
Således endte det med at vi målløse og med munden fuld af grillmad, sad og skulede over det smukke Stevns. Den næste plads havde bare at kaste fisk af sig. Jacob mente det var en 4 kg´s der ventede. Johan vidste ikke hvad vi skulle og jeg syntes bare vi skulle væk fra det her. At tænke sig en drøm af en kystplads, i den grad bide næsen af dig, ved ikke at kaste fisk fra sig. Det er tæt på en umulighed, men året i år har virkelig vist sig fra en spektakulær side i fiskemæssig sammenhæng - igen.
Mens vi fisker på Stevns, fisker bl.a Marcus på Sydkysten. Resultat = en mistet fisk. Andre jeg taler med, fortæller mig at de stort set intet har fanget i år og så er der dem, der er på tur og kun her for at fiske. Gruppen jeg tilhørte inden (med let bitterhed i stemmen) den store fiskerevolution kom. De fanger fisk, for de har ikke mulighed for at blive hjemme og ordne have, vaske bil, gå en tur eller lave noget helt tredje. De fisker, uanset vejrlig og selvfølgelig fanger de noget - det gjorde vi også dengang vi havde vores lange ture, gutterne og jeg. Det var tidligt op og sent i seng og så ellers være på kysten hele dagen. Folk uden kroge, fanger ingenting på sådanne lange seancer. Men det holder jeg ikke til længere og desuden er der kommet en del andre vigtige ting ind i billedet - dem der hedder børn.
Nu var vandet 7 grader. Vinden øgende fra VSV og solen fremme. Tiltalende, men det var så åbenbart kun os oppefra der syntes det. Vi fiskede med troen i behold rigtigt længe - ja, selv efter vi tog hjem, troede vi stadig på det, men der skete intet. Ikke så meget som en følger, et hug eller noget som helst andet. Kun Jacob lykkedes på denne ellers perfekte dag, med sin undermåler på plads 1.
Havørredfiskeriet i en nøddeskal. Rart og betagende sært - og en lille smule irriterende, for os der tror vi ved at vi fanger fisk, på netop sådan en dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar