet han over hele dagen kun fik 2 hug og et horn med sin Coastwobler. Om hans wobler så også skyr havørred ved vi ikke. Men det må en gentagelse finde ud af.
Jeg var meget overrasket over at bunden ud for flere af de rev jeg plejer at fiske på, er ualmindeligt kedelig. Jeg ved ikke om jeg havde forventet store dybdeforskelle, rev og kæmpesten mv., men jeg havde ikke forventet helt flad bund uden afvigelser, som tilfældet var. Videre granskning af kysten må ske henover sommeren.

En tur langt til havs, et sats på lidt torsk gav intet resultat. Igen var dybden kun 10-13 mtr. langt fra land og igen havde jeg nok forventet noget mere. Men hvorom alting er, så fik jeg endelig sejlet på Sydkysten og selvom der var fyldt med horn og jeg kun havde en havørred mere efter, inde ved land igen, så var det fedt at være ude og prøve noget andet. Gentagelse følger, næste gang med flere fisk - altså havørred.

Vel i land, kunne landkrabben konstatere sø-ben og at lummervarmen ikke føltes over vand.
Tordensæsonen er på vej!

2007.05.23 Flade fisk

I søndags var vandet 15 gr. varmt. Eftersom vejret ikke blev dårligere frem til idag, var det ikke uventet at temperaturen havde fået et par nøk opad. Alligevel troede jeg at strømmen og eventuelle vandskift nok skulle bringe temperaturen ned. Men der stod 17 gr. på mit termometer, da jeg efter en times fiskeri ingen havørred havde mødt. Det eneste der markerede hvert kast, var hornfisk og atter hornfisk. De huggede og gjorde ved, så jeg overvejede at tage hjem efter den første time, men blev stædigt ved. Hornfiskene forsvandt også mere eller mindre ved 21.30 tiden, men de er aldrig længere væk end man lige kan kroge et par stykker i ryggen. Stol trygt på det! Så min aften gik med at vikle horn ud af line og krog.

En havørred skulle bare hugge, så ville jeg blive - desuden så det virkeligt lækkert ud på kysten - men der skete ikke andet end at jeg jokkede på en stor fladfisk, der efterfølgende forskrækket svømmede ind i mit ben og gav mig et chok. Jeg gik op og sad på stranden og spejdede efter fisk i 20 minutter, inden jeg gav op og kørte hjem.

2007.05.20 Det virkelige liv

Så startede det virkelige liv igen. Slut med lang ferie, tilfældige fridage og fiskeri når jeg ville. Ind med vuggestue, børnesygdomme i alle former og farver (?) og nyt arbejde.

Fiskeriet? Ja, det har lidt de sidste par uger og der var efterhånden kommet synlige abstinenser frem, så det var med et stort smil på læben, da jeg igen kunne betræde Sydkysten. Nu er der måske nogle der har læst lidt i dagbogen og kender mit (k)ærlige forhold til hornfisken... de har så afholdt mig helt fra at fiske - men nu, i dag, i aften... nu skulle det være! Altså fiskeri efter havørred, naturligvis!

Vandet lå hen i en svag sydøsten vind og der var masser af strømkanter langs kysten. Det så bare hamrende fedt ud! Enkelte strømkanter havde desværre en masse tang med, som klistrede til blinket, men kunne man kaste udover dem, eller langs med dem, så var det hurtigt løst. Strømmen i sig, sørgede også for videre transport og så var der kun lige hugget der manglede.

Og de kom da også, men desværre ikke fra de rigtige fisk. Man kan så sige at jeg ikke gik amok, idet hornene trods alt kun fulgte efter og huggede meget svagt. Faktisk fangede jeg ikke en eneste på ærlig vis, men krogede kun en i ryggen inden det rigtige hug kom. Det var et riffelskud uden lige, efter at have været vant til de lede horn. Havørreden var omkring de 40 cm. og i det flotteste sølvblanke skrud. Pyt med størrelsen, nu var der rigtige fisk inde, og jeg var et stort smil - Kasper Mühlbach der var kommet forbi, syntes også det var rart at vide at vi faktisk havde mulighed til andre fisk igen.

Desværre gik aftenen ikke som vores fiskefantasier havde planlagt, men det var simpelthen så fedt at være ude igen og så høre nattergalen hyle (gale?) i baggrunden. Yderligere et horn fik ved 23 tiden min krog at mærke, da jeg spinnede ind over den og udover et par følgere, som jeg ikke kun se hvad var, skete der ikke mere - men jeg tror på fiskeriet igen, hvis ikke det gode vejr fortsætter alt for længe til. Vandet var nemlig 15 grader varmt, allerede nu.