onsdag den 27. april 2011

2011.04.27 Tordensæson? Allerede?

Desværre ingen billeder, for jeg havde intet stativ med mig. Flere gange under dagen sagde jeg at det da godt nok lugtede af torden og inden det kom, lignede torden. Ikke så svært med en forudsigelse i de omstændigheder, lige bortset fra at vi er i april og IKKE i juli måned.

Således oplevede jeg, årets første skybrud og rigtige tordenvejr og så var det endda kun lige dér hvor jeg var!

lørdag den 23. april 2011

2011.04.23 Skolekridt, ellers ingenting


Dagen startede ellers super. Vinden var ikke oppe i tempo, men den var øgende og solen på. Jeg startede med en fed blank i 3. kast - en revkonge givetvis - men det er altid godt at starte dagen med en fisk. Og så flovede vinden helt. De små krappe bølger forsvandt og havet lagde sig fladt og så var Hanö pludselig væk. Jeg troede at vi var gået langt væk eller jeg bare havde glemt mit indre kort, men nej - Hanö plejer at ligge derude og nu var den væk!

Ligeså hurtigt som du kan sige tåge, kom havgusen rullende og med et fingerknips var hele verden pakket ind i en kold og fugtig masse. Vinden øgede lidt, men da vi ikke mærkede noget blev beslutningen om en frokost og et følgende pladsbytte en realitet.

Frokosten kom, vinden kom, bølgerne kom og så kom vi ud... Men fiskene. Ja, de var der altså ikke. Vi prøvede et par pladser, men fiskene var bare væk og nej, bare fordi det blæser er det ikke det samme som fangstgaranti, men en havørred er mindre sky i bølgegang og de andre havde da trods alt set og fanget dem i dagene inden.

Så kørte vi til Lotti´s plads. David og jeg gik over til vores rev og de 2 andre ud til deres pladser. Det lignede ellers lige dagen hvor man kunne fighte et par fisk og tage træt, men glad hjem. Vi tog glade hjem, for en fisketur på Listerlandet er altid noget at glædes over og trætte var vi også, men i fiskesammenhæng, var Jim den eneste der kunne glædes sådan rigtigt. Han var nemlig vadet ned i stime havørreder og fik inden for en halv time masser af action. Følgere, hug, stød til blinket, mistede fisk og en del landede. Blandt andet mumlede han ydmygt noget med 3 fisk i 3 kast... Vi andre mærkede intet og Michael der stod tættest på Jim fik "kun" 1 fisk.

Hvor tit går havørreden mon til bidet på så lokal en plads, mens man står på revet ved siden af og dernæst går hjem og skriver om en fisketom dag? Jim fortalte endda at fiskene stort set kun huggede når han kastede i en bestemt retning.

Nej, jeg har vist ikke været heldig med at stå på de rette sten i år. Sommerfiskeriet står for døren, for nu kommer der snart andre fisk i suppen og dem behøver jeg ikke hverken nævne eller skrive om. Bare de forsvinder hurtigst muligt, så vi havørredfiskere igen kan være i fred.

fredag den 22. april 2011

2011.04.22 15 fisk og så kom jeg

Hvis jeg ser sort/hvid på tingene, så skal jeg stoppe mit fiskeår her, for det er da helt utroligt så uheldig jeg har været i år. Nogle vader i held i perioder, andre gør ikke. Min periode er absolut ikke den heldige lige nu.

Listerlandet kaldte og det gjorde David, Michael og Jim også. De havde landet 15 fisk, alle blanke, op til 3 kg. Godt med gang i fiskene og jeg glædede mig til at komme afsted. Selvsamme formiddag som jeg kørte derop, var der endda gang i fiskeriet. Endnu en 3 kgs var gået til bidet og flere mindre blanke havde været på land, så frokosten blev for mit vedkommende roligt sat i hovedet, for der var tydeligvis fisk nok.

Lige indtil jeg var med. Givetvis havde David og jeg et udmærket fiskeri, efter Listerlandets forhold, men så var det heller ikke bedre. Jeg fangede 2 blanke og David 3. Jim og Michael fik også deres portion, men det var så over resten af dagen og fiskene ville hellere følge efter, end at kaste sig over vores endegrej. Det føles lidt sært at komme op til sådan en omgang, med tanke på hvordan det lige havde været.

