2011.04.18 Om blodpølser og udsigter

Hvis Jan Fog havde været havørred fisker, havde han kunne sælge selv den kedeligste grund til mig, bare vandet så ud som det gjorde i dag. Derudover (vil jeg da gerne tilføje) er Jan Fog ikke lige min type..

Nej, udsigten fejlede bestemt intet. Det var atter engang "A million dollar view" og jeg næsten smed tasken på stranden, for at tage de første kast hurtigere end du kunne sige "fem fede fisk på en fedt flipper blink fad" eller noget. Aj, prøv lige at sige det igen... hurtigt. Nej, hurtigere... kom nuuuuu

Nå, host host...

Jeg siger dig! Da jeg havde kastet hen ved 50 gange og der stadig intet var sket, havde det været en bytter hos Jan, men så kom den. Uventet og så alligevel ikke, for sagde jeg ikke lige at det så hammergodt ud? Jeg havde hverken mærket den, set den før det var absolut for sent eller noget andet, men i direkte modsol, kom der nede fra bunden pludselig en mægtig fisk tordnende op mod blinket, netop som det forlod vandet. En stor blank side spejlede sig mod mig og så, som det bedste af det hele, fik jeg et yderst sjældent skumsprøjt på mig som sidste hilsen. Væk var den og jeg så den ikke siden. En langt mindre fisk, fulgte efter i kastet efter og da jeg efter en halv time havde fisket på det samme område uden så meget som skyggen af andre fisk, tog jeg en pause.

Jeg har en vane med at rive gamle tagrør over. Dem går jeg og knækker i fingrene, mens jeg går langs kysten og spotter pladser eller sidder og holder en pause. Intet nyt ved det i dag, hvorfor det var mærkeligt at jeg pludselig stod og kastede med en rød hånd. Jeg havde først ingen som helst idé om hvorfra blodet kom, kun at der var en del mere, end hullet i min pegefinger gjorde sig berettiget til. Ikke desto mindre, var det derfra jeg blødte og forklaringen kunne kun være tagrørene som jeg aldrig tidligere har skåret mig på. Jeg havde blødt på min jakke, waders, stang og hjul og siden blødte jeg også på min taske, på mit kamera og ikke mindst i min taske og på min mad. Det ville bare ikke stoppe, selvom min koagulationsevne altid har været i top.

Det var en blodig eftermiddag endda uden fisk, for trods en yderst ihærdig indsats, som indebar en utrolig lang tur i vandet, så mærkede jeg ikke og en fis mere. Jo, ok... jeg mistede til allersidst en lille fisk og fangede også en slank blank havørred, men det er ikke lige dem der tæller nu. Ikke i 5 m/s fra SV og fuld sol i smaragdgrønt vand - i april.