En lang historie, kort; Vi havde en hyggelig aften og i den udlovede vind, som skulle tiltage fra ØSØ og op til 7 m/s fik os tidligt i seng, for imorgen...

onsdag den 20. april 2011

2011.04.20 Det mærkelige år er en realitet

Der er ikke så meget mere forårsfiskeri at tage af. Skulle jeg have haft flere kroge på blinket, havde det måske været lidt bedre, men det er ikke de mistede der gør udslaget. Ej heller antallet af ture, vinteren taget i betragtning. Måske er der gået lidt I-landsproblem i det? Det er nok for ivrigt at tro at man bare lige kan komme ud at fiske som det passer sig og at fiskene dernæst bare venter på at bide.

I går; Pladsen der altid giver fisk. Sjældent optaget, omend i nyere tid... måske lidt mere optaget. I dag var vinden taget af og vandet burde have set godt ud, men det var ikke noget at prale af. Mærkelig grønlig tone og grumset. På plads 1 havde jeg en følger som jeg opdagede for sent og det var hvad der skete, men madpakken var god!

Plads 2 besøgte jeg fordi den kan nåes fra vejen på 20 skridt. Affiskes på 20 kast og i kast 7 sad der en ventet sortfisk på krogen. De resterende 13 kast gav ingenting og så kørte jeg til plads 3.
Her var vandet steget med 1 grad igen, som den foregående plads ligeledes var i forhold til den første. Varmt vand = lidt mere svære fisk og den holdt da i dag. Den burde have haft et aftenbesøg, men da jeg efterhånden er lidt træt af det her ensformige fiskeri, valgte jeg at bruge resten af eftermiddagen med at se på følgere og undre om huggene også kunne være de hornfisk, der siges at være kommet...
JO! Den skulle være god nok. Men heldigvis fangede jeg ikke nogen af de altødelæggende skabelser. Mage til frækhed at ankomme så tidligt. Jeg er jo ikke færdig med mine forårshavørreder.
Nå, men jeg havde et hug, en følger, endnu en følger og så en del underlige hug der virkelig mindede om hornfisk, men nyheden om deres ankomst, var nået mine ører før det huggede, så måske jeg bare var lidt pessimistisk? Så kom der endnu en følger og så fik jeg en lille blank. Endnu en følger og så mistede jeg en fisk.

Simpelthen så utroligt at det bliver ved. De fisk er altoverskyggende mærkelige i år. Det kan kun være deres måde at tage på, for jeg har ikke ændret noget fra i fjor, men de hugger ufatteligt let og de jeg har kroget, er kroget meget yderligt.

Året her er lige nu mærkeligt i havørred... havørredfiskeri i en nøddeskal!

tirsdag den 19. april 2011

2011.04.19 Dårlige vaner

Det er blevet en dårlig vane at komme til kysten og intet fange. Det skal der ændres på imorgen og gerne i den store størrelse, men hvor tit har jeg ikke sagt det?
Det er blevet en dårlig vane at smide fisk. Det skal der ændres på imorgen, men hvor tit har jeg ikke sagt det?

Det er blevet en dårlig vane, at folk går ud foran andre fiskere istedet for bag, men hvor tit er ikke også det blevet sagt?

Nej, dagen var ikke særligt afvigende i forhold til de andre ture.

Jeg startede med at konstatere at vandet atter engang lignede en million, trods den lidt kedelige østenvind. Det skulle nok give fisk, som jeg så mange gange før har sagt. Der skete intet den første halve time og så huggede en blank målsfisk langt ude, hoppede og dansede og røg af. Dernæst skete der intet. INTET. Jeg havde i den sidste halve time en enkelt følger som jeg først så da jeg havde kastet igen.

Så kom der 2 andre på kysten. Det mærkelige er at de i 5 minutter stod og pakkede ud og dermed kun kunne konstatere at jeg var på plads. Dernæst valgte de at gå ned foran mig og det havde de travlt med, så da jeg kom tættere på fik de begge min ærlige mening om det nummer. Simpelthen så dårlig stil og hele det lange rev var ellers frit, undtaget hvor jeg gik...

mandag den 18. april 2011

2011.04.18 Om blodpølser og udsigter

Hvis Jan Fog havde været havørred fisker, havde han kunne sælge selv den kedeligste grund til mig, bare vandet så ud som det gjorde i dag. Derudover (vil jeg da gerne tilføje) er Jan Fog ikke lige min type..

Nej, udsigten fejlede bestemt intet. Det var atter engang "A million dollar view" og jeg næsten smed tasken på stranden, for at tage de første kast hurtigere end du kunne sige "fem fede fisk på en fedt flipper blink fad" eller noget. Aj, prøv lige at sige det igen... hurtigt. Nej, hurtigere... kom nuuuuu

Nå, host host...

Jeg siger dig! Da jeg havde kastet hen ved 50 gange og der stadig intet var sket, havde det været en bytter hos Jan, men så kom den. Uventet og så alligevel ikke, for sagde jeg ikke lige at det så hammergodt ud? Jeg havde hverken mærket den, set den før det var absolut for sent eller noget andet, men i direkte modsol, kom der nede fra bunden pludselig en mægtig fisk tordnende op mod blinket, netop som det forlod vandet. En stor blank side spejlede sig mod mig og så, som det bedste af det hele, fik jeg et yderst sjældent skumsprøjt på mig som sidste hilsen. Væk var den og jeg så den ikke siden. En langt mindre fisk, fulgte efter i kastet efter og da jeg efter en halv time havde fisket på det samme område uden så meget som skyggen af andre fisk, tog jeg en pause.

Jeg har en vane med at rive gamle tagrør over. Dem går jeg og knækker i fingrene, mens jeg går langs kysten og spotter pladser eller sidder og holder en pause. Intet nyt ved det i dag, hvorfor det var mærkeligt at jeg pludselig stod og kastede med en rød hånd. Jeg havde først ingen som helst idé om hvorfra blodet kom, kun at der var en del mere, end hullet i min pegefinger gjorde sig berettiget til. Ikke desto mindre, var det derfra jeg blødte og forklaringen kunne kun være tagrørene som jeg aldrig tidligere har skåret mig på. Jeg havde blødt på min jakke, waders, stang og hjul og siden blødte jeg også på min taske, på mit kamera og ikke mindst i min taske og på min mad. Det ville bare ikke stoppe, selvom min koagulationsevne altid har været i top.

Det var en blodig eftermiddag endda uden fisk, for trods en yderst ihærdig indsats, som indebar en utrolig lang tur i vandet, så mærkede jeg ikke og en fis mere. Jo, ok... jeg mistede til allersidst en lille fisk og fangede også en slank blank havørred, men det er ikke lige dem der tæller nu. Ikke i 5 m/s fra SV og fuld sol i smaragdgrønt vand - i april.

lørdag den 16. april 2011

2011.04.16 Blänkaren 2011

Så var årets suverænt største fiskekonkurrence afviklet og siddende her i divaen, kan jeg igen se tilbage på en dag at mindes med stolthed. 149 tilmeldte! Det er suverænt størst og så bliver man i særdeleshed overrasket at vi faktisk kun modtog 3 fisk til indvejning! Dvs. der kom i alt 5 fisk, men den første måtte afvises da vedkommende af ufattelige årsager ikke havde gjort sig det sølle besvær, at sende en mail og tilmelde sig. Det havde været den mest enkle ting i verden og han havde taget 2. pladsen. Fisk nr. 2 der blev afvist var en blank nedgænger. Faktisk en utrolig blank nedgænger, der passende nok blev bragt i en sort affaldssæk og som trods "rigor mortis" endnu var blank, men kun kunne fremvise en fulton på 0,80.

Tilbage stod vi med 2 fisk på hhv. 2.040 gram og fulton 1,07 fanget af Henryk Szycko og en havørred på 1.880 gram og fulton 1,04 fanget af Jens Kroon Jensen. Det så et øjeblik ud til at vi skulle nøjes med disse 2 fisk, men så hørte vi kl. 15:57 alle et drøn fra en bilmotor. Grusvejen var et øjeblik omdannet til "Swedish Rally Championship" og da bilen der kom drønende, stoppede, nærmest væltede en forpustet herre ud, løb om til bagagerummet og hentede en pose og troppede op ved indvejningsbordet, hvor en blankfisk blev banket i disken. Snak om at komme i sidste øjeblik og det kan Oliver Bernat vist nok være glad for. Med en vægt på 3.130 gram og en længde på 64 cm. kunne fisken kåres som konkurrencens tykkeste med en fulton på 1,19.

Et stort tillykke til Oliver, som i øvrigt... er dansker. Igen i år, en dansk!

Hør her: Tak! Det er et fattigt ord, men tak skal I alle have for at gøre den konkurrence så god!

På glædeligt gensyn næste år.

fredag den 15. april 2011

2011.04.15 Så kom der en stime

Den var et pænt stykke over middag inden jeg sneg mig ud. Vinden havde ikke vist sig fra nogen side inden da, men pludselig bemærkede jeg at naboens birk hele tiden rørte på sig og denne gang var Lennart ikke ude med saven, for at beskære. Mig på gang... og det gik stærkt!

I dag blev mine åndbare waders våde for første gang i år. Det var skisme en kold fornøjelse. Og kort - men inden du tror jeg spiller sjov på det kolde vand, så skete der intet på pladsen i det kun 4,5 gr. kolde vand, så jeg skyndte mig videre. Næsten det dobbelte målte jeg på plads to og når du ser billeder af vandet, kan du alene ønske dig lidt større bølger, ellers er der vist ikke mere at tale om.
Som efterhånden så utroligt mange gange før, siger jeg igen; Det var et spørgsmål om hvor mange og ikke hvornår. Det blev til 3, men først da jeg sneg mig ind i hjørnet, hvor vandet (også) lignende en million.

Da jeg ville videre fra pladsen, fordi jeg på ydersiden ikke havde mærket noget som helst, skulle jeg lige have et kast langs land inden støvlerne stod på det tørre. Helt ude i kastet sad fisken nærmest på, inden jeg strammede op og så kunne jeg fighte en ganske pæn sortfisk til afkrogning. I kastet efter huggede endnu een og den var der virkelig fight i! Endnu et kast resulterede i hug og en følger der huggede igen ved stangtoppen. Sorte, men fisk! Så havde jeg ro i 15 minutter inden stimen kom. Jeg har helt klart haft for kolde fingre, for koldt hjerne eller bare ikke nærvær nok, for jeg lykkedes kun at kroge en enkelt. Men jeg havde en 6-7 følgere (endda 2 på en gang i et af kastene) og tilsvarende hug. Men ingen ville blive siddende og min tommelfinger kan bevidne at krogen er god nok, da jeg på vej til en pause satte den i tommelfingeren i stedet for krogholderen på stangen. Skide dumt, for nu at sige det pænt...

Et spændende fiskeri, på et par korte eftermiddags timer ved Sydkysten. Det sker vel nu... tilpas til konkurrencen i morgen.

I øvrigt, var det en ankerkæde og ikke ankelkæde, Lotta.

2011.04.15 En pølse til 18 mand

Micke og Marcus prøver at lære dansk. Det går sådan lidt derhen af... ok... godt... Men er der en ting vi kan sige, så er det "pølser fra grillen" og det er noget der smager ude i det fri. Enten var det duften fra pølserne der lokkede eller så havde de 15 andre andre bare ikke set vi sad bag noget krat og slappede af, for pludselig kunne vi tælle 18 mand på den plads vi så fint havde fisket fra morgenen - alene. Et eller andet sted var der noget i mig der sagde "I told you..." men bagkloge kan vi alle være.
Jeg var ellers lige ved at trille ned af stenen, men blev heldigvis vækket af mit indre gyroskop eller muligvis af min egen snorken. Var jeg røget til venstre havde jeg haft vand og sten at lande på/i. Til højre, var det sand og sten. En udemærket plads at lære at sove på, for os der ikke er vant til fritstående køjesenge. Min bratte opvågen fik mig ikke til at se efter de seneste skud ude over havet, som forsvarsmagten var i gang med at brænde af, men efter Marcus der stadig fiskede. Lige i det øjeblik krogede han sin første fisk og så fik jeg ellers travlt med at komme i vandet og fiske. Micke blev vækket på vejen af en støvle i siden og så nåede jeg kun 2 kast, før det huggede helt ude og min stang flexede sammen. En stor besværlig og temmelig grim nedfaldsfisk kunne siden afkroges og genudsættes. Tyskerne til min højre side måbede. Hvordan kunne jeg gøre det? Sætte en fisk ud, og så med bylder... Marcus havde gjort det samme med sine 2, som han nu var oppe på. Tyskerne slagtede alt der havde en finne og kunne svømme.

Vores frokost ved grillen bød på gris i egen tarm. De smagte fortrinligt og heldigvis for det, for havde vi ikke haft mad, var der nok røget en fisker eller 3 i stedet. Til begge sider myldrede det pludselig frem med andre fiskere, som havde de ligget på lur og ventet på denne pause fra vores side. 3 danskere til venstre rykkede nærmere og 6 svenskere til højre gjorde det samme. Marcus, der ville have spist et par fiskere, hvis ikke sulten var stillet med grillpølserne, måtte råbende og klappende konstatere at vi nu var 18 mand på plads og at de senest ankomne så ydmygt havde efterladt os et gab på hele 75 meter - altså til os 3... Vi takkede for denne hensynsfulde adfærd ved at køre fra pladsen uden at fiske der igen. Utroligt at tingene ikke har ændret sig de sidste par år og så er det endda kun en almindelig torsdag - til påske bliver det da for alvor sjovt.

Vores ny plads afstedkom 10 kast fra mig. Jeg så en lille flok tobiser og så fulgte jeg Mickes eksempel ved at hvile lidt igen. Marcus indså hurtigt det håbløse i det stillestående vand og kom retur og sagde det forløsende ord; Sydpå! Micke trængte vist også til lidt opmuntring, for for at undgå indbrud i bilen, hvilket der har været mange af på det seneste, så lagde han sit tomme stangrør under bilen. God idé, lige indtil man glemmer det og kører over det.

Som en af de absolut mest kendte og i fiskesammenhæng, mest magtfulde pladser overhovedet, var det en overraskelse at se den ligge øde hen. Helt øde. Gad vide hvad der foregik, med tanke på det turisthelvede vi netop kom fra? Var der net over det hele eller lå der døde havørreder over alt? Vi kom i tøjet, men nåede kun 10 meter, så kom der 2 biler til. De valgte heldigvis at fiske på venstre side, hvorfor vi havde den højre for os selv - det vil sige... den var nyligt besøgt, for alle sten var skrabet helt af for tang og så har jeg lidt den holdning at fiskene derfor nok er blevet lidt sky. Ro skal der til, men det har ingen rigtigt tid til mere.

Dagen endte med at Marcus fik sig en lille blank og så kørte vi hjem efter knap 9 timer på kysten. Pyha... hjemturen viste ikke så mange ude på Sydkysten. Men det var så fordi der stod net på stort set hvert eneste rev. Vi skulle jo nødigt komme til at kunne fiske.

Jeg syntes det er blevet lidt presset. Der er mange turister ude og respekten for andre, er til at tage og føle på. At der så samtidigt hersker en grinagtigt lovgivning omkring netfiskeriet er utroligt ærgerligt. Og selvom der netop er kommet et nyt forslag omkring netfiskeriet, så er det nærmest tandløst og vil kræve alt for meget bureaukrati som vi har set i Danmark. Bureaukrati koster penge - penge der skal bruges på og i naturen og IKKE til at håndhæve nogle fjollede regler, som de fleste alligevel hverken kan eller vil overholde.

De "nye", hårde og spændende regler:
  • Nätfiske på grundare vatten än 3 meter tillåts från den 1 maj och fram tills öringens fredningstid infaller.
  • Under tiden 1 maj till och med när öringens fredningstid infaller får nät på grundare vatten än 3 meter endast stå ute från klockan 16.00 till 10.00.
  • 180 meter nät får maximalt användas på grundare vatten än 3 meter .
  • Minsta tillåten maska föreslås vara 130 mm på vatten grundare än 3 meter i den del av Östersjön som omfattas av förslaget.
Nå, lørdag er det Blänkaren 2011 og jeg glæder mig til at se nogle tykke blanke fisk til indvejningen. Håber I får en god dag derude og husk nu at vis respekt, hvis andre har fået samme gode idé som dig. Ellers gør som det oprindeligt er tiltænkt med Blänkaren; Tal med andre og få dig nogle nye fiskevenner - folk du kender er nemmere at fiske sammen med, end folk du ikke aner hvem er.

onsdag den 13. april 2011

2011.04.13 Til højre og til venstre - ikke godt

Jeg kan ikke lukke mine øjne uden at se det for mig. Fisk til højre, blink til venstre. Plask...
Siddende her i stolen føles det stadig sært og jeg irriteres over mit - for tiden - manglende held. Efter en skrap NV og stigende vandstand med grums og tang til følge, var det ikke de store forventninger jeg havde da jeg tog ud. Ok, det så langt bedre ud end ventet, men alligevel. Året i år, er ikke som det plejer. Det fik jeg så igen bevist.

Plask, plask og plask... blink til venstre og fisk til højre. I det tredje kast så jeg en hvirvel bag blinket. Kastet efter stod jeg højere oppe og havde blikket stift rettet mod vandet bag blinket og der kom den heldigvis igen. Det er så nemt at sige, når man ikke kan bevise det, men jeg er helt sikker på at fisken var blank og den lå omkring de 3 kg. Den huggede lige som jeg lavede det sidste afgørende spinstop og så var den væk i et par store hvirvler. Jeg kastede længe efter den, men den kom ikke tilbage. Længere nede af kysten ligger en stensætning lige under overfladen. Det var tidligere en ren automat og som dagens formentlig første mand, var der fisk i automaten i dag igen. Og hvilken fisk... Bag blinket rejste der sig pludselig en stor V-formet plov som skød over det lave område og så huggede den, hvilket jeg aldrig mærkede i stangen, men tydeligt kunne se. Det var ingen dum fisk og blank var den også... kastet efter kom fisken lige bag blinket. Ja, det var 5 kg´s kassen det gik der.

"Nej, det kan ikke være rigtigt" Men det er det. Blink til venstre - fisk til højre. Bag en af de yderste sten huggede en fisk på den netop "indskiftede" Bornholmerpil i hvid/sort. Den vendte lige den blanke side til og så var den væk. Hvad fanden sker der med de fisk i dag? Strækket måtte fiskes igen og igen var der følgere og ikke faste fisk i spil, liiiiige indtil jeg kom til automaten igen. Over det flade kom der igen fisk. Pang... lige en meter foran mig og der blev den på en fightmæssig stille og nervøs måde. Den blev på krogen ca. en meter foran mig og så gik den til højre, uden at tage line af. Så rullede den og svømmede til venstre, mens den hoppede og rullede og gjorde ved. Men ingen line, tog den. Jeg bakkede og fisken fik måske 2 meter til mig og så hoppede den igen og igen og igen, for til sidst at gå til højre og hoppe rigtigt højt op og der, lige der... blink til venstre og fisk til højre. Plask og farvel. Og så havde jeg også glemt min madpakke.

Ingen madpakke og jeg var ikke lige på vej hjem nu. Men fisken var printet i mit hovede og resten af dagen var ikke den samme igen. Nej, det var ikke drømmefisken, det var ikke fulton kongen eller en konkurrence vinder eller andet, men det var nok en af de få jeg kommer til at tale med i år, som det
ser ud lige nu og den havde jeg ikke brug for at smide.

Resten af dagen blev lidt kedelig. Jeg havde fisken i tankerne og kunne kun se den blanke side der igen og igen kastede sig fri af vandet, for til sidst at smide mit blink fra sig. Der skete egentlig heller ikke mere, andet end et hug og et par følgere. Desuden lagde vinden sig og så var jeg egentlig mere der hvor jeg sidder nu...

Imorgen...

mandag den 11. april 2011

2011.04.11 3 x J og ellers bare N som i nej

Der er en del der spørger om jeg har glemt at opdatere, ikke gider fiske eller om jeg rent ud har glemt at fiske. Det er et blandingsspørgsmål - det førstnævnte et spørgsmål om tid.

Det var Johan, Jacob og jeg. Stevns og os og en hel fiskedag forude. Vejrudsigten var som den plejer; God - og så passede den endda, så da vi ankom lidt op af formiddagen, var vinden allerede oppe på de lovede 4 m/s fra SV og kysten så bare lækker ud! Hvis der var tidtagning på iførelse af kysthabitten, så var vi medalje kandidater i dag! Vandet var 9 grader. Her kommer jeg fra Sydkysten med 4,5 grad senest og skal pludselig fiske i 9 grader. Der er sindssygt meget fiskeri mellem 4,5 og 9 grader, som jeg helst ikke vil gå glip af. Og absolut ikke på sådan en plads her, men fiskene kunne kun være i humør og som jeg (desværre) har skrevet en del gange efterhånden, var det mere et spørgsmål om hvor mange end om nogen. Eller som Jacob sagde det; "Jeg ville dæleme ikke have solgt denne plads for en undermåler, da vi kom"

Således endte det med at vi målløse og med munden fuld af grillmad, sad og skulede over det smukke Stevns. Den næste plads havde bare at kaste fisk af sig. Jacob mente det var en 4 kg´s der ventede. Johan vidste ikke hvad vi skulle og jeg syntes bare vi skulle væk fra det her. At tænke sig en drøm af en kystplads, i den grad bide næsen af dig, ved ikke at kaste fisk fra sig. Det er tæt på en umulighed, men året i år har virkelig vist sig fra en spektakulær side i fiskemæssig sammenhæng - igen.

Mens vi fisker på Stevns, fisker bl.a Marcus på Sydkysten. Resultat = en mistet fisk. Andre jeg taler med, fortæller mig at de stort set intet har fanget i år og så er der dem, der er på tur og kun her for at fiske. Gruppen jeg tilhørte inden (med let bitterhed i stemmen) den store fiskerevolution kom. De fanger fisk, for de har ikke mulighed for at blive hjemme og ordne have, vaske bil, gå en tur eller lave noget helt tredje. De fisker, uanset vejrlig og selvfølgelig fanger de noget - det gjorde vi også dengang vi havde vores lange ture, gutterne og jeg. Det var tidligt op og sent i seng og så ellers være på kysten hele dagen. Folk uden kroge, fanger ingenting på sådanne lange seancer. Men det holder jeg ikke til længere og desuden er der kommet en del andre vigtige ting ind i billedet - dem der hedder børn.

Nu var vandet 7 grader. Vinden øgende fra VSV og solen fremme. Tiltalende, men det var så åbenbart kun os oppefra der syntes det. Vi fiskede med troen i behold rigtigt længe - ja, selv efter vi tog hjem, troede vi stadig på det, men der skete intet. Ikke så meget som en følger, et hug eller noget som helst andet. Kun Jacob lykkedes på denne ellers perfekte dag, med sin undermåler på plads 1.

Havørredfiskeriet i en nøddeskal. Rart og betagende sært - og en lille smule irriterende, for os der tror vi ved at vi fanger fisk, på netop sådan en dag.

tirsdag den 5. april 2011

2011.04.05 Overskrift mangler... indtryk mangler...fisk mangler

Jaaahh... Så stod vinden ind fra SSV med 6 m/s, drejende til VSV og samtidigt øgende til 8 m/s. Et fantastisk vejr der lokker de færreste ud, når regnen pisker, vinden mærkes og bølgerne skummer - og skubber. For jeg faldt sådan lidt bagover og gled samtidigt på en sten. Rent held at jeg ikke tog vand ind og nåede at komme op igen, inden den næste serie bølger kom rullende. Og endnu engang faldt jeg. Måske vinden var lidt hårdere end de 6 m/s? Bølgerne var ihvertfald oppe i højere niveau og stenene føltes ekstra glatte. Fodfæstet var svært og bølgerne hjalp ikke til. Og så var der ikke engang nogen fisk, men jeg syntes det var dejligt alligevel. Eller der var en følger allerede i andet kast. Jeg kunne godt tænke mig at tage en alvorlig samtale med sådan en fisk, for det er godt nok sjældent set de kun følger efter i det her vejr. Det her vejr er havørred vejr. Det er atter engang et spørgsmål om antal og ikke om hvornår og så blev det som sidst jeg kom til at sige det samme...

Nej, jeg må vente på de stille solrige dage, med klart vand og masser af folk ude. Så kommer der havørred op! Eller så ligger jeg og slikker sol derhjemme og tænker over hvorfor jeg ikke blev golfspiller.

Bedst som jeg tænkte at jeg måske skulle bytte plads - absolut IKKE indse det, jeg så var ved at ske - huggede en fisk endelig. Den sad fast på krogen i 3 sekunder og så var den væk igen. Heldigvis havde den en følgesvend som huggede i kastet efter og så kunne jeg kort efter nyde synet af en kort og fed blankfisk på en 55 cm. Egentlig plejer jeg at tage årets første blanke med hjem, men den her fik friheden igen. Det var havørred vejr og der var mange flere havørreder at fange på Sydkysten i dag.

Da jeg byttede plads, var det egentlig kun fordi jeg var gået op i bilen for at hente min mad. Jeg satte mig ind uden at have planlagt noget og kørte uden at have et mål. Bilen bare trillede afsted, mens gaflen lystigt bar pasta og kødsovs op til den sultne mund. Det smager nu bedst varmt, i øvrigt.
Den nye plads havde klart vand og måske det var det, der skulle til? Men efter endnu en følger og intet andet, indså jeg facit og kørte hjem i tiltagende regn.

Imorgen!

søndag den 3. april 2011

2011.04.03 Skånepølsen

Jeg har røde pølser, men dem får Micke ikke lov til at køre i sig. Definitivt ikke med alt hans remoulade. Jeg forstår ikke det der, men integrationen på madvejen er gået ok godt i Skåne - fra Danmark af. Micke kører endnu en rød pølse i halsen og ovenpå den ligger der et lag remo. Det bliver så fulgt af et hvidt pølsebrød - også det med remo. Hvem i Danmark sidder og kører ärtsoppa i sig? Eller raggmunkar? Sidstnævnte er bare super godt, skal jeg hilse og sige. Nå, mine pølser var røde, men fik efter en pause hurtigt farven igen.


Da vi kom til pladsen var min første tanke; Hvor mange og hvor store? Ikke noget med, mon og hvis og måske. Det var fangstgaranti i det her vejr, trods tågen. Vinden var perfekt, bølgerne og dønningerne ligeså. Temperaturen sagde knap 5 grader og gå-på-modet var enormt da jeg gik i vandet. ENORMT! Linus så spændt ud og Micke var ikke engang inde og tage en pølse først. Og så stod vi ellers der og kastede. Intet skete - overhovedet.

Når man kommer ned til en kyststrækning - i øvrigt som den første - og alting ser ud som det gjorde i dag, så er den første gennemfiskning på langt mere end 100% Der er blanke havørreder mig her og blankfisk mig der. Der sker intet... Gennemfiskning nr. 2 foregår også i et højt tempo, men kan ikke sammenlignes og når man når til runde 3 overvejer man at skifte plads. Det indser man så at man burde have gjort ved runde 4, for ved runde 5 føles det for sent og maskinen har taget over. Renomméet står på spil. Og så skiftede vi stadig ikke plads. Micke kørte til gengæld hjem, da han havde indset fadæsen og jeg ventede kun på at Linus også syntes det var en god idé. Måske med et lille stop på vejen tilbage.

Vi endte på en af vores fælles favoritter. Vandet var ligeledes fint her, men jeg fornemmede straks at dette var dagen hvor det ikke skete. Der var i øvrigt mennesketomt og havde der været fisk, så var folk ikke kørt hjem. Vi lykkedes heller ikke med dem og således gik den dag.

lørdag den 2. april 2011

2011.04.02 Tå-gedis

Uanset hvor meget jeg end prøvede, så var det svært at se noget i dag. Jeg stod ude på terrassen og tænkte; Hey, det er jo forår og selvom det er lidt skummelt mod syd og jeg ikke kan se færgerne, så er det nok ikke det samme som det er tåget, vel? Men jo... Det var kongetåget i dag. Så tåget, at jeg ved at åbne døren i tågen, kunne tage en vognfuld tåge med hjem. Sådan føltes det ihvertfald.
Uhhh hvor jeg ville ønske jeg var på Listerlandet. Computeren er tændt hvert andet sekund, for at sidde og savle over landskabsbilleder deroppe fra. Fiskebillederne er også ok at lure på, men det er lige nu bare det at være deroppe, der gælder. Og så kørte jeg til Sydkysten, efter gymnastik, indkøb, fødselsdag og diverse andre ting. Eller jeg stod jo på terrassen og tænkte det var lækkert det her vejr. Og så kørte jeg... lige ned i tågen... den hvide klamme fugtige masse... nøøøjj hvor jeg er indebrændt på tåge. Den tvinger sig ind i kroppen og er bare dér hele tiden. Man kan ikke se 100 meter frem og netop som jeg drejede ned af den lille vej, kom en bil jeg aldrig havde set, bagfra i alt for høj hastighed og ville have overrasket mig, hvis ikke jeg havde drejet, eller hur?

Jeg kunne ikke engang se hvor mit blink landede. Enten kastede jeg langt eller så var det bare helt vildt tåget. Det sidste. Linus havde lige landet en mørk på 75 cm. Mørke havørreder er stadig havørreder og jeg havde ingen fået. Linus var oppe på nr. 3 og netop som jeg tænkte at jeg da var naiv og det hele, ved at tro på den her tossede tåge og spritklare vand, så huggede den første som et lyn fra en klar himmel helt inde ved stangtoppen. Jeg blev så befippet at jeg kom til at sige den var blank alt for højt. Linus hørte det og sådan redder du dagens dumme kommentar, når du fanger årets første og tror den er blank, bare fordi din stangtop bevæger sig lidt. Op kom en blank - helt klart nedgænger - til genudsætning...

Tågen tog til eller så fik jeg blanke øjne. Ihvertfald kunne jeg stadig intet se, men så lige pludselig stod der en havørred hale i vandet foran mig og for en af de første gange i mit liv kunne jeg kigge på en fisk uden at skulle kaste til den med det samme. Istedet var jeg bare ham der observerede og så ringede jeg til Linus for at han kunne komme over og tage den - jeg ville se og nyde. Bizar følelse, men det var jeg helt klar i hovedet med! Gad vide om der gik en fisker tabt i mig lige der eller om jeg bare er blevet øhhhh... voksen? Ligeglad? Overlegen? Har fanget for mange fisk? Måske vidste jeg at fisken stod så lavt at jeg knapt kunne nå den med en Bornholmerpil og desuden mellem en del tangbuske og uanset hvad, hvem rager det så egentlig? Det var en nydelse at se den store hale bryde overfladen og se fisken svømme mod mig, væk fra mig, forsvinde, dukke op igen... være væk. VÆK? NU skulle der fandme kastes! Den kan da ikke forsvinde og hvor blev den af og pyha, der var den igen...

Der skete ikke mere. Termometeret derhjemme lyver definitivt ikke. Eller rettere, Vantage Pro 2 lyver ikke! 14,2 grader og på kysten fik vi så vredet temperaturen op på hele 6 grader. Men til gengæld var det tåget. Godt jeg kan fiske noget mere nu, for det er............ nu det sker